Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19228Visninger
AA

26. 26.

Domino

Kapitel 26

“Kom så, kom så, kom så!” råbte Dragon, og gjorde tegn til, at de skulle stige ud af bilen. Det var en smal gang lukket af til dem, som ledte over til en anden bil, med en hob af teenagepiger ventende rundt om. De skreg drengenes navne, da de steg ud.

“Og jeg som troede, jeg ville være den eneste til at skrige dit navn,” sukkede Maya og rystede på hovedet,

“Årh, ja.” Michael trak på skuldrene med et frækt smil. “Du er den eneste der får mig til at tænde på det.”
“Get a room,” gryntede Jasmine irriteret, men med et grin om læberne.

De løb hen mod bilen, og prøvede at undvige de skarpe negle fra hungrende teenagetøser.

Der var dog en der fik fat i Lukes trøje og trak til sig. Han faldt til jorden og bankede hovedet ned i den hårde asfalt. Dragon slog pigens arm væk og hjalp hurtigt Luke op og stå igen. De løb nu begge mod bilen.

“Oh god,” sagde Jasmine. “De er sindssyge.”

“Velkommen til vores hverdag,” grinede Ashton.

---

 

“Home sweet, sweet home,” grinede Jasmine da de endelig kom frem. “Jeg har ikke været her i… ja, omkring et halvt år.”
“Hvornår blev dine forældre overhovedet skilt?” spurgte Calum, imens han fandt Nillies kuffert frem.

“Jeg var vel otte eller deromkring,” sagde hun og trak på skuldrene.

“Holy shit!” udbrød Ashton. “Det er næsten ti år.”

“Ja.” Hun lød lidt fraværende. “Det er det vel.”

“Så hvad hedder din mor egentli…” startede Calum, men blev afbrudt.

“Jasmine!” udbrød en lav, buttet kvinde, der kom løbende ud af rækkehuset, de holdt parkeret ved.

“Mor!” Jasmine gik sin mor i møde, og de krammede hinanden.

“Åh, min lille pige. Og du har venner med?”

“Nu skal du ikke lyde så overrasket,” grinede hun. De vendte sig mod den lille flok.

De to lignede hinanden, kunne man se. Samme hårfarve, plus minus nogle få grå hår, samme øjenfarve, samme næse, samme ansigtsform. Samtidig var de begge præget af nogle hårde år, som Ashton inderligt bad til var overstået.

“Guys,” smilede Jasmine. “Det her er min mor, Maya Stane.”

“Hej,” hilste Maya. Senior. Maya. Mama Senior? Mama Maya? Mama M? Ja, klart. Mama M.

“Maya,” hilste både Nillie og Maya og fik hver især et kram.

“Øh, goddag,” hilste Calum, og trykkede hendes hånd. Ashton og Luke gjorde det samme. Michael stod tilbage med et undrende blik.

“Maya?” spurgte han. “Ligesom… dig, Maya?” Han pegede på sin nikkende kæreste.
“Hendes far hedder Michael,” grinede Nillie.

“Daddy!” udbrød Jasmine og strakte armene i vejret. Hun svang armene om hans nakke, og lod sig selv hænge lidt. Ashton rystede leende på hovedet og tvang sit blik væk.

“Nå, ja,” sagde Mama M. Sure thing. “I må vel også være sultne.”

“Faktisk ville Calum gerne på bar,” sagde Luke.

“Men jeg er sikker på, at efter et halvt år, vil Jasmine være meget glad for at spise middag med sin mor,” sagde Jasmine.

“Nej, gå I bare,” sagde Mama M. “Det er helt fint.”
“Er du helt sikker?” spurgte hun. Hendes mor nikkede.

“Jeg får James til at hjælpe mig med bagagen. Magnus er her også, skal I bare vide.”

“Vi klemmer os ind på mit værelse,” grinede Jasmine.

---

 

Baren var et virvar af farver, høj musik og skiftende lys. Dansegulvet var overpakket, og Michael havde et fast greb i Mayas arm hele tiden. Calum og Nillie stod allerede mellem de dansende par, og hun grinede højt med armene løftet over hovedet.

De andre fandt et bord, og imens drengene bestilte, ville Jasmine finde ‘parret’ for at spørge dem, hvad de ville have.

