Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19225Visninger
AA

21. 21.

Domino

Kapitel 21

Jasmine var oppe for at kaste op flere gange den nat. Ashton lå ved siden af hende i dobbeltsengen, ligesom han havde gjort det natten hvor han… reddede hende, kan man vel kalde det. Han faldt ikke i søvn, og han vidste, at hun kiggede på ham, når hun troede, han ikke så det. Altså inden hun stod op igen. Ingen af dem fik meget søvn. Ashton var for bekymret, og Jasmine havde en alt for grim smag i munden.

Nillie krympede sig, hver gang hun så badeværelses lyset blive tændt. Hun holdt sig for ørerne, prøvede at lade være med at lytte.
“Shh,” tyssede Calum og trak hende længere mod sig. “Hun har det fint. Hun har det fint.”

Maya og Michael lå også vågne. Han kælede blidt med hendes hår. Hun kneb øjnene i, hver gang Jasmine stod op igen.

“You’re the reason,” halvt sang, halvt hviskede han. “The only reason.”

“Jeg elsker dig,” hviskede hun, mere til sig selv end ham. En overbevisning, som hun så mange gange havde haft brug for. Michael var stadig hendes klippe, hendes urokkelige, loyale ridder.

“Vi er her stadig,” hviskede han tilbage og kyssede hende i håret.

Luke lå på gulvet i soveværelset. Han stirrede op i loftet.

“Hey. Ash,” hviskede han igennem mørket.

“Hey, Luke,” hviskede Ashton tilbage.

“Tror du… tror du, der kommer flere…”

“Flere ‘caféer’?” spurgte han. Luke nikkede.

“Flere ulykker.”

“Det kan være. Så længe Michael og Maya er på et sted… men vi kan jo ikke så godt skille dem ad nu.”
“Nej,” sagde Luke. “Tror du de er lige så meget efter hende?”

Ashton tænkte over det et øjeblik. “Det kommer vel an på så meget,” sagde han så. “Måske er de mere efter hende.”

“Hvorfor skulle de være det?”

“Hvorfor skulle de ikke?”

Der var stilhed et øjeblik, indtil Ashton brød den.

“Vi ved ikke rigtig noget om situationen,” sagde han. “Kun i store træk. Maya ved noget, hun ikke burde vide. Michael er… speciel. Vi er i livsfare på grund af det. Men de ved ikke, hvor vi er.”
“Det gør de jo egentlig,” sagde Luke. “Alle, der går op i det, ved, hvor vi skal hen næste gang.”
“Jamen, så gælder det jo bare om at holde det hemmeligt,” sagde Jasmine, der lige var kommet tilbage. Hun havde kun hørt de vigtigste detaljer. Hun kravlede op i sengen og puttede sig ind til Ashton.

“Og fortælle dem det i sidste øjeblik,” afsluttede han.

“Hvordan?” spurgte Luke. “Hvordan skjuler vi det for tusinde af mennesker?”

“Fordelen ved at være datter af en IT-nørd,” sagde Jasmine med et skævt smil, “er, at du samler en masse gode råd op på vejen.”

---

 

“Så vi ved,” sagde Jasmine den næste morgen, imens hun loggede ind på computeren, “at vi -- eller I --...” -- hun pegede på Michael og Maya -- “... bliver jagtet af en fucked up bande ting noget, der hedder Slangens Øje. Hvad ellers?”

“Ikke rigtig noget,” sagde Nillie og trak på skuldrene.

“Jasmine kan fornemme noget om dem,” sagde Maya. “De er så sindssyge, det gjorde hende syg.”
Michael holdt en hånd over hendes mund. “Du er så smuk, når du bare holder munden lukket,” grinede han.

“Vi ved også,” sagde Calum, “at der er noget særligt ved de to turtelduer derovre.”

“Og at de har tænkt sig at slå os ihjel, hvis de ikke får, hvad de vil,” tilføjede Ashton.

“Tak for påmindelsen,” sagde Luke sarkastisk.

“Det var så lidt.” Trommeslageren smilede bredt, og Luke rystede på hovedet med en kluklatter.

“I hvert fald,” afbrød Jasmine, “så bliver vi nødt til at finde ud af noget mere, hvis vi skal bryde igennem deres Firewall.”

“Så vi skal altså hacke et gammelt… slæng af sindssyge terrorister, som allerede prøver at slå os ihjel?” undrede Michael sig.

“I store træk, ja,” sagde hun efter et øjeblik.

“Og du er hverken nervøs eller bange på nogen måde?” spurgte Calum.

“Hvis det kan hjælpe os på nogen måde, så er der ikke rigtigt noget andet valg,” sagde hun.

“Men hvad hvis nu…” startede Nillie, men en banken på døren afbrød dem.

Jasmine rullede med øjnene og rejste sig op. Hun gik derhen og åbnede den. En pige på hendes alder stod derude. Hun havde langt, brunt hår og kastanjefarvede øjne.

“Hej,” sagde hun med en lys stemme. Der var en eller anden sær klang over den… “Jeg hedder Leah Walker. Jeg skal interviewe drengene.”
“Det har de ikke fået noget at vide om,” sagde Jasmine.

“Nå ik’? Ja, det må være en fejl.” Leah skubbede sig forbi hende og ind i stuen. Ashton havde fået computeren lukket ned.

