Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19201Visninger
AA

38. 38.

Domino

Kapitel 38

“Hey Ash, har du det lidt bedre?” Nillie bankede i sengen, lige ved siden af sig. Calum var gået og Luke sad henne i en stol i hjørnet, med et ben der strittede direkte op i luften. Han sad på sin telefon. Ashton trak på skuldrene med et smil, og satte sig ved siden af hende. Hun gjorde godt plads til ham og han lagde en arm om hende.

“Jeg kunne spørge dig om det samme, du ligner stadig en omvandrende zombie,” sagde han så.

“Hey! Jeg ser da bedre ud end dig, Karl-Smart!” udbrød hun og skubbede let til ham. Han skubbede igen med sin røv og væltede hende næsten ned af sengen. Luke kiggede op og fik et bredt smil på sine læber.

“Hygger i jer derovre?” spurgte han skævt. De rullede begge med øjnene, efterfulgt af at Nillie kastede en pude hen mod ham.

Døren blev åbnet, og fik alt fokus. Calum var kommet tilbage.

Han rynkede brynene, og smilede skævt. Ashton trak dramatisk mundvigene nedad, og rejste øjenbrynene.

“Hvad… har I gang i?” spurgte Calum grinende, og imens Ashton rejste sig op.

“Ash flirtede totalt meget med din kæreste,” sagde Luke sarkastisk, og vendte blikket tilbage mod sin telefon.

“Totalt meget,” sagde Ashton. Calum slog let til ham.

“Meget sjovt.”

“Hvor var du?” spurgte Nillie grinende.

“Jeg havde bare brug for lidt luft,” svarede han, og satte sig på sengekanten. Han lagde armen om hende og kyssede hende direkte på læberne. Hans hånd søgte længere ned og klemte et hurtigt klem på hendes ene balle. Hun grinede og lagde sig med hovedet på hans bryst.

“Så længe du kom tilbage igen,” sagde hun og kiggede op på ham.

“Hvorfor skulle jeg ikke, når sådan en dejlig tøs venter på mig?” sagde han og kyssede hende igen.

“Så cheesy! Men det synes Ashton så ikke jeg er,” begyndte hun og kiggede hen på Ashton, der gjorde alle tænkelige tegn for 'abort mission’. “Han kaldte mig, og jeg citerer; En omvandrende zombie,” sluttede hun og kom med et skævt smil mod Ashton, der nu stod skræmt. Calum kiggede op på ham og rejste sig stille op.

“Nu skal du få, ingen kalder Nillie for en zombie!” sagde Calum grinende, men stadigt truende. Han gik, først stille, hen mod Ash, men forstærkede sine skridt, fordi den anden fyr stille gik bagud. Det endte med at de legede katten efter musen, eller rettere Kiwien efter Krøllen! Calum fik lige akkurat fat i Ash og trak ham til jorden. Han faldt også med. Calum sad ovenpå Ashton og lavede små slag mod ham. Der lød en banken på døren og en sygeplejerske kiggede stille ind.

“Jeg bliver nødt til at bede jer om at være stille, stakkels Mrs. Humburg ender med at få et hjertestop mere,” sagde hun truende. Drengene stoppede brat op. Hun lukkede døren, og med det at den sagde klik, brød drengene ud i grin.

Luke rystede på hovedet. Så blev han alvorlig.

“Hør, Lads,” sagde han. “Vi bliver nødt til at gøre noget. Finde ud af noget om… om…”

“Om de svin, der tog Jas,” sluttede Ashton sammenbidt. Calum lagde en hånd på hans skulder.

“Vi kunne informere MI6,”  foreslog Nillie. “Maya er… var jo datter af to af deres agenter.”

“Faktisk,” startede den ældste, “så ved de det allerede.”

“Hvordan det?” spurgte Calum. “Det skete jo i går… eller i nat… deromkring.”

Ashton rømmede sig og satte sig ved siden af Nillie. “Jo altså,” startede han. “De havde allerede kendskab til Slangens Øje, og de var på udkig efter dem. Så de har vel fulgt med i hvad der skete, og så rapporterede de tilbage.”

