Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19250Visninger
AA

33. 33.

Domino

Kapitel 33

James og Magnus lavede en stor morgenmad til dem. James sagde, det var fordi han havde glemt at købe Jasmine en gave, men hun vidste bedre.

“Jeg tror ikke, vi har fået fornøjelsen af at møde jer.” James smilede varmt til de fire drenge om morgenen. De skulle videre til Sverige samme dag, og Mama M var på randen til at græde.

“Goddag,” hilste Ashton med et smil. Han tog James’ og Magnus’ fremstrakte hænder.

“Er du hendes kæreste?” spurgte James. Ashton stivnede.

“Hva -- nej! Nej, nej,” sagde han.

“Godt.” Den gamle lo falskt, men trommeslageren svor, at have set ham stirre olmt på ham flere gange.

Efter morgenmaden løb de syv op ovenpå. De pakkede deres ting og Magnus hjalp med at bære dem nedenunder. De pakkede bussen, der var kørt op foran komplekset.

“Åh, min lille pusling,” græd Maya Sr. Hun trak Jasmine ind i et kram.

“Ej, mor,” brokkede hun sig. Men hun var alligevel længe om at give slip. Moren krammede også Nillie og Maya.

Jasmine gik videre til James.

“Sig til, hvis de gør dig noget,” hviskede han i hendes øre. Hun kluklo og rykkede et skridt til siden. Hun krammede Magnus.

“Han laver ikke sjov,” sagde han. Hun grinede nervøst og slog ham på armen. Hun krammede ham igen, inden hun gik hen til Ashton, der smilede med sammenbidte tænder.

“De virker ret overbeskyttende,” sagde han.

“Så skulle du se min far,” grinede hun. Han stivnede.

Hun vinkede farvel, og gik, som den sidste, ombord på bussen.

---

 

“Gad vide hvornår, der sker noget igen,” sagde Maya pludseligt. Hun sad med hovedet støttet mod vinduet, og kiggede ud på aftenhimlen. Luke, som lå på sædet, med sine ben hvilende i Nillies skød, pressede øjenbrynene sammen og kiggede på hende.

“Hvad mener du?” spurgte han, og støttede sig op på sine albuer.

“Du ved,” mumlede hun. “Noget… terrorist-relateret-noget.”

“Hey,” sagde Ashton, som sad mellem Calum og Michael. “Ikke tænk sådan. De ved sikkert ikke engang, hvor vi er nu…”

“Jeg siger bare,” afbrød Maya. “Sidste gang mistede jeg mine forældre.” Der var stilhed mellem gruppen, og Ashton kiggede ned i gulvet. “Vi ved ingenting om dem,” sagde hun efter noget tid.

“Hvordan finder vi ud af noget?” spurgte Calum forsigtigt, som sad ved siden af Nillie, som hvilede sit hoved på hans skulder. Der var stille igen.

“Tror i, at hende Leah havde noget at gøre med det?” prøvede Michael. Han sad mellem Ashton og Maya, hans hånd flettet sammen med hendes.

“Sikkert,” sagde Jasmine, som sad ved siden af Luke. Hun havde benene oppe på sædet, krydset ind mellem hinanden. “Hun virkede ihvertfald… mistænkelig.” Luke lagde sig ned igen, og krydsede armene over brystet.

“Hvem kan vi ellers mistænke?” spurgte han.

“Der var hende Emma,” sagde Michael. “Hende kan vi vel godt allesammen huske.” Han skævede rundt mellem de andre. Ashton bed sig i læben, og kiggede diskret på Jasmine, som bare kiggede ned.

“Jeg snakkede knapt nok med hende,” sagde Calum, og kiggede på Nillie, som havde løftet sit hoved fra hans skulder. “Alligevel var du sur på mig. Du fortalte mig aldrig hvorfor.”

“Jeg, øh…” Hun kiggede på Jasmine, som kiggede tilbage på hende. Luke havde sat sig op.