“Undskyld mig,” sagde Jasmine og fornærmet og fulgte efter hende. “Skubbede du mig lige? For hvis du skubbede mig, så skal jeg love dig for, du ikke lever læng…”

Luke havde rejst sig op og holdt hende tilbage. “Rolig nu,” sagde han. “Vi vil nødig se en ny Emma.”
“Jeg skal give dig ‘Emma’,” spyttede hun. “Den kælling.”
Der var stille et øjeblik. Så klappede Ashton en enkelt gang i sine hænder.

“Okay,” sagde han. “Hvem er du helt præcis?”

“Leah Walker,” sagde Leah igen. “Jeg skal interviewe jer.”
“Om hvad?” spurgte Michael.

“Om… dem,” sagde hun og pegede på pigerne, der alle tre havde sat sig i sofaen. “Og om hvorfor I tog dem med.”
Drengene stivnede og gjorde store øjne.

“Det gjorde vi bare,” sagde Calum hurtigt.

“Ikke meget historie over det,” sagde Luke.

“Vi bliver ikke jagtet af en gammel… AV!” udbrød Ashton. Michael havde stukket ham én i siden. “Det gjorde vi bare,” sagde han med et nervøst grin.

“Det tror jeg gerne på,” smilede Leah. “Men jeg vil gerne have hele historien.”
“Er du nu også helt sikker på det?” spurgte Michael.

“Helt sikker,” sagde hun med et skævt smil. “Skal vi starte?”

Luke nikkede, og pigerne gjorde plads i sofaen. Maya satte sig ovenpå Michael, Ashton satte sig på armlænet, og Jasmine lagde sin arm på hans skød. Luke satte sig ved siden af hende, og Calum på den anden side af ham. Nillie kunne lige klemme sig ned imellem de to. Leah trak en stol hen foran dem.

“Så hvordan mødte i hinanden?” spurgte hun.

Michael prustede. “Jeg mødte Maya allerførst,” sagde han. “Eller, vi mødte hinanden over en hjemmeside.”
“Hvilken?”

“Ikke nogen,” sagde Maya og sank længere ned mod Michael.

Jasmine gemte det i en falsk hosten. “Getrealfriends.com,” hostede hun.

“I hvert fald,” sagde Michael for at overdøve hende. “Så skrev vi sammen i et år, eller sådan noget…”

“Hvorfor vidste vi ikke noget om det her?” spurgte Calum. Han så mistænkelig ud.

“Min chef har vel bare glemt at skrive,” svarede Leah med et smil. “Hvornår mødte I så hinanden face to face?”

Michael kiggede på Maya, og omvendt. “ Det er vel…” startede han.

“Hvorfor skulle han glemme det?” fortsatte Calum.

“Omkring en måned siden,” afsluttede hun.

“Det er ikke så lang tid, I har kendt hinanden,” konstaterede Leah.

“Vi har kendt hinanden i over et år,” forsvarede Maya.

“Vi har allerede svaret på de her spørgsmål,” sagde Luke, der nu også virkede mistænkelig.

“Hun kender mig bedre end nogen anden,” sagde Michael og satte sig lidt op.

“Jeg synes bare, at det at starte et seksuelt forhold med en kvinde…”

“Behøver vi snakke om det her?” spurgte han.

“Syntes I ikke, at I gik lidt for hurtigt frem?”

“Du skal fandme ikke fortælle mig, om jeg gik for hurtigt frem med min kæreste!” udbrød Maya og rejste sig op.

“Jeg siger jo bare…” prøvede Leah.

“Nej, du siger ikke bare!” fortsatte hun. “Du skal holde din kæft og forsvinde ud herfra!” Hun pegede på døren.

Leah rejste sig glansfuldt op. “Burde du ikke tage det roligt?”

“Jeg skal kraftedeme ikke tage det roligt!” skreg hun.

“Maya.” Michael tog hendes hånd, viklede sin anden arm om hendes liv og trak hende ned og sidde igen.

“Miss…”

“Larson,” mukkede Maya.

“Miss Larson,” sagde Leah med et smil. “Jeg tror måske, du skulle flytte tilbage med dine forældre. De har tydeligvis ikke opdraget dig godt nok.”
“Hvor vover du nævne dem!” skreg hun og sprang op igen. Michael greb hende bagfra, kastede hende over skulderen og gik ind i soveværelset. Han lagde hende ned i sengen, og stoppede hende hver gang, hun prøvede at løbe væk.

Da vreden endelig lagde sig, sank hun ned i siddeposition og græd. Han satte sig ved siden af hende og krammede hende ind til sig. De faldt ned, og hun kravlede helt ind til ham. Hun græd mod hans bryst, og han strøg hende over håret og tyssede på hende.

“Hun nævnte dem,” græd hun.

“Jeg ved det,” hviskede han.

“De er døde. Jeg ser dem aldrig igen, og måske ser jeg heller ikke Marcus igen. Åh Gud, han ved ikke hvad, der er sket.”
“Han finder vel ud af det på en eller anden måde.”
“Jeg savner ham,” kvækkede hun. “Jeg elsker ham.”
Michael tøvede lidt. “Det ved jeg,” sagde han endelig.

Lang tid senere, efter Leah var gået efter nogle protester, faldt Maya endelig i søvn.

“Hun ser vel nok fredfyldt ud,” sagde Jasmine.

“Hvis bare hun var det,” sagde Nillie og lukkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...