Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19235Visninger
AA

31. 31.

Domino

Kapitel 31

Do, do do, do do do do do do do,” sang Michael. “She’s a good girl. She’s daddy’s favourite. He saved for Harvard, and he knows she’ll make it.”

She’s good in school,” fortsatte Luke. “She’s never truant. She can speak french.”

I think she’s fluent,” grinede Ashton fra trommerne.

Nillie flettede sine fingre ind og ud imellem hinanden. Jasmine tog hendes hånd.

“Slap af,” grinede hun. “Det er ikke verdens undergang.”
“Er du helt sikker?” spurgte den anden pige.

“Hvad sagde du?” Lyden havde overdøvet hende, og Jasmine lænede sig ind mod hende.

“Bare glem det…” Hun rystede på hovedet og kiggede ned i jorden. Jasmine så sig omkring, og lagde en beskyttende hånd på hendes skulder.

“Han er ingen steder at se,” sagde hun prøvende.

“Men han kommer... Det gør han altid...” svarede hun trist.

Vi er her,” sagde hun, med et lille smil. “Os alle sammen. For dig.” Nillie skævede forsigtigt til hende.

“Det ved jeg godt. Tak.”

Hver gang, Aaron havde gjort hende noget derhjemme, var hun altid kommet til Jasmine og Maya. De havde altid hjulpet hende og de havde altid renset de værste sår på hendes krop.

Der var en person der bumpede ind i hende, hvilket fik hende til at springe op af forskrækkelse.

“Rolig nu! Det var bare en eller anden tøs!” råbte Jasmine til hende. Nillie tog sig til brystet og åndede stille langsommere ind og ud.

“J-jeg kan ikke klare det... Jeg bliver nødt til at få lidt plads,” sagde hun så og gik stille ud af mængden, mod toiletterne.

“Kom, hvis du ser det mindste glimt af ham, okay?” sagde Jasmine, og så efter hende.

Hun nikkede og gik.

---

 

“Hvorfor kunne du ikke bare have fået det overstået?!” råbte Nillie af sig selv. Hun sad på en bænk med ansigtet støttet af hendes hænder. Hun kan ikke klare det mere. Hun skulle bruge Calum, hun vil mærke ham kramme hende. Få hende til at føle sig tryg

“Hey søde,” sagde en stemme. Hun var så naiv lige nu, at hun rejste sig op og slyngede armene om personen. Men kroppen var alt for velkendt, på den dårlige måde. Hun hev sig væk fra ham, og stirrede lamslået på ham.

“Aaron… dit.. dit fucking svin!” skreg hun.

“Så, så, søde.” Han smilede skævt og nærmede sig hende. Hun tog et skridt tilbage og placerede en syngende lussing på hans kind. Først stod han lamslået, men tog sig så sammen. Han greb fat om hendes hals og bankede hende mod væggen.

“Slip mig!” råbte hun, og slog ud efter ham.

“Er det den velkomst, jeg får?” spurgte han, og lænede sig ind mod hende. Hun lukkede øjnene, og tårer løb, igen, ned over hendes kinder.

“Så, så,” tyssede han igen, og tørrede tårerne med tomlen. “Det skal nok gå.”

“Hvis du gør Calum, eller nogen af de andre noget, så sværger jeg -”

“At hvad?” afbrød han. “Vil du så få dem efter mig? Nillie, søde skat,  jeg troede, du vidste bedre. Jeg får altid hvad jeg går efter.”

Brænd i Helvede,” spyttede hun, og skubbede ham væk fra sig.

“Det kan vi godt ordne.”

---

 

That’s what I like about you,” sang Luke. You hold me tight.

Jasmine og Maya stod stadig ude i siden af scenen.

Tell me I’m the only one, wanna come over tonight?” fortsatte Michael. “Yea.”

“Hvor er Nillie egentligt?” spurgte Maya, som vel ikke havde lagt mærke til, at hun var gået.

