Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19234Visninger
AA

9. 9.

Domino

Kapitel 9

“Sit nummer?!” udbrød Nillie den næste dag i bussen.

Maya nikkede. “Efter vi havde betalt,” forklarede hun. “Hun gav ham en sammenfoldet lap papir, og blinkede til ham.” Rosenrøde pletter voksede på hendes kinder

“Tog han imod den?” spurgte Jasmine.

“Det… øh… det tror jeg.” Hun kiggede ned på sine hænder. Hendes fingre havde automatisk viklet sig sammen.

“Sikke et…”

“Ikke i bussen, Jas,” advarede Nillie.

“Svin,” mumlede Maya.

“Og hun var servitrice?” spurgte Jasmine. Maya nikkede. “Kan hun ikke blive fyret for at flirte med kunderne?”

“Hun var heller ikke særlig opmærksom på hendes arbejde,” sagde hun. “Hun blev ved med at stirre på ham som en eller anden… fucked up retarderet!”

De kørte i stilhed resten af turen. Da de endelig kom til skolen, mødte et forfærdeligt syn dem.

En høj brunette, med slanke, gyldne ben stod midt i skolegården. Hun havde et par korte shorts på, og en stram, sort tanktop med spaghetti stroppe. Hendes hår var sat op i en høj hestehale. Det var servitricen.

Det var dog ikke det værste ved det. Hun var omringet af en flok drenge. Flammerødt hår strittede mod himlen. Krøllet hår blev skubbet en anelse ud af en bandana. Mørkt hår med en gullig stribe faldt ned over et ansigt, mange troede var asiatisk. Og blondt hår omgav et kønt ansigt med en ring i læben.

Drengene havde aftalt med nogle lærere, at de ville undervise i musik på skolen. Men at de nu stod og savlede over en billig…

“Dybe indåndinger,” sagde Nillie, selvom hun så lige så morderisk ud.

“Den lille kælling!” sagde Jasmine i en høj tone, så kun de hørte det. Hun marcherede derhen og prikkede Michael på skulderen. Han vendte sig om med et lille grin på sine læber efter noget lille frøken Luder havde sagt. Han havde ikke set hendes knytnæve, der ramte ham lige på næsen.

Drengene stirrede forbløffede på hende. Hun fnøs, stak næsen i sky og gik tilbage til pigerne. Hun lagde en arm om skuldrene på dem og gik mod skolen.

---

 

I musiktimen stirrede pigerne olmt på de tre, imens Luke krympede sig på sin skammel. Timen var knap startet, og ingen af dem havde sagt noget. Michael havde et trist udtryk malet i øjnene, og han så undskyldende på Maya, som dræbte ham med sin stirren.

Ashton smilede svagt til Jasmine, men hun kiggede væk.

Calum kunne næsten ikke styre sig selv. Han grinede højt lige midt i stilheden.

“Hvad er det, der er så sjovt, professor?” spyttede Jasmine. Han holdt øjeblikkeligt op.

“Skal I ikke starte timen?” spurgte Maya i et fornærmet tonefald.

“Øh, jo,” sagde Luke. “Vi havde tænkt os, at I skulle spille til skolekoncerten…”

“Undskyld jeg kommer for sent,” sagde en stemme pludselig fra døren. Og ind kom den skinny, lille, fucked up…

“Dybe indåndinger,” gentog Nillie og lagde en hånd på Mayas skulder.

“Kælling,” mumlede Jasmine.

“Det… det er okay,” sagde Luke, og pigen satte sig på en stol lidt væk fra pigerne.

“Hej.”mimede hun til dem.

“Bitch,” mimede Jasmine tilbage med et påtaget smil og sammenknebne øjne. Det blev enden på den samtale. Eller rettere, mordet på kælling....

“Jeg tager dybe indåndinger,” forsvarede Maya, da Nillie igen lagde en hånd på hendes skulder.

“Som jeg sagde,” sagde Luke og fortsatte undervisningen. “Så er der jo snart skolekoncert, og vi tænkte, at I kunne spille til den.”

“Hvad er det for en sang?” spurgte en af pigerne nede bag i. Hun sukkede dybt, da Luke vendte blikket mod sine bandmedlemmer. Ligesom resten af flokken.

“Kælling, kælling, kælling, kælling,” mumlede Jasmine.

“Vi tænkte på en Green Day sang,” sagde Michael og kløede sig på næsen. “Boulevard of Broken Dreams.”

“Eller American Idiot,” foreslog servitricen. “Den kan I jo allerede.”

Luke tog et skridt tilbage, og væltede næsten over en tromme på gulvet.

“Vi kan også den anden,” sagde Ashton.

“Jeg. Slår hende. Fandme. Ihjel,” sagde Jasmine med sammenbidte tænder.

“Ikke hvis jeg får hende først,” sagde Maya og rejste sig halvt op. Nillie trak hende ned igen.

“Hvad er det nu helt præcis du hedder?” spurgte Calum.

“Flirtede de med hende, og så fik de ikke engang hendes navn?” spurgte Nillie irriteret.

“Emma,” svarede servitricen med et skævt, forførende smil.

“Det var det!” udbrød Jasmine og rejste sig. Ashton skyndte sig over til hende og holdt hende tilbage.

“Woah, tiger,” sagde han. “Køl ned.”