Luke, Ashton og Maya sad altså tilbage ved bordet, og de fyrede alle mulige lamme jokes af. De gjorde grin af Mayas grin, hvilket kun gjorde hendes grineflip endnu værre. Luke gik på et tidspunkt op til Michael i baren, og Ashton gik på toilettet.

Hun havde vel siddet der i ti gode minutter, før to drenge kom over til hende.

“Hey, skat,” sagde den ene og placerede en hånd på bordet.

“Jeg har en kæreste,” sagde hun og prøvede på at ignorere ham, men han skubbede lidt til hende og satte sig på pladsen der. Den anden dreng bevægede sig om på den anden side.

“Han behøver ikke vide noget,” sagde den anden.

“Det tror jeg så han finder ud af,” sagde hun.

“Hvordan det, snuske?” spurgte den første.

“Kan I se ham deroppe?” pegede hun. “Ham med det røde hår.”

“Hvad med ham?”

“Det er Michael Clifford.”
“Aldrig hørt om ham,” grinede den anden og lagde en finger under hendes hage. Han prøvede på at vende hendes blik mod ham, men hun trak sig væk.

“Han er berømt, så jeg tror måske han ville finde ud af det på en eller anden må…”

“Hold nu bare kæft,” sagde den første. “Du er så fucking lækker når du bare ikke åbner munden.”

“Ja,” sagde den anden. “Kom nu med os. Vi kan lære dig at have det lidt…”

“Hvad sker der lige her?”

De to fremmede så hurtigt op. Luke havde hamret en hånd i bordet, og Ashton stod bagved med krydsede arme.

“Vi var bare ved at fortælle den her kælling, at hun ikke skal…” startede den anden.

“Ikke skal hvad?” spurgte Luke truende og lænede sig ned mod ham.

“Ikke skal stikke af, når vi prøver at snakke til hende,” sluttede den første.

“Ha!” udbrød Ashton. “Det så ikke ud til, at I skulle snakke.”

“Gå nu bare væk,” sagde den anden. “Det her er ligesom min kæreste.”
“Gu’ er jeg ej!” Maya trak sig irriteret væk fra ham.

“Ja, problemet i det er så bare lige,” sagde Luke, “at hun har en kæreste. Og han er tilfældigvis også vores ven.”
“Så naturligvis bekymrer vi os for Maya her,” fortsatte Ashton. “Og hvis I to svin rører hende igen, så skal I ikke forvente, vi er så imødekommende igen.”

De fremmede rejste sig op, daskede til Ashton og Luke, og gik deres vej.

“Tak drenge,” takkede Maya, da de satte sig ned.

“De var nogle svin,” sagde Ashton surt. Hun smilede til ham og lagde sit hoved på hans skulder.

---

 

I baren sad der to piger, der hvinede højt, lige så snart de fik øje på Michael.

“Michael Clifford!” udbrød den ene. “Må jeg få din autograf?”

Han smilede og skrev sit navn på deres arme. De storsmilede og gik tilbage til deres pladser.

Jasmine kom hen til ham, og satte sig ved siden af.

“Hey,” råbte hun for at overdøve larmen.

“Hey,” råbte han tilbage.

“Calum ville have en øl, og Nillie skal bare have en cola. Det skal jeg egentlig også, og det tror jeg også Maya vil have.”

“Got it.” Michael smilede til hende, da hun gik tilbage til bordet.

“Ej, oh my God,” sagde en af de piger fra før. “Hun er bare vildt grim.”
“Ej, ja,” sagde den anden. “Så du hendes tøj?”

“Hvordan kunne hun overhovedet være bekendt at snakke med ham?”

Michael vendte sig mod dem og sendte dem et olmt blik. “Hey,” råbte han. “Hvad snakker I om?”

“Om hvor lækker du er,” sagde den ene og blinkede til ham.

Han hoppede ned fra barstolen og gik lidt tættere på dem.
“Åh virkelig?” spurgte han. “For i mine ører lød det som om, I ikke rigtig kan lide Jas.”
“Så tror jeg, du har hørt forkert,” sagde den anden.

Han rystede på hovedet. “I har virkelig ingen anelse om, hvad den pige går igennem.”

“Vi sagde bare…”

“I sagde bare at hun ikke var god nok til os,” afbrød han dem. “At hun ikke burde hænge ud sammen med os. Jamen, gæt engang. Hvis I siger sådan, er hun ti - nej, uendeligt meget bedre end jer. Vi elsker hende, og det ved hun. Men den mindste smule had er alt der skal til, før hun går under. Så tænk jer lidt om, før I siger så’n nogle ting.”