“Hun havde brug for noget luft,” svarede Jasmine, og pegede mod toiletterne. “Men hun burde have været tilbage nu…”

“Tror du…” Maya behøvede ikke engang at slutte sætningen. De satte begge i løb og spurtede mod toiletterne.

---

 

“S-Slip mig!” mumlede hun bedende igen. Han havde fat om hendes kæbe og arm. Hans greb var fast og hårdt. Han gik ud af det tvungede kys.

“Du er fandme ikke så god at kysse, det har du aldrig været,” svarede han bare og gik tættere på. Han havde tvunget hende om bag hegnet, ved toiletkasserne. Tårer faldt ned af hendes kinder.

“Ham Hood, han er sku ikke for klog. Bruger sin tid på en taget pige.” Han pressede hendes hånd op med hegnet og gav hende grove sugemærker på hendes, allerede, røde hals.

Hun måtte gøre noget, mens han kiggede væk. Hun vidste at det til sidst ville gøre mest ondt på hende, men hun tog risikoen. Hun bankede sit knæ op i hans skød. Han slap hende i få sekunder, for at tage sig til stedet. Han udbrød et brøl. Nillie tog chancen og løb. Løb som helvedes hunde var efter hende. Men efter 15 skridt, greb han hendes arm.

“Hvis bare du var forblevet stille,” hviskede han og bankede hende mod jorden. Hans knytnæve fløj gennem luften. Det første slag ramte hende. Hendes kind blev rød. Andet slag. Tredje slag. Blod dukkede frem på hans knoer. Han gjorde klar til et fjerde men et råb stoppede ham.

“Nillie!” skreg Jasmine og kom løbende, med Maya lige i hælene.

“Du tror sikkert nu, at du er så fucking heldig,” begyndte Aaron, og bankede sin håndoverflade ned i hendes bryst. “Men der tog du godt nok fejl!” Aaron rejste sig og gik med hastige skridt mod pigerne.  

Vi takker af for i aften, godnat alle sammen!” lød det fra scenen bag dem. Maya kiggede hurtigt tilbage og frem igen.

“Jeg løber, du holder ham i skak,” hviskede Maya og satte i løb mod drengene.

“Hun skal fandme ingen steder!” brølede Aaron og bankede ind i Jasmine. Hun stoppede ham og bankede, på en ly shastigheds tid, underdelen af sin håndflade ind i tindingen på ham. Han skreg i smerte.

---

 

Små regndråber ramte drengenes hår, mens de gik tilbage mod deres kørsel. Et brøl lød i nærheden, efterfulgt af et skrig. De kiggede forfærdet tilbage og stoppede op. En skikkelse kom løbende imod dem. De kunne ikke helt tyde hvem det var, på grund af den heftige regn.

“Calum!” skreg hun og kom løbende ud af den våde tåge. Det var Maya.

Hun løb op til dem, og Michael greb hende i sine arme.

“M-Maya? Hvad sker der?!” spurgte Calum forvirret. Men så fløj en tanke gennem hans hoved. Det mest forfærdelige var sket.

“Nillie?” hviskede han, og pressede øjenbrynene sammen.

“Ovre ved toilet-” startede Maya, men han var allerede løbet. De andre drenge og hende selv satte også i løb gennem regnen.

---

 

Nillie lå på jorden, blødende, svag, beskidt. Aaron stod og holdt fast i Jasmines krave. Området fra hendes kæbe til midt på hendes kind var rødt og hævet. Hun blødte fra en skramme i panden.

“Du kan ikke gøre noget,” sagde han truende til hende. “Dine små venner kommer ikke og hjælper dig. Ikke h-” startede han, men blev afbrudt.

“Nillie!” råbte en velkendt stemme, og styrtede over til skikkelsen som lå på jorden. Calum. Aaron slap Jasmine, og kiggede rundt på de nu syv mennesker omkring ham.

“Aha,” grinede han. “I tror nok, at -”

Endnu et slag fløj gennem luften. Ikke fra Aaron - Ashton. Hans knytnæve ramte hårdt hans kæbe, hvilket fik ham til at falde til jorden. Jasmine løb hen til Ashton og omfavnede ham.