“Køl ned?!!” skreg hun. “Jeg har fucking ik’ tænkt mig at køle ned overfor så’n en lille kælling!”

“Kalder du mig en kælling?” spurgte hun. “Hvem er det, der farer op og…”

“Hold din fucking kæft!” råbte Jasmine.

“Jas?” sagde Ashton forfærdet. Han satte hende ned og hun vendte sig mod ham. Hendes øjne blev blanke.

“Dit fucking svin,” sagde hun. Hun gik hen til døren, åbnede den og smækkede den bag sig.

“Jasmine!” råbte en stemme bag hende. Han var gået med, men hun stormede op ad trappen og ud.

---

 

“Jas?”

Jasmine sad med ansigtet i hænderne. Hendes albuer støttede mod knæene og hun kiggede ud over skolegården. Hun sad på trappen, der førte op til tagetagen. Overfor hende var et kæmpe vindue med udsigt over hele det udendørs område. Hun havde grædt, det var tydeligt. Nu sad hun og tænkte over hele situationen.

“Hvis I vil give mig dårlig samvittighed,” sagde hun, “så kan I godt gå igen.”

“Handler det her om drengene?” spurgte Nillie. “Eller Ashton?”

“Hvorfor skulle det handle om Ashton?”

Maya satte sig ved siden af hende. Hun lagde en hånd på hendes ryg, og Jasmine sukkede og begravede sit ansigt i sine hænder.

“Jeg ved det ikke, okay?” sagde hun irriteret. “Jeg ved det ikke.”

Der var stille efter det.

“Hey,” sagde en stemme så. De så op. Ashton kom gående op ad trappen.

“Hvad laver du her?” spurgte Jasmine med en forholdsvis sur tone.

“Hvorfor løb du?”

“Hvorfor fulgte du efter?”

Stilheden bredte sig. Maya prikkede til Nillie og gjorde et kast med hovedet mod trappen. De skyndte sig ned ad den, og efterlod Ashton og Jasmine alene tilbage.

Han sukkede og satte sig ved siden af hende. Hun rykkede sig ikke, men kiggede heller ikke på ham.

“Vil du ikke fortælle mig, hvad der er galt?” spurgte han så.

“Hvorfor snakker du ikke med frøken Luder om det?” spyttede hun.

“Jas… hvorfor er du sådan?”

“Åh, det ved jeg snart ikke.” Hun sendte ham et giftigt blik. “Måske fordi du står og savler over hende.”

“Jeg savler ikke over hende,” forsvarede han.
“Nårh nej, du havde for travlt med at kigge på hendes kæmpe røv og oppustede patter til overhovedet at savle!” hånede hun. “My bad.” Hun rejste sig for at gå, men han tog fat i hendes håndled.

“Jasmine,” hviskede han næsten bedende. “Du er ikke dig selv.”

“Hvem fanden skal fortælle dig, om jeg er mig selv eller ej!” Hun flippede ud nu. “Du skal satme ikke komme her, og tro, at du kender mig! Du mødte mig for tre dage siden! Tre. Fucking. Dage!”

“Og de tre dage er nok til at vide, du er vred over et eller andet!” gav han igen.

“Ja, gudfandeme er jeg vred!” skreg hun. “Jeg er vred på dig, jeg er vred på Michael, på Calum, Luke, Maya, Nillie, mine forældre..!”

“Vent hvad?” Han løftede et øjenbryn. “Hvor kommer dine forældre ind i det her?”

Hun så omtåget ud. Så vendte hun sig for at gå ned af trappen. “Det gør de heller ikke.”

“Jas!” råbte han efter hende og fulgte efter. Han nåede op på siden af hende. “Hvad er det, der foregår?”

Hun stoppede op, sukkede og vendte sig mod ham.

“Du ved godt, hvordan mine forældre er skilt, ikk’?” spurgte hun. Han nikkede.

“Er det det, der går dig på?”

“Nej,” svarede hun. “Jeg har det fint med det. Men min mor flyttede til Skotland, og jeg blev ramt af depression, og jeg blev skubbet og sparket rundt med og… og… jeg hader at føle mig lille! Jeg fucking hader det! Da jeg mødte Maya, og vi blev venner med Nillie, så ændrede det sig. Jeg havde en plads. Og I drenge, I… du får mig til at føle mig større. Bedre.”

“Gør jeg det?” spurgte han forbløffet.

“Jeg sagde I.”

“Åh, Jas,” sukkede han og trak hende ind i et kram.  

“Og da jeg så dig med Emma, så… så troede jeg hun ville tage dig fra mig.”

“Og det kommer fra pigen, som understregede, at vi kun har kendt hinanden siden fredag,” kluklo han.

Hun udstødte noget, der kunne minde om en latter.

“Men du skulle ikke være flippet så’n ud,” sagde han endelig.

“Det ved jeg.” Hun lagde sit hoved mod hans bryst. “Jeg vil bare ikke…”

“Hey Ash,” sagde en stemme og afbrød deres snak. De sprang fra hinanden. Emma stod i åbningen.

“Øh, vi var lige midt i noge…” startede Jasmine, men hun kunne ikke nå at afslutte det.

“Kom her,” sagde Emma. Hun gik helt hen til Ashton, lagde sine arme om hans nakke og kyssede ham fuldt ud på læberne. Han prøvede at skubbe hende af, men skaden var sket. Jasmine var væk igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...