Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19198Visninger
AA

40. 40.

Domino

Kapitel 40

Ashton sad på sengen. Hans hænder knugede om en top med det amerikanske flag som print. Jasmine havde tit haft den på igennem de sidste to måneder. Den duftede stadig svagt af hende, og han mindedes de nætter, hvor hun havde ligget tæt op af ham, fordi mørket havde været for tungt. Han tænkte på, hvor mørkt der var i hendes nye værelse. Om hun stadig ville ligge varm og tryg, eller om hun manglede ham til at have armen om hende.

Han trak trøjen op til ansigtet, og tårer løb ned på den. Han havde hevet størstedelen af hendes ting ud af bussen, efter den væltede. De havde sørget for alle deres ting, men Ashton var først gået efter hendes. Og nu pakkede han dem sammen med hans, som han havde ladet hende gøre, når hun ikke havde plads i sin egen kuffert.

Alt mindede ham om hende i øjeblikket. Calum og Nillie der kyssede og krammede og holdt hinanden trygge. Luke der stadig opførte sig fjollet og åndssvagt. Johann og Dragon der sørgede for, at han kom op. Udover Jasmine plejede at kysse hans kind eller ruske ham blidt i skulderen.

Han så ned i gulvet, og hendes ord stod klart i hans sind. ‘Hvorfor skændes vi altid som et par?’ Nu hvor han tænkte over det, mindede de mere og mere om et. Men faktum var, at hun var hoved overkulds for Luke, og det ændrede sig ikke bare, fordi Ashton elskede hende.

---

 

Ashton gik igennem sin kontaktliste. Han kedede sig ualmindeligt meget, så han gik alle mulige ting igennem på sin mobil, for at have noget at lave.

Og så scrollede han ned over hendes navn.

Han havde kun lige set det, og han gik igen tilbage på det. Han trykkede og en blank side kom frem.

Han havde ikke skrevet med Jasmine siden hun gav ham sit nummer. Han havde bedt om det, og også om Nillie og Mayas. De havde ikke været som alle de andre fans. Hvad enten det skyldtes at de alle sammen havde hver deres ting, der lå lidt dybere end de andres… han vidste ikke, hvad det var. Men de opførte sig helt normale overfor dem. Og det var rart.

Han overvejede, hvad han skulle skrive. Hans fingre kørte over tastaturet, kun for at slette det igen. Han gik ud af beskeder og ind på billeder i stedet. Det sidste, han havde taget, var et af de tre piger. Jasmine stod i midten. Hendes øjne var lukkede og hendes mund åben i et grin. Hendes hår hang løst om hendes ansigt, selvom det havde været sat op i en hestehale da de kom. Hun havde armene om Nillie og Maya og en ølflaske i hånden.

Maya stod på højre side med den ene hånd i siden, og en for-sjov trutmund, som Michael havde drillet hende med.

Nillie stod på venstre side med et skævt smil. Hun så på sine to venner, som om de var gale. Hvilket, og det var et faktum, de også var.

Noget ved Jasmines grinende ansigt distraherede ham, og det gav et gib i ham, da telefonen ringede. På displayet kom et billed af en smilende blondine op med en grøn T-shirt, stramme jeans og Calums solbriller. Hun lavede peacetegnet og hendes øjne var fulde af liv.

Jasmine,’ tænkte han og mistede næsten pusten, som var han en utrænet mand, der lige havde løbet et helt maraton.

Han trykkede hurtigt på den grønne knap, så snart han kom til sig selv.

“Hallo,” sagde han. En lystig stemme svarede ham.

Hey,” sagde hun. “Jeg ville egentlig bare sige tak for igår. Det var virkelig fedt. Og jeg tænkte på, om I skulle lave noget i aften. Altså, I er jo stadig berømte og sådan noget. Men…

“Hvad har du i tankerne?” spurgte han, og kunne ikke gemme et skævt, tilfreds smil. Han var glad for, hun ikke kunne se det.

