Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19194Visninger
AA

24. 24.

Domino

Kapitel 24

Michael havde svært ved at sove igen. Ashton var frustreret, Luke var forvirret, og Jasmine var ked af det.

Han lyttede til Mayas hjerteslag. Det gav ham i det mindste en smule ro.

When you wish upon a star,” mumlede han med lukkede øjne. “Makes no difference who you are.”

“Hvad ønskede du da?” spurgte en lille stemme. Hans øjne skød op. Mayas var stadig lukkede, men det var hende der havde sagt det. Han kunne kende hendes stemme over alt. Han lyttede altid efter den, hørte den i sine drømme.

Han smilede svagt, selvom hun ikke kunne se det. “Dig,” hviskede han. “Og mig. Sammen.”

“Well, sweets,” sagde hun og tog hans hånd. “I’m still here.”

“Og jeg kunne ikke bede om mere,” sagde han og kyssede hende på næsetippen. Hun åbnede øjnene og hævede et øjenbryn med et skævt smil på læberne.

“Du er kikset,” lo hun og puttede sig tættere ind til ham. “Og jeg elsker det ved dig.”

---

 

“En date?” spurgte Maya den næste morgen, som om hun ikke rigtig troede på det. “En rigtig date?”

“Ja,” svarede Michael. “De eneste former for dates vi har været på, var den på cafeen, hvor vi snakkede om om du skulle med eller ej. Den næste gang blev vi bombarderet, og sidste gang skulle vi skygge en syret interviewer. Jeg vil bare gerne på en rigtig date med min fantastiske, smukke, vidunderlige Maya.”

Hun så tænkende ud et øjeblik. “Du ved godt, vi risikerer at dø, bare ved at være sammen, du og jeg alene, ikke? Vi er ligesom hovedprioriteten hos en gammel bande pensionister. Vi er de to mennesker de prøver ihærdigt på at slå ihjel.”

“Ja,” sagde han og nikkede. “Det ved jeg.”
“Og du syntes alligevel, vi burde tage på en date?” Hun hævede et øjenbryn.

Han nikkede igen, og hun trak på skuldrene.

“Okay,” sagde hun. “Hvor og hvornår?”

“Kan vi ikke bare se byen?” spurgte han. “Jeg har aldrig rigtig fået set ordentligt på Dublin, og vi skal videre til Edinburgh i morgen.”

“Jo, klart,” sagde hun. “Hvornår?”

“Få tøj på,” sagde han med et lille smil, og løftede hende op i sine arme. “Jeg skal nok hjælpe dig.”

---

 

“Så, der skulle være en pub, her omkring, som egentlig er en kirke, men… Michael, kan du ikke tage billeder af byen i stedet for?”

“Hvorfor?” spurgte han, og gjorde klar til et nyt billede. “Du er så meget smukkere.”

“Og du er sådan en idiot,” lo hun. Han smilede bare skævt.

“Og du elsker det ved mig,” sagde han.

“Det var dig, der ville se byen.” Hun gik hen til ham og lagde sine arme om hans nakke. Han lagde sin pande mod hendes og kyssede hende lige over øjnene.

“Så der skulle være en pub,” sagde han. Hun nikkede.

“En kirke, de har lavet om til en pub. Jasmine var derinde for nogle år siden, da hun var her med sin mor, søster og bedste.”

“Jasmine har været over alt,” sagde han. Maya trak på skuldrene.

“Vores lærer i folkeskolen brugte altid hende som et eksempel, når han spurgte om, hvem der havde været hvor,” sagde hun. “‘Hvem, udover Jasmine, har været i London?’”

Han lo stille. “Fordelene ved at være skilsmissebarn, kan jeg forestille mig.”

“Det siger hun i hvert fald selv.” Maya smilede skævt og kyssede ham.

---

 

“Ej, kom nu,” sagde Maya. “Den er da vildt sød.”

Hun holdt en trøje op foran sig. Der stod 'To the Moon' på den med sorte bogstaver. Selve trøjen var mørkegrå. Halsen var dyb og ærmet ville hænge lidt ned ad skulderen.

“Ja, så kan vi rigtig have matchende citater,” sagde Michael med en teenagepige stemme.

“Præcis,” sagde hun, som om han endelig indså det. Han sukkede dybt.