Han vendte sig om, bestilte det, de havde valgt og gik tilbage til bordet.

Han stødte ind i Ashton på vejen.

“Hey,” sagde han.

Michael rystede bare på hovedet.

“Hvad er der?” spurgte trommeslageren.

“Ikke noget,” svarede han. “Bare… de to piger deroppe…” -- Han pegede op mod baren -- “... de… de sagde bare nogle ting om Jas…”
“Hvad?!” udbrød Ashton. “Hvad sagde de?”

“Det skal du ikke bekymre dig om. Bare hun ved, vi elsker hende.”
Den ældre dreng nikkede og gik tilbage mod bordet. Jasmine sad der allerede, og hun grinede af noget, Maya havde sagt.

“Hey, Jas,” kaldte han. Hun så op. “Kan vi lige snakke sammen?”

Hun nikkede og gik hen til ham.

“Hvad er der, Ash?” spurgte hun. Men han svarede ikke lige med det samme.

Han tog fat om hende, og krammede hende tæt ind til sig. Hun var en smule forundret til at starte med, men viklede så sine arme om hans nakke.

“Jeg - vi elsker dig,” sagde han. “Det skal du bare vide.”
“Jeg elsker også jer,” sagde hun og pressede brynene sammen.

“Og de dårlige ting folk skriver om dig,” fortsatte han. “De passer ikke.”

“Hvorfor siger du det her?” spurgte hun.

“Du skal bare vide det,” svarede han. Han gav slip på hende og smilede. “Kom,” sagde han og gjorde et kast med hovedet mod bordet. Hun smilede skævt og fulgte med.

---

 

Nillie havde ikke haft det så sjovt i lang tid. Calum løftede hende op og svang hende rundt omkring, og hun lo og lod for første gang sig selv være helt og aldeles fri. Og så sluttede freden.

“Jeg skal lige tage den her,” råbte hun og pegede på sin mobil, der vibrerede.

Calum nikkede og hun gik ud mod toiletterne.

“Hallo?” sagde hun.

Hvor fanden er du?!” udbrød en bekendt stemme i den anden ende.

Hun stirrede på displayet og stak så mobilen op til øret igen.

“Aaron?”

Ja, gud fandeme er det Aaron. Din kæreste, som ingen anelse har haft om, hvor du har været i den sidste måned.
“Øh,” stammede hun. “Jeg er i Skotland.”

Hvorfor fanden er du i Skotland?! Nej, ved du hvad? Jeg kommer bare derned, og så slår jeg dig kraftedeme ihjel, forstår du det kælling?

“J-ja,” fik hun lige akkurat ud. “Undskyld, det var bare…”
Nej, det var ikke bare! Du stak af, og jeg har ikke vidst hvor du var lige side…”

Telefonen blev groft revet ud af hendes hånd.

“Hej, er det her Aaron?” spurgte Calum. Nillie stirrede bare på ham. “Bl… jo selvfølgelig skal jeg blande mig! Du truede hende, og som hendes ven har jeg ret til at blande mig! Åh, virkelig? Sikken en skøn kæreste du er. Dybt alvorlig. Hør her, jeg tror ikke ligefrem det er lovligt at true sin kæreste på livet. Ja, hun har fortalt os om, hvad du gør. Nej, gudfandeme gør du ej. Og hvis du nogensinde rører hende igen, så skal du begynde at løbe. Så kan du vel lige nå at få sagt dine sidste farvel.”

Han lagde på og rakte hende telefonen. Hun stirrede stadig på ham.

“Hvad?” spurgte han. Hun lagde hovedet let på skrå og han sukkede.

“Hør,” sagde han. “Du er sådan en vigtig del af mit liv, og han skal ikke bare komme og true dig sådan. Hvis han ringer igen, så lader du mig håndtere det.”
“Jeg kan godt selv tage mig af det,” sagde hun.

“Det ved jeg.” Han fastlåste hendes blik. “Men han skal ikke true dig igen. Du skal ikke være bange på grund af ham, nogensinde igen. Forstår du det? Vi er her for dig. Os alle sammen. Du er ikke alene.”
Hun lagde sine arme om ham, og lod følelserne slippe fri, “Det ved jeg,” sagde hun. “Jeg elsker dig.”

Han smilede. “Jeg elsker også dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...