Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19207Visninger
AA

17. 17.

Domino

Kapitel 17

Gyden var mørk. Det var slutningen af September måned, og nattekulden bed skarpt. Hvert et skridt han tog efterlod små frostpletter mod asfalten.

Simba, som de kaldte ham, gik med faste skridt mod endevæggen, det sidste lys fra gadelamperne var kun lige synligt.

Han nåede murstensmuren, og han pressede håndfladen mod den. Asfalten blev skubbet nedad og afslørede en trappe. Han gik ned af den, fulgte faklernes svage lys. Han tog en af dem og holdt den ud foran sig. Det gav ham en smule lys, men ikke meget.

Hans skygge blev kastet mod stenmuren. Hans skridt lød dybe mod den smalle gang.

Han fortsatte ned, indtil han nåede en bred egetræsdør. Han bankede tre gange og den blev åbnet. Rummet var dekoreret som et gammelt slot, mest af alt fordi det faktisk var en ruin. Der hang bannere fra loftet, kæmpe lysekroner med levende lys, og i midten var der tre langborde sat sammen i et U. De andre medlemmer sad allerede samlet om det, og de havde alle deres hætter trukket over. Simba gjorde det samme og satte sig ved siden af Mesteren.

“Du kommer for sent,” sagde Mesteren.

“Det ved jeg.” Simba bukkede hovedet i skam.

“Javel ja.” Mesteren så ud over forsamlingen. “Jeg stoler på,” sagde han, “at I alle ved, hvem vi leder efter.”

En mumlen bredte sig og alle nikkede.

“Godt så. Så ved I vel også, hvor vigtigt det er, at vi fanger dem og bringer dem hertil?”

De nikkede igen.

“Dog ved I også, at Imago har fået nys om vore planer, og at de nu begge er på farten i dette øjeblik. De vil opholde sig med fem andre, som I frit kan slå ihjel hvis nødvendigt. Dette betyder ikke, at I bare kan slagte alle, der kommer i vejen for jer. I skal helst holde lav profil.”

“Hvorfor er det helt præcis, de er så vigtige?” spurgte Lucas, en af lærlingene.

“Hvor vover du, betvivle Mesterens beslutninger!” udbrød Simba og rejste sig truende op.

“Det er okay, Simba,” sagde Mesteren og lagde en hånd på hans skulder, for at få ham til at sætte sig ned. “Det er et udmærket spørgsmål,” sagde han så og kiggede igen ud over forsamlingen. “De er yderst vigtige at få fat i. De kan ødelægge alt det, vi har opbygget igennem hundredvis af år. De har evnerne Oppefra, og hvis de lærer dem at kende, kunne de knuse os med et enkelt slag. Forstår I nu, hvor farlige, de er? Vi kan simpelthen ikke lade dem leve, hvis vi også skal.”

“Ved vi, hvor de er?” spurgte Bartholomew, en af de lidt mere erfarne end Lucas og lærlingene.

“Simba her har overvåget dem,” sagde Mesteren. “De befandt sig i Mayfield, men en eksplosion fik dem skræmt væk, og nu skal vi finde dem. Igen.” Han stirrede vredt på Simba, som krympede sig under blikket.

Igen bredte en mumlen sig.

“Vi skal have en modig sjæl til at bringe dem hertil,” sagde Mesteren så. Der blev helt stille.

De vidste alle, hvad sådan en mission ville kræve. Ingen mad, ingen søvn, intet. Man ville ikke få noget fred, før man enten var succesfuld eller død. En sådan opgave var for vigtig, til at drive den af.

“Det vil jeg,” sagde en kvindelig stemme så. Hun rejste sig op og slog sin hætte ned.

“Lia?” sagde Mesteren overrasket. Så smilede han. “Meget vel. Bring dem til mig, ingen fejltrin.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...