Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19225Visninger
AA

36. 36.

Domino

Kapitel 36

Maya vågnede til lyden af Michaels stemme. Men den var mere desperat end den plejede at være, når den vækkede hende. Han skreg hendes navn.

“Michael?” hviskede hun.

“Maya!” Hans stemme brød igennem alle andre lyde omkring hende.

“Michael!” Hun skreg hans navn så højt hun kunne, men i samme øjeblik fløj en pisk gennem luften. Den ramte hende på ryggen, og hun skreg.

“Svin!” hørte hun ham råbe inden alt blev sort.

---

 

Jasmine vågnede i en seng. Den var blød og behagelig. Hun mærkede silkedynen under sig, og blødt stof mod sin hud. Hun mærkede en finger, der kørte over hendes kind. Hun smilede sig sig selv, tog fat om hånden og kyssede den.

“Godmorgen, Ash,” sagde hun.

“Godmorgen, snuske,” sagde en grov stemme. Men det var ikke Ashton.

“Hvad fanden!” råbte hun, og hoppede op fra sengen. Han smilede skævt.

“Hvorfor så travlt, min egen?” spurgte han.

“Du er en syg, syg, syg…”

“Pas nu på hvad du siger.” Han rystede leende på hovedet. “Der skulle jo nødig ske din… elskede Ashton noget.”

Hun stoppede op. Så nærmede hun sig ham truende.

“Hvis du rører min Ashton, så skal jeg personligt sørge for, at du aldrig, aldrig kommer til at røre noget som helst nogen. Sinde. Igen!”

Din Ashton?” spurgte manden leende. Farven forsvandt fra hendes ansigt. “Siden hvornår er han blevet din Ashton? Jeg troede du var så blind overfor ham?”

“Blind?” spurgte hun. Hendes stemme var kun en hvisken.

“Du kan jo tydeligvis ikke se det, selvom han give dig så evigt mange hints.” Han grinede ondt, og Jasmine gemte ansigtet i hænderne.

---

 

Michael vågnede ved, at nogen hældte vand ud over ham. Hans øjne skød op.

“Maya!” var hans første indskydelse, og han skreg hendes navn, så højt han kunne. “Maya!”

“Nårh, snuske, hvor er det bare sødt,” sagde en genkendelig stemme.

“Emma,” vrissede han sammenbidt. Hun smilede skævt.

Hun sad på hug, og hendes finger kørte under hans hage. Hun havde en spand i den anden.

“Hvor har jeg dog bare savnet dit kønne ansigt,” sagde hun. Hun rejste sig op. “Og lad mig bare sige, du ser så sød ud med hende… Maya, tror jeg du sagde.”

“Sødere end du nogensinde kommer til at se ud,” spyttede han.

Hun trak på skuldrene. “I det mindste ser hun ikke så sød ud, næste gang du kommer til at se hende,” sagde Emma. “Faktisk kommer hun til at se noget hærget ud.”
“Hvis du rører hende,” startede han.

“Hvis jeg rører hende, så bliver jeg nødt til at vaske mine fingre godt og grundigt,” sagde brunetten. “Hun er ret… beskidt lige nu. Sod og aske og jord i ansigtet.”

“Hvad laver du overhovedet her?” spurgte han.

Hun smilede skævt. “Er det ikke bare kært, hvordan I to er villige til at ofre jer for hinanden?” sagde hun. “Hun tror, vi er mere efter hende. Du ved, vi er efter dig. Problemet er bare, at vi har brug for jer begge to. Det har Mesteren opdaget.”

“Hvorfor har han så det?” spurgte Michael.

“Hvor skulle jeg så sige det?” Hun smilede skævt. Han stirrede bare på hende, og hun sukkede. “Mesteren opdagede, da du blev født, at der var noget særligt over dig. Han ved ikke hvad, det gør ingen. Men han ved, at to agenter, din elskede Mayas forældre, blev sat til at beskytte dig. Men efter I to begyndte at skrive sammen, og efter I blev ih og åh så forelskede… efter I mødtes… jeg ved ik’, han så vel også noget i hende. Noget ingen af os kunne se. Men der er noget ved din søde lille kæreste, som Mesteren gerne vil vide hvad er.”

“Og hvorfor skal Jasmine så trækkes ind i alt det her?”

Hun trak på skuldrene. “Han syntes vel bare hun er sød,” sagde hun. “Han er lidt af en skørtejæger. Hver gang, der kommer et nyt kvindeligt medlem, så… ja, det bliver en hård nat.”

Hun rejste sig for at gå, men han stoppede hende.

“Gjorde han det også ved dig?” spurgte han. Hun stoppede op. Tøvede, vidste ikke, hvad hun skulle svare.

“Ja,” sagde hun så. “Op til flere gange.”

“Hvorfor er du her så stadig, hvis han er sådan mod dig?”

Hun vendte sig op, marcherede hen mod ham og gav ham en lussing.

“Du ved ikke hvordan det er,” hvæsede hun. “Vi bor på gaden, det her er den eneste måde, vi kan leve ordentligt på.”

“Det her er ikke at leve ordentligt,” gav han igen. Hun stirrede på ham. Hun spyttede ham i ansigtet, rejste sig op, og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...