“Heller ikke jeg,” sagde Michael. “I hvert fald ikke om noget seriøst.” Han kiggede på pigen ved siden af sig. “Du var også sur på mig.” Jasmine så op, og mødte Ashtons blik.

“Jo altså,” startede Jasmine og gned sin arm. “Det kan vel godt have noget at gøre med, at Emma gav Michael sit nummer, og Maya blev lidt ked af det…”

“Fordi hun allerede dengang var forelsket i ham, uden at vide det,” fortsatte Nillie.

“Så derfor slog du mig?” spurgte Michael og så på Jasmine. Hun nikkede.

“Og så blev vi vel lidt pigesure, og det gik over gevind og så skete alt det der med Emma der kyssede Ash…”

“Hvorfor blev du overhovedet så sur over det?” spurgte Calum.

Hun trak på skuldrene. “Aner det ikke,” sagde hun.

“Gør du ikke?” spurgte Nillie og hævede et øjenbryn.

“Det er så tydeligt,” sagde Maya.

“Hvordan kan du ikke…” startede Luke.

“Okay, lads,” sagde Ashton og sendte dem et blik der sagde shut up.

“Hvordan rettede I op på det?” spurgte Calum.

“Jeg var fuld,” sagde Jasmine. “Og jeg gik hen til dem til festen. De stod og dansede…”

“Jas dissede hende,” tilføjede Ashton grinende.

“Og vi tog hjem,” fortsatte hun. “Og Ash faldt i søvn, og jeg gik ud på badeværelset. Isabell gav mig engang de her barberblade og…” Hun stoppede sig selv.

De stirrede alle sammen på hende, og hun sank lidt ned i sædet.

“Øh, han undskyldte i hvert fald, undskyld mig.” Hun rejste sig for at gå, men Luke greb fat i hendes arm. Han vendte hendes håndled.

“Du finder ikke nogen ar,” sagde Ashton. “Jeg stoppede hende.”

“Hvorfor har du ikke fortalt os om det?” spurgte Nillie.

Jasmine sukkede og satte sig igen. “Hun gav mig dem for mange år siden,” forklarede hun. “Jeg… jeg ville ikke gøre jer bange, så jeg fortalte jer det ikke.”

“Ville du have gjort det, hvis Ashton ikke havde været der?” spurgte Maya. Jasmine trak igen på skuldrene.

“Det ville jeg vel,” sagde hun. “Jeg har overvejet det før, jeg ville have overvejet det igen. Jeg skrev engang ting om mig selv på mit håndled.”

“Det kan jeg godt huske,” sagde Nillie og bøjede hovedet. “Du ville ikke vise os det.”

Den anden pige rystede på hovedet. “Det var… det var fornærmelser… eller nok mere… nok mere modbydelige ting, som jeg troede, andre tænkte om mig.”

“Såsom?” Det var Ashton. Han hviskede det, turde ikke sige det.

“‘Du er intet værd’,” svarede hun. “‘Du er grim’, ‘Du har ingen venner’, ‘Alle hader dig’. Jeg skrev også en masse andre ting, og det var for mig værre end nogen form for fysisk smerte.”

“Hvor lang tid gjorde du det?” spurgte Calum.

“I nogle år,” sagde hun. “Det var dengang, jeg altid have lange ærmer.”

“Isabell var bange for, du cuttede,” sagde Maya.

“Det gjorde jeg også næsten.” Jasmine rystede på hovedet. Hun placerede sine albuer mod sine knæ og gemte ansigtet i hænderne.

Maya lagde en arm om hende, Luke lagde sit hoved i hendes skød, Nillie tog hendes hånd, Ashton tog hendes anden, Michael satte sig på gulvet op af hendes ben og Calum satte sig op af det andet.

“Vi elsker dig,” sagde Luke. “Husk på det.”

Hun nikkede. “Det ved jeg,” sagde hun med et lille smil. “Jeg elsker også jer.”

Ashton gav hendes hånd et ekstra klem og kyssede hende i håret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...