“Så du siger altså at de var der?” Luke rejste sig truende fra sin stol. “De kunne have reddet dem? De kunne have sørget for at Jas… at Jas ikke bliver nødt til at være sammen med den fucking psykopat? De kunne have sørget for, at Maya og Michael ikke vil blive tortureret? Og alligevel gjorde de ikke noget som helst?!” Han slog sin hånd mod muren, og Ashton bed sig i læben.

“Hvordan ved du det?” Calum så på ham.

“Der var en pige derude,” svarede han. “Hun arbejdede for MI6. Hun ville have en autograf, men jeg så, hun havde en øresnegl i øret.”

“Forfølger de os over alt?” spurgte Nillie vantro. Ashton nikkede.

“Så må vi vel bare tage til London og snakke med dem,” sagde Luke beslutsomt.

“Hvad gør vi med turnéen?” spurgte Calum.

“Den kan sgu da vente!” udbrød han.

“Jamen, hvad siger vi til pressen?” sagde Ashton.

“Vi… vi siger at Maya og Michael besøger hendes forældre i Mayfield. Jasmine er hos sin…”

“Tante i Danmark,” sagde Nillie.

“Øh, ja klart,” sagde Luke. “Og vi har jo ikke lagt nogen fast rute i tilfælde af… at de skulle finde os. Så vi tager til London.”

---

 

“Maya,” mumlede Michael. “Maya.”

“Maya, Maya,” mimede Emma og rullede med øjnene. Hun tog spanden ved siden af sig og hældte den over ham. Han vågnede med et sæt.

“Maya!” udbrød han.

“Wakey, wakey.” Hun smilede skævt. “Du skal ikke sove så længe. Vi skal have ordnet noget først. Så skal du tortureres lidt og så kan du få lov til at sove igen.”

“Nej, hvor herligt.” sagde han sarkastisk. “Hvad er det så, vi skal have ordnet?”

“Du ved godt hende din ven, ik’?”

“Maya?”

“Nej, hende den anden,” rettede Emma. “Hende der holdt mig væk fra Irwin. Eller, næsten, i hvert fald.”

“Jasmine?” gispede han.

“Ja hende.” Hun nikkede som om intet var galt. “Åbenbart hænger hun for meget fast i ham. Og hvis hun er forelsket i en anden, kan hun ikke så godt… være sammen med Mesteren. Så han vil slette hendes hukommelse. Det inkluderer også alle minder om jer andre selvfølgelig.”

Michael ville have kastet sig over hende, men lænkerne holdt ham nede. Han spyttede i jorden ved hendes fødder, og hun smilede bare skævt.

“Bare rolig,” sagde hun. “Hun var alligevel ikke den man helst vil være venner med. I kommer ikke til at savne hende. Og hvem ved? Måske bliver hun bedre sådan her.”

---

 

Rummet var mørklagt, og den lille smule måneskin der var, trængte ind gennem et enkelt vindue.

Jasmine mærkede hans kolde hud presset mod hendes. Hun stirrede på sit blodige håndled. Han havde bedt hende sætte en streg for alle de ting, hun hadede ved sig selv. Hun huskede ikke meget, men hun vidste stadig, at hun havde gode grunde til at hade sig selv. Så hun havde set sig i spejlet og sat en streg for alle de små ting ved hendes udseende der var galt.

Du kan godt. Du får det bedre.’

Gør du virkelig?’

Hun kunne huske små sætninger, men hverken hvem der sagde det eller hvorfor.

Skær i mig i stedet. Jeg har prøvet det før. Jeg kan bedre tage det.’

Jeg elsker alt ved dig.’

Nej! Jeg går ikke! Jeg vil ikke have, du skal sidde her og være ulykkelig, når det var min skyld! Jeg bliver her, indtil du kommer ud!’

Han slog dig. Han fucking slog dig!’

Men bare det at han… at han fik dig til at bløde… han skal ikke røre dig igen. Det skal ingen. Hvis jeg nogensinde ser nogen tage så groft fat om dig…’

Jeg kan bare ikke lide at se dig såret.’

En tårer gled ned ad hendes kind, og det værste var, at hun ikke vidste hvorfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...