Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19213Visninger
AA

22. 22.

Domino

Kapitel 22

Michael og Maya sad udenfor. Jasmine mente, det gav et bedre udsyn.

“Du ser alt for meget tv,” havde Maya leet, imens de gemte alle mulige mikrofoner over deres tøj.

Jasmine grinede bare. “Men det er effektivt,” sagde hun.

“Fordelene ved at være skilsmissebarn,” sagde Nillie over skulderen med et skævt smil.

“I hvert fald hvis både din far og stedfar er IT-nørder,” tilføjede Jasmine.

“Jeg føler mig som en outsider,” mumlede Maya.

“Men altså,” havde Michael sagt. “Vi skal følge efter hende Walker. Hvorfor helt præcis?”

“Fordi,” sagde Jasmine, “hun opførte sig mærkeligt, og jeg vil vide hvorfor.”
“Er hun altid sådan?” hviskede Calum til Maya. Hun nikkede.

“Sådan er hun vel bare,” sagde hun.

“I syvende havde hun en obsession med en ny dreng, fordi han ikke var som hun forventede,” tilføjede Nillie.

“Og det var han ikke,” forsvarede Jasmine sig. “Men det her er anderledes. Der er noget galt med hende, så derfor skal I to…”
“Stalke hendes hverdag,” afsluttede Michael.
“I store træk, ja.” Hun nikkede.

Så derfor sad Maya og Michael nu på caféen. En gang imellem kom en fan over og bad om en autograf, hvis hun genkendte ham.

“Det her er dumt,” sukkede Maya. De havde lige fået deres iste, og han smilede over glasset, idet han tog en slurk.

“Den kan du tage op med Jasmine,” sagde han grinende.

“I can hear you,” sang Jasmine drillende i den anden ende.

“Hvorfor skal vi overhovedet stalke hende?” spurgte Maya. “Vi kan ikke engang lide hende, og vi gider ikke have, at hun skal komme løbende tilbage.”
“Jeg vil bare gerne vide noget mere om hende,” sagde Jasmine.
“Du er altid sådan, når der er noget du ikke lige ved.”
“Det er bare sådan, jeg er.”
“Jamen måske skulle du til at holde op med at være såda…”
“Der er hun!” Michael pegede diskret mod en mørkhåret kvinde, der gik på den anden side af vejen. Hun krydsede den, og de så hurtigt væk.

“Jeg føler mig lidt som Charlies Angels,” grinede Maya. “Men det er stadig dumt.”
“Måske, men nu er hun her i det mindste,” sagde Jasmine.

Leah blev ledt ud til et bord udenfor, da der kun var plads der. Hun sad, så Michael kunne se hende.
“Måske skulle det ikke have været Michael,” sagde Maya.

“Jeg er officielt fornærmet,” sagde han.

“Nej ikke på den måde,” forsvarede hun. “Dit hår.” Hun gjorde et kast med hovedet mod hans hår, og hans øjne rettede sig automatisk mod det.

“Nå ja,” sagde han. “Vi kan vel godt bare være et lykkeligt, fucked up par på en date.”
“Og du er tilfældigvis en berømthed, og jeg er en forældreløs datter af to døde MI6 spioner.” Hun hævede et øjenbryn.

“Jamen så er du jo også perfekt til jobbet,” lo han.

---

 

Der gik vel godt en time, før noget interessant skete. Maya var tæt på bare at lade hovedet banke mod bordpladen, imens Michael prøvede at holde humøret oppe ved at snakke og komme med lamme jokes.

“Let's play Titanic. You'll be iceberg and I'll go down,” startede han igen.

“Senere,” sagde hun grinende og viftede afværgende med hånden. Michael kom med et skævt smil.

“Og hun rører på sig,” sagde han og tog endnu en slurk af sin iste.

“Hvad havde du regnet med?” spurgte hun. “At jeg ville sidde lænket fast?”
“Det ville du kunne lide, hva’?” Han smilede skævt. “Men jeg mente faktisk miss Walker derovre.” Han gjorde et kast med hovedet, og Maya så sig diskret over skulderen.

“Skal vi følge efter?” spurgte hun. Leah var på vej væk, og snart ville de have mistet hende.

“Skal vi betale først?” sagde han og kaldte tjeneren hen.

---

 

Leah gik ned ad gaden. De holdt sig tæt bag hende, men ikke for tæt.

“Oh God,” mumlede Maya. “Der er stille. Lidt for stille.”
Michael kluklo ved siden af hende, og slog hende lidt senere stille i siden.

“Se, hun går ind af den der gyde, kom så!” halvt hviskede, halvt råbte han, og viftede med hånden som tegn til at hun skulle følge med. De nærmede sig gyden, men stoppede da de var lige ved siden af.

“Er du klar?” spurgte Maya hviskende.

“Let’s do this!” svarede han og gjorde et hurtigt nik.

De sprang frem fra skjulet, men mistede hurtigt håbet igen. Hun var væk.

“Satans,” mumlede Michael, og kiggede sig omkring.

“Så tæt p-” begyndte Maya, men blev afbrudt af Michael, som tyssede på hende. Han strakte hals, og lyttede rundt om hjørnet.

“Ja… ja, jeg så dem,” sagde en stemme, som lød meget som Leah. Der var stille lidt.

“Nej, men -” begyndte hun igen, men blev afbrudt. Det lød som om, at hun talte i telefon. Maya kiggede undrende på Michael, som stadig lyttede efter hende.

“Ja… Undskyld. Det sker ikke igen. N-nej, jeg skal nok… ja, det har jeg forstået… nej, helst ikke. Jeg mailer ham i aften om de vigtigste detaljer. Hvis du vil være så venlig, så ja tak… nej, ikke igen. Jeg skal nok… ja… ja… okay… et år?! Nej, overhovedet ikke. Sagtens…”

“Hvad snakker de om?” hviskede Maya hæst. Hun kunne ikke selv høre det.

“Jeg ved det ikke, men jeg tror…”

I samme øjeblik bankede han hendes ryg mod muren og dækkede hendes mund. Leah havde vendt sig mistænkeligt om.

“Hallo?” kaldte hun. “Er der nogen?”

Der kom intet svar, og hun gik langsomt mod hjørnet, hvor Maya og Michael stod gemt. De ville ikke kunne nå at liste væk, og det ville være for højlydt at løbe.

Så hørtes en svag stemme fra mobilen, og Leah tog den op til øret igen. De så deres snit til at skynde sig væk, og Michael var sikker på at holde Maya foran sig hele tiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...