“Du har været for meget sammen med Jasmine,” sagde han.

“Ej, hvorfor?” spurgte hun.

“Fordi du engang skrev til mig, du ikke rigtig var ‘shoppe typen’.”

“Jamen, undskyld mig, at jeg har ændret mig på det år, mister Clifford. Skal jeg gøre det godt igen, eller klarer du den?”
“Skal vi have den her samtale?” spurgte han.

“Ikke nødvendigvis,” sagde hun med et frækt glimt. “Jeg kender så meget andet, vi kunne gøre i stedet for…”
“OMG, MICHAEL CLIFFORD!” udbrød en stemme pludselig. De vendte sig om, kun for at se tre teenage piger komme styrtende mod dem.

“Here we go again,” mumlede Maya og rullede med øjnene. Men hun modtog dog pigerne med et smil.

“Ej, oh my God,” sagde en af dem. “Du er Michael Clifford!”
“Det tror jeg,” sagde han. De fniste.

“Kan vi få din autograf?” spurgte den første.

“Og kan jeg få et billede med dig, hvor du kysser min kind?” spurgte den anden,

“Selvfølgelig,” grinede han, og tog imod en kuglepen. Han skrev hurtigt sit navn på et stykke papir, og rakte det til den storsmilende teenagepige. Han gik derefter over til den anden pige, og tog et par billeder med hende.

“Tusind tak,” sagde hun, og lød som om hun var tæt på at græde.

“Selv tak,” takkede Michael. “Vi ses en anden gang, forhåbentligt.” Han gav hver af dem et kram, og de vendte sig for at gå.

“We love ya, sweetums,” råbte en af dem over skulderen. Han smilede efter dem.

“Nå, hvor kom vi fra?” spurgte Michael og vendte sig mod Maya. Hun havde armene krydset over hinanden, og havde et jaloux udtryk malet over ansigtet.

“Du så ud til at være ret glad for, at skulle kysse hende på kinden...” sagde hun og kneb sine øjne sammen.

“Nå, er man lidt jaloux?” sagde han og satte sine hænder omkring hendes talje. “Vil du få det bedre ved, at jeg gjorde det her?” Han løftede hende op og holdt hende fast ved hendes ben. Han kyssede hende, mens at hun viklede sine ben omkring hans krop. Der var nogle andre mennesker inde i butikken, som begyndte at huje af det kyssende par. Michael kiggede sig grinende omkring og kiggede derefter ind i Mayas øjne.

“Hvad siger du til at smutte herfra?” Han kørte sin ene hånd op og ned af hendes ryg. Hun nikkede og han løftede hende ud af de store glasdøre.

---

 

“Hjem, kære hjem,” sagde Maya, da de gik ind af døren til hotelværelset.

“Der ser ikke ud til at være nogen her. De må have taget ud og spise eller sådan noget,” sagde Michael. Hun lo stille.

“Hvad siger du til at udnytte det?” spurgte hun så, og kyssede ham på munden, og viklede sine arme om hans nakke.

“Det skal du ikke sige to gange, prinsesse,” mumlede han mod hendes læber, og lagde hende ned på sofaen. Han tog sin jakke af, og smed den hen mod lænestolen på den anden side af sofabordet. Han kørte sin hånd ned af hendes side, mens at hun stille lagde sine hænder, en efter en, om hans ansigt. De mødtes i et lidenskabeligt kys. Lidt efter trak Maya sig en lille smule væk og Michael kiggede undrende på hende.

“Hvad er der?” spurgte han.

“J-Jeg har bare aldrig gjort det her før, det er det hele,” svarede hun nærmest hviskende.

“Hvis du ikke vil, skal du bare sige det...”

“Jeg vil kun hvis det er med dig,” svarede hun, efter lidt tids stilhed, og kom med et stille men stadig skævt smil. Han lo, og kyssede hende igen. Hun rodede stille med hans ildrøde hår. Han fik listet sin tunge i møde med hendes og nydelsen bred sig. Han trak sig lidt til sig, og tog derefter sin trøje af. Han lagde sig til rette hos hende igen og udforskede så hendes mund med tungen.

Hun mærkede hvor perfekt det føltes og lagde en hånd på hans bryst. Han havde sin ene hånd på hendes kind, og den anden på vej ned mod hendes buksekant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...