Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19203Visninger
AA

46. 46.

Domino

Kapitel 46

De stod igen samlet i det lille kontor med Horden siddende foran sig i stolen, med hænderne på bordet og fingrene flettet sammen.

“Så,” startede Horden. “I løbet af den foregående nat, efter I… truede os, har vi fået sporet jeres venner.”

“Hvor er de?” spurgte Luke og Ashton på samme tid lænet frem for bedre at høre. De så på hinanden med løftet øjenbryn.

“De bliver holdt fanget et sted i Frankrig,” sagde han. “Helt præcist hvor er vi ikke sikre på.”

Nillie hævede et øjenbryn og så mistænkeligt på dem. Hun sagde dog ikke noget.

“Frankrig?” hviskede Calum, og så på Luke.

“Hvad skal vi gøre?” spurgte Nillie endelig, og kiggede ned i gulvet.

“I skal ikke gøre noget,” svarede Horden roligt, og smilede til dem.

“Hvad mener du med, at vi ikke skal gøre noget?!” udbrød Ashton, hvilket fik Luke til forskrækket at se på ham.

“For det første,” startede han. “Sikkerheden. Et af jeres bandmedlemmer, og to af jeres venner er allerede væk. Og, lad os nu være ærlige,” hans blik panorerede mellem de fire mennesker foran ham, “vi ved ikke engang om de er døde eller levende.”

Der var stilhed.

“For det andet?” spurgte Calum sammenbidt, uden at bryde øjenkontakten med Horden.

“Jamen, du ved,” sagde Horden, og trak på skuldrene. “Vi kan jo ikke risikere nogen… forhindringer, undervejs, kan vi vel? Når det gælder deres liv. Venner og… andet, hvis hvad Leah har fortalt mig er korrekt.” Hans blik landede direkte på Ashton, hvis eget blik kunne fryse et hav til is.

“Det kommer sandelig an på,” sagde han bittert, “hvad hun fortalte.”

Horden smilede bare skævt. “Det ved vi vist begge to.”

Nillie hostede akavet for at løsne stemningen en smule. “Så du siger altså at vi bare skal sidde her og lave ingenting mens Michael, Maya og Jasmine er væk?”

“Ja,” sukkede Horden. “Vi skal nok -”

“Fandeme om i skal!” råbte Ashton igen, og kastede sig frem imod skrivebordet.

“Ashton,” sagde Calum, og trak ham tilbage.

“I skal nok hvad?” spurgte Luke, imens han kiggede nervøst på manden bag skrivebordet.

Vi skal nok tage derned for at se hvordan det står til,” svarede han.

“Lad være med at tale om det, som om det er en fucking leg,” spyttede Calum.

“Vi tager derned og finder ud af, hvor de er. Vi skal nok få dem til at tale.”

“Og hvordan vil I helt præcist gøre det?” spurgte Nillie forsigtigt.

“Det skal I ikke bekymre jer om,” sagde han. “Nu skal I bare tage hjem, slappe lidt af og…”

“Undskyld mig, mister.,” sagde Calum og rejste sig op. “Men forventer De virkelig, at vi skal læne os tilbage og gøre intet, imens tre af vores venner bliver dræbt og muligvis tortureret imens vi taler?”

“Så må De jo hellere stoppe med at tale, mr. Hood,” svarede han bittert tilbage. Han rejste sig, rettede på sin jakke og vinkede dem med sig ud.

“Hvis I er så opsatte på at redde dem, så bland jer udenom,” sagde han, da de stod på gangen. “Jeres venner har en større sandsynlighed for at dø, hvis I tager med. Og det er vel næppe, hvad I vil have. Vel, mr. Irwin?”

Ashton hævede et øjenbryn, og Horden sukkede.

“De mangler Deres kæreste,” forklarede han, og fortsatte, inden den anden kunne åbne munden for at rette på ham. “Mr. Hemmings mangler to af sine bedste venner og en meget god… ven. Miss Pawn mangler begge sine bedste venner hvilket efterlader hende som den eneste pige i god behold. Mr. Hood, derimod, har tre af sine venner og sin kæreste. Man kunne blive manipuleret til at tro, han måske… ja, solgte jer. Efter alt var I de eneste, der kendte jeres koordinater, den... forfærdelige nat, og organisationen har,efter sigende, heller ikke helt nok teknologi til bare at hacke ind i vores system, så det giver kun mening, at han fik hjælp. ” Han stod et øjeblik, imens Nillie, Ashton og Luke stirrede på Calum, der havde en let åben mund. Så smilede Horden, rettede igen på sin jakke og gik med en fløjten.

---

 

“Hvad fuck snakkede han om, Cal?!” udbrød Ashton.

“Hvor fanden skulle jeg vide det fra?!”

“Åh, måske fordi du jo åbenbart har solgt os til en bande fucked up psykopater!” skreg Luke.

“Så I tror på ham?!” Calum så målløs ud. “I tror på ham, og ikke mig?!”

“Du skal fucking ikke lyve for os, Calum!” sagde Ashton truende.

Nillie stod bag Luke med en hånd placeret på hans skulder.

“Nillie?” sagde Calum med en svag stemme og en smerte i øjnene, der kun kunne være følelsen af at blive svigtet, af den person man elsker mest i verden. Han så fuldkommen knust ud, men udtrykket blev hurtigt erstattet af vrede. Han skubbede sig forbi dem med stampende skridt.

“Find dem selv!” råbte han uden at vende sig om. “Jeg er efterhånden fucking ligeglad!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...