“Luke, tag dig af Nillie,” begyndte Calum stille. “Jeg har en opgave at tage mig af,” afsluttede han, og rejste sig. Han gik hen til Aaron, der så småt var ved at vågne fra slaget igen.

“Så mødes vi endelig, Lover-Boy,” sagde Aaron, tørrede lidt blod væk fra hans mund og rejste sig stille op. Før han kunne stå ret op, skubbede Calum ham groft ned i jorden igen.

“Dit fucking!” - Calum sparkede ind i hans side - “fede!” - spark nummer to ramte skulderen - “Svin!” skreg Calum afsluttende. Han bukkede sig hurtigt, og satte sig ovenpå Aaron. Han tog begge hænder om hals og strube og klemte til. Aaron hungrede efter luft, sprællede ud med sine arme.

“Calum! Du dræber ham jo, for fanden!” råbte Michael af ham og prøvede at skubbe ham af den hjælpeløse krop.

“Hvis du nogensinde, bare så meget som nærmer dig Nillie, så dræber jeg dig fandme!” råbte Calum og trykkede til en ekstra gang, inden han gav slip af Aaron. Han indåndede heftigt luften og tog sig til halsen. Calum rejste sig op og gik hurtigt hen til Nillie igen. Han samlede hende op og kiggede rundt på de andre. Hun var besvimet. Calum krammede kroppen og fældede en tåre.

“Du skal nok klare den, søde.”

---

 

“Nil?” sagde Calum forsigtigt, og kærtegnede hendes kind. Hun lå på sofaen i den lille stue, hvor de havde lagt hende aftenen før. Hun åbnede langsomt øjnene.

“C-Calum,” prøvede hun hæst. “Jeg ville ikke -”

Han afbrød hende ved at tysse på hende.

“Jeg ved det. Det er okay nu. Vi tog os af det.” Han smilede lidt, og fjernede en lok hår fra hendes ansigt.

“Hvor er de andre?” spurgte hun, og prøvede at sætte sig op, men Calum skubbede hende blidt ned igen.

“Bliv liggende, du skal hvile. De andre er i køkkenet,” sagde han, og pegede mod døren. Han rejste sig for at ville hente dem, men hun stoppede ham ved at tage et fast greb om hans hånd.

“Du må ikke gå,” hviskede hun. “Du må ikke gå fra mig.”

Han sukkede, lænede sig ned, og kyssede hendes pande.

“Jeg går ingen steder.” Hun lukkede øjnene, lagde en arm om hans skuldre, og krammede ham ind til sit bryst. Følte ham, hans åndedræt mod sin hals, hans arme omkring sig, hans varme... Ham.

“Vi er okay,” hviskede hun, og smilede svagt.

---

 

Ashton dyppede forsigtigt en klud mod Jasmines pande.

“Ashton,” prøvede hun. “Jeg har det fint.”

“Nej du har ej,” sagde han bare og fortsatte sin behandling.

“Det er Nillie, du skal tage dig af…”
“Han slog dig,” afbrød han. Han lagde kluden ned og stirrede på hende. “Han fucking slog dig. Hvis han nogensinde…”

“Det gør han ikke,” forsikrede hun, men han var ikke overbevist.

“Jeg ved godt, han var værre mod Nil,” sagde han. “Men bare det at han… at han fik dig til at bløde… han skal ikke røre dig igen. Det skal ingen. Hvis jeg nogensinde ser nogen tage så groft fat om dig…”

“Så river du hans hoved af.” Hun smilede, og han mærkede blodet stige.

“Jeg kan bare ikke lide at se dig såret,” sagde han så. “Det gør bare…” Det gør bare mere ondt, end det burde, og det kan kun betyde én ting.

Inderst inde vidste Ashton godt at han var i gang med at forelske sig i en pige, der var fuldkommen blind overfor ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...