Glædelig Fan-fucking-tastic Jul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
Når man er sur og muggen, og alt bare virker nederen, så er der ikke noget som julen, der kan gøre en i bedre humør! Måske...

13Likes
28Kommentarer
176Visninger
AA

1. Glædelig fan-fucking-tastic Jul

Har du nogensinde prøvet at trykke næsen mod ruden og kørt den op og ned? Sådan, så det siger en ejendommelig lyd, der enten giver dig lyst til at fortsætte eller fortæller dig om, hvad du faktisk har gang i. Jeg gør det tit; men det er for at irritere min nabo.

Ham og jeg har værelser overfor hinanden, så vores firkantede vinduer er placeret strategisk spejlvendt, fordi husene netop er bygget på samme måde. Længe leve arkitekter og deres dovenskab med at designe huse. Selv farverne på husene er de samme.

Ajaja...

Det værste er dog, at nu har vi juleferie, og jeg er tvunget til at se på ham gennem ruderne, da jeg har fået stuearrest. Jeg kunne lade være med at se ud gennem vinduet, så ville jeg undgå synet af den hæslige hjemmelavede julepynt, som han har hængt op: En takket engel, en for stor snemand, en julemand, der mere ligner en gammel mand og et grimt juletræ, som egentlig bare er et grantræ, da der ikke er tegnet pynt på det. Men mit værelse er ikke just det mest interessante, så det er meget sjovere at hade på naboen og hans julepynt.

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg hader ham. Måske det er på grund af hans fregner? Eller det, at han altid bare sidder inde på sit værelse. Et dovent menneske er han i hvert fald. Og jeg hader dovne mennesker!

En svag banken på min dør får mig til at vende mig om mod den med et grynt.

"Mor spørger, om du vil have noget peberkage og gløgg, mens vi tænder det sidste lys i vores adventskrans?"

Min lillesøsters forsigtige skikkelse ser på mig med det der spørgende hundehvalpe blik, som om jeg lige har sparket til hende. Ufortrødent ryster jeg på hovedet.

"Er du sikker? Du må jo gerne gå rundt i huset selvom... Selvom du har stuear-"

"Shhhh... Kan du høre det?" mumler jeg med sammenbidte læber og ser på hende.

Hun står lidt og lytter, men ryster så på hovedet.

"Det er lyden af dig, der vender dig 180 grader og tripper ud af mit værelse."

Et bedrøvet blik glider henover hendes ansigt, hvorefter hun nikker sagte, men før hun lukker døren i, hvisker hun sprødt: "Husk, at vores nisseven kun giver en julegave til de søde børn."

Jeg skal til at vrisse af hende, men hun har allerede lukket døren i.

Opgivende læner jeg panden mod den kolde rude og sukker dybt, som om alt bare er et helvede. Det er det også, men kun i min latterlige verden. Og jeg er bare uheldig, så jeg har lært at leve med det.

Mine øjne falder på sneen, der har lagt sig i et fint lag udenfor. Jeg kunne sikkert hoppe ud af vinduet og lande på det, men uden overtøj ville jeg aldrig kunne nyde det.

Et lys bliver tændt i vinduet overfor, og mine øjne mødes kort med nabodrengen. Han gengælder mit blik et kort øjeblik, men ser så væk, som om han ikke kan holde ud at se på mig. Det irriterer mig af en eller anden grund.

Med en pludselig indskydelse åbner jeg vinduet og samler en håndfuld sne mellem mine hænder fra blomsterkassen. Et lille smil glider over mine læber, da jeg uden en tøven sender den lille snebold af sted mod det spejlvendte vindue. Jeg rammer den tykke snemand og bliver helt henrykt over, hvordan snebolden forbliver siddende på ruden.

Glæden varer kun et øjeblik, hvorefter nabodrengen står i vinduet og kæmper med at åbne det. Hurtigt lukker jeg mit i igen, og når lige at se snebolden ramme min rude i stedet for mig selv. I triumf trykker jeg næsen mod ruden, hvilket får ham til at sætte et opgivende udtryk op.

Han åbner munden for at sige noget, men jeg kan ikke høre ham, så jeg skubber vinduet op.

"Hvad er dit problem?" udbryder han med sin lidt forkølede stemme.

Jeg trækker på skuldrene.

"Du kan tydeligvis ikke lide mig, så kan du ikke bare holde dig for dig selv?"

Hans kinder blusser op, så jeg et øjeblik kan huske, hvorfor jeg hader ham.

Du kan lide ham... Du kan lide hans fregner... Du kan lide, at han er doven, for du er selv doven...

Mit åndedrag er tungt, men smilet på mine læber er bredt: "Jeg ville bare ønske dig en glædelig fan-fucking-tastic jul!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...