Øh, I ved godt, det er min fødselsdag i dag, ikke?” spurgte hun.

‘Selvfølgelig’ var han lige ved at svare, men tog sig selv i det. “Jo,” sagde han i stedet.

Og så tænkte jeg, naiv som jeg er, om I drenge ville… jeg ved ikke… om vi skulle lave noget sammen. Dig og drengene og Maya, Nillie og mig.

“Jo, jo, selvfølgelig. Hvornår?”

Jeg har gæster på besøg lige nu, men de tager hjem om to timer eller deromkring. Så, om tre timer, hvis det er okay. Klokken tre?”

“Ja, klart,” sagde han. “Vi ses klokken tre.”

Vi ses,” sagde hun og lagde på.

Måske var der et spring for meget i hans skridt, eller måske var hans stemme for glad. Uanset hvad, det var, så så de andre drenge mærkeligt på ham, da han fortalte dem, hvad der lige var sket.

---

 

Ashton knugede trøjen hårdede i hænderne. Han trak voldsomt været igennem næsen, som for at få sig selv til at slappe af. Han smed hidsigt trøjen væk, rejste sig, sparkede mod sengen, væggen, sengebordet, alt, han kunne komme i kontakt med. Han havde brug for at ødelægge noget. Få styr på nerverne.

“Ashton?” hørte han en stemme bag sig sige. Han stoppede øjeblikkeligt op. Han kunne ikke tro det.

Langsomt vendte han sig om. Og der! I døråbningen stod den mest fantastiske pige, han nogensinde havde mødt.

“Jasmine?” hviskede han. Så styrtede han hen til hende med det største smil på læberne. “Jasmine, Jasmine, Jasmine!”

Hun grinede højt, og han trak sig ud i armslængde. Han så på hende, betragtede hende. Han lagde en hånd mod hendes kind, og hun tog den og kyssede den.

“Jeg elsker dig,” sagde hun.

“Jeg elsker også dig,” hviskede han grødet, som om det ikke var virkeligt. Han pressede hende igen mod sig og kyssede hende. Kyssede hende på en måde, der fortalte hende, han aldrig ville give slip på hende igen.

Han tog fat om hendes ben og løftede hende op. Hun viklede dem øjeblikkeligt om hans liv. Han kyssede hende ned af halsen og gik hen til sengen. Han lagde hende ned. Han trak sig lidt væk for at trække sin T-shirt over hovedet. Da han så ned på hende igen, havde hun mørkt hår.

Han gispede og hoppede af sengen. Emma smilede skævt, og løftede sig op med albuerne.

“Hej, skat,” sagde hun.

Ashton stirrede olmt på hende. Så tog han groft fat om hende, løftede hende op og pressede hende op af væggen. Han lagde sin arm mod hendes hals.

“Hvad fanden har du gjort med Jasmine?!”

“Jeg vidste ikke du var så glad for at se mig,” smilede Emma.

“Jeg fucking dræber dig!”

“Gør du virkelig?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå.

I samme øjeblik ændrede udseendet. Det blonde hår kom tilbage. Jasmines strube var skåret op, og der flød blod over det hele. Hendes øjne var døde og hendes hud hvid.

Han gav slip med et gisp og hendes krop faldt ned på gulvet. Han kastede sig ned ved hendes lig og trak det op til sig.

“Nej, Jasmine,” græd han. “Du må ikke dø. Du må ikke forlade mig.”

---

 

Ashton vågnede på gulvet. Hele værelset var blevet smadret. Han rejste sig op. I hjørnet lå Jasmines trøje. Han tog den op og lænede sig op af muren. Han sank ned på gulvet og græd ukontrollabelt.

“Ashton!” Calum og Luke kom løbende ind på værelset. De så ham sidde på gulvet, og de vidste ikke hvad de skulle gøre.

“Jeg elsker hende,” græd han. “Og jeg slog hende ihjel. Det er min skyld. Jeg kunne ikke beskytte hende. Hun er død. Undskyld… undskyld…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...