Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19247Visninger
AA

51. 51.

Domino

Kapitel 51

“Du skuffer mig, Emma,” sagde John Goodman. “Dybt. Jeg havde forventet mig mere af dig.”
Emma svarede ikke.

“Jasmine!?” udbrød Luke. “Jasmine, kom nu! Jasmine!”

Goodman gryntede og knipsede med fingrene, og en vagt gik hen til Luke og slog sit knæ op i hans mave. Luke hostede.

“Velkommen til vores hverdag, mate,” hviskede Michael til ham.

Jasmine gjorde ikke noget, men Ashton kunne have svoret, at han så hende rynke brynene. Han fangede hurtigt hendes blik, før hun igen så væk.

“Hun ligner sin mor,” sagde Mesteren og kastede et kort blik på Luke, før det vandrede over på Jasmine. “Håret. Ansigtet. Attituden.” Han fnysede. “Maya Stane. Den fantastiske, utrolige Maya Stane.” Hans udtryk blev mere blidt, men stadig hårdt, og, muligvis, en smule såret. “Men hun har sin fars øjne. Han var fandens heldig. Og så… så skete det uheldige. Minder det dig om noget, miss Newman?”

Han så på Maya.

“Hvad?” spurgte hun med et hævet øjenbryn.

“Undskyld.” Han smilede skævt. “Miss Larson. Jeg glemte, at MI6 ikke havde informeret jer om særlig meget.”

Maya rystede forvirret på hovedet.

“Hvad snakker du om?” spurgte Calum.

“Åh, Calum,” grinede han. “Stakkels, stakkels Calum. Tænk engang, jeg troede ikke Michael var ovre, at du puttede hans kæreste og bedste ven i fare.”

Michael så først forvirret ud. Så formørkedes hans blik.

“Calum, din forræder!” udbrød han og vendte sig mod Calum.

“Jeg har ikke gjort noget!” råbte han.

Michael kastede sig frem imod ham, men en vagt tog fat om rebet, der holdt hans hænder fast bag ham, og han blev løftet op, hans arme forvredet. En kniv skar igennem hans arm. Han skreg i smerte.

“Michael!” skreg Maya, og Luke kastede hurtigt rebet, der bandt ham selv, om hende for at holde hende tilbage, og han lagde sit hoved mod hendes skulder og tyssede på ham, imens hun skreg efter Michael og græd og rystede.

Goodman grinede. Han gik over mod Ashton og tog fat om hans hage. Ashton prøvede at trække sig væk, men den ældre mands greb var fast.

“Du ligner din far så meget.”

Ashton blev fyldt med vrede, og han slyngede sig fremad, kæmpede for at komme fri, men forgæves.

“Du har hans øjne. Så glade, så fulde af liv. Og du dømmer ham stadig. Den stakkels mand. Alt, han nogensinde har gjort, har han gjort for dig. Og du sætter ikke engang pris på det. Du var ikke god i skolen, du havde ingen venner, du forelskede dig i din bedste vens kæreste.”

Denne gang var det Luke, der sprang fremad, men blev holdt tilbage.

“Du skal ikke snakke til ham på den måde!” skreg han.

Goodman gav slip på Ashton, hvis øjne straks rettede sig mod blondinen, der nu bed sig hårdt i læben, og gik hen imod Luke. Han strøg håret væk fra hans pande, kærtegnede ham på en hvis måde, der gjorde ham syg.

“Du er det komplet modsatte af din søster,” sagde han. “Du ligner din far. Hans ansigtstræk. Hans kæbe, hans… form. Dine øjne er en blanding af hans og din mors. En påmindelse om hvad jeg aldrig fik. Hvad der ødelagde mit liv...”

En lussing landede på Lukes kind, inden han kunne spørger hvem i al helvede hans søster var.

“Jeg hader den mand! Hemmings. Olson. Larson! I stoler blindt på dem! Kan I da ikke se, at de leder jer på et blindt spor!? I er tåber, jer alle sammen!”

Han vendte sig endnu engang mod Emma.

“Hvem er den største tåbe, miss Carson?” spurgte han. “Tåben der leder, eller tåben der følger efter?”

“I det her tilfælde er det nok snarere psykopaten, der leder,” sagde Nillie spydigt, og Goodman vendte sig mod hende. Ashton trådte ind foran hende, og det gjorde ham kun endnu mere rasende.

Goodman vendte sig mod Jasmine, og han var hos hende i to lange skridt. Han tog fat om hendes arm, greb en kniv fra vagtens, der stod ved siden af, bælte og holdt den over de overlappende røde streger.

Emma fik i mellemtiden fisket en kniv op ad sit eget bælte.

“Hvor mange skal dø, Michael, i dit sted? Hvor mange vil du lade torturere, fordi du ikke var mand nok til at vise mig planerne? Skal de…” - han slog armen ud mod de andre, der stod på rækken - “... virkelig lide på grund af dig?”

Emma fik forsigtigt skåret rebene op.

“Og sig mig, Emma.” Goodman vendte sig mod hende. “Troede du virkelig, du var klogere end mig?”

“Jeg har mine forhåbninger.”
Og med det slyngede hun en knytnæve mod hans kind.

“Ethan!” råbte hun, og en af vagterne greb en pistol og sigtede den mod ‘Mesteren’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...