Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19237Visninger
AA

3. 3.

Domino

Kapitel 3

“SLÅR hende!?” udbrød Ashton og sprang op. Han var synligt frustreret. “Jamen…”

“Og…” sagde Maya. Drengene vendte deres fulde opmærksomhed mod hende. “Og han truer hende.”

“Hun vil ikke selv snakke om det,” sagde Jasmine. “Vi tvang det ud af hende. Hun bliver ved med at sige alt er godt imellem dem, men vi har været hjemme hos dem.”

“Normalt vil hun helst hjem til en af os,” forklarede Maya. “Men vi skulle aflevere nogle ting. Det var forfærdeligt. Stemningen var vildt trykket.”

“Hun har alle mulige ar og sår,” sagde blondinen. “Hun sætter sig på sine hænder per refleks, for ikke at pille i dem.”

“Og han er altid fuld,” sagde Maya.

“Hvorfor er hun sammen med sådan et svin?” spurgte Calum.

“Hun tør vel ikke forlade ham,” svarede Jasmine.

“Vi prøver på at hjælpe hende, det gør vi virkelig.” Maya så desperat ud.

Ashton pillede nervøst ved nogle armbånd. Han havde en del af dem på. Pigerne vidste godt hvorfor, men sagde ikke noget om det.

“Hvorfor bor hun med ham?” spurgte Luke.

“Hendes forældre vil ikke kendes ved hende,” sagde Jasmine. “Hun har ikke andet valg end at bo hos ham.”

“Kunne hun ikke bo med en ven?” spurgte Ashton.

“Vi tilbød det,” svarede Maya. “Men hun afslog og sagde, hun kunne bo med ham. Nu kan hun ikke rigtig gå.”

“Hvorfor snakker hun ikke med sine forældre?” Calum satte sig i sofaen.

“De havde et skænderi,” sagde Maya. “Et eller andet om at de ikke ville have, hun skulle være sammen med ham. Hun sagde, de ikke kunne stoppe hende, og at hun ville flytte sammen med ham. De sagde, de ikke ville snakke med hende mere, hvis hun gjorde det. Hun gjorde det.”

“Er det ikke ret hårdt?” spurgte Luke. “Ikke at ville snakke med hende, bare fordi hun vil flytte ind med ham?”

“Hendes forældre er ret fucked up,” svarede Jasmine med et skuldertræk.

“Det tør siges,” mumlede Calum.

Gulvet knirkede, hvilket fangede alles opmærksomhed. Henne ved dørkarmen stod Nillie, med store tårer i øjnene og en rystende krop.

“Nillie..?” Maya havde rejst sig og var gået stille hen imod hende.

“Bare.. nej!” Nillie løb ud af døren og ned af den mørke gang, med de andre lige i hælene.

“Nillie, kom tilbage!” råbte Calum efter hende, men hun stoppede ikke på nogen måde. Hun havde altid været en af de hurtige løbere på skolen, så de kunne på ingen måde indhente hende.

“Jeg løber ind af her, så når jeg måske lige at løbe ind i hende!” sagde Calum og satte i løb ned af en ny gang, der snoede sig i den venstre side. De andre blev tilbage og håbede på det bedste. Luften blev tungere for hvert hurtigt spring han tog. Han indhentede hende, men hun bankede nærmest ind i ham, da de mødte hinanden hvilket fik hende til at falde hen over ham. Snart efter indhentede de andre dem også.

“Hvad sker der lige her?” spurgte Luke.

Nillie skubbede sig frustreret af. Maya rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op, men hun skubbede den arrigt væk.

“Hold jer væk fra mig!” udbrød hun.

“Vi forstår godt, du er sur på os,” sagde Jasmine. “Men…”

“Men hvad!? I forstår ingenting!” Hun stormede væk, og Maya sank ned af væggen. Jasmine satte sig ved siden af.

“Tager hun hjem!?” spurgte Calum. “Til psykopaten!?”

“Ikke i det humør,” svarede Maya. “Det tør hun ikke. Han truer hende bare så.”

“Med hvad?” spurgte Michael.

“Med at slå hende ihjel,” svarede Jasmine. “Hvis hun ikke stopper med at græde.”

“Vil han slå hende ihjel på grund af det!?” udbrød Ashton og pillede ved armbåndene. “Hvad fanden er der galt med ham!?”

“Calum,” sagde Maya og henvendte sig til ham. “Kan du ikke lige finde hende? Hun vil ikke snakke med os om det.”

“Ashton er en bedre lytter,” sagde han. “Måske skulle han gøre det. For hendes skyld.”

Pigerne kiggede forventningsfulde på Ashton, og han nikkede.

“Vi ses om lidt,” sagde han og satte i løb ned af gangen.

Da han var ude af syne, sagde Michael: “Det her var en akavet måde at starte på.”

“Mon ikke,” svarede Luke. “Skal vi ikke lave noget te til hele banden?”

“Klart, who’s in?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...