Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19217Visninger
AA

16. 16.

Domino

Kapitel 16

“Så,” startede intervieweren, Erica, og så rundt på de syv unge mennesker foran hende. “I skal altså på jeres næste turne, og I har taget tre af jeres venner med. Nillie, Jasmine og Maya, ikk’?”

“Jo,” svarede pigerne i kor.

“De tvang os nærmest,” sagde Nillie.

“Sagde, de ville kidnappe os, hvis vi ikke sagde ja,” tilføjede Jasmine.

“Det ville I vel heller ikke have noget imod,” brød Ashton ind.

“Nej, jeg tror faktisk I nyder det,” sagde Calum.

“Det er ikke så tit, man får venner som os.” Luke smilede skævt.

“En pingvinelsker, en punk hamskifter, en krøltop og en asiater,” sagde Maya.

“Kiwi,” rettede Calum.

“Mindre detalje,” lo Jasmine, hvilket fik Calum til at rulle med øjnene.

“Hvad mener du med ‘pingvinelsker’?” spurgte Luke.

“Luke, søde,” sagde Nillie. “Du er i et forhold med din udstoppede pingvin.”

“Krøltop? Jeg er ikke en krøltop!”

“Åh, Ash,” grinede Jasmine, og han så hurtigt på hende, før han tvang sit blik væk.

“Og så har jeg hørt noget med jer to,” sagde Erica og pegede på Michael og Maya. Han havde en arm rundt om hende, og hun sad tæt op af ham.

“Hvad med os?” spurgte Maya.

“Er I noget officielt?”

Michael så ned på hende med et skævt smil, før han sagde: “Ja, det er vi vel.”

Hun lo. “Han kan ikke leve uden mig,” sagde hun.

“Det kan hun så selvfølgelig have ret i.”

Hun krammede hans arm, og han kyssede hende i håret.

“Hvad siger I til det?” Erica pegede på de andre.

“Han er virkelig glad for hende,” sagde Luke.

“Han får ham til at smile og så’n,” tilføjede Calum.

“Og jeg tror, Luke var blevet skør, hvis det ikke snart var sket,” grinede Ashton.

“Og hvad siger I piger til det?” spurgte hun.

“Vi er også rigtig glade for, det endelig skete,” sagde Nillie.

“Og vi forventer et mindre mirakel indenfor det næste år,” tilføjede Jasmine.

“Jamen held og lykke med det,” sagde Erica.

“Ellers tak.” Michael så på Maya og de grinede begge to.

“Men hvad med resten af jer?” Erica undersøgte de andre fem. “Har I noget… kørende?”

“Nej, nej,” sagde Calum. “Vi er bare venner.”

“Ja, vi mødte dem faktisk først for to uger siden, dagen inden min fødselsdag,” sagde Jasmine. “Den tyvende september.”

“Gør det ikke dig til den yngste?” spurgte Luke ved nærmere eftertanke.

Hun så tænkende ud. “Åh Gud jo.”

“Men i det mindste er Ashton ikke den laveste længere,” grinede Nillie og skævede til Maya.

“Nu er der jo heller ikke den største højdeforskel på jer drenge,” sagde Erica med et grin. “Men nu til noget helt andet. John herovre har arrangeret en quiz om de unge damer.”
“Ja,” sagde den anden interviewer, John, som sad i lænestolen ved siden af. “Piger, hvis I vil sætte jer derover…” -- han pegede over til et bord med tre mikrofoner sat op -- “... og hvis drengene vil sætte sig ved bordet ved siden af, så kan vi gå i gang.”

De satte sig på deres viste pladser.

“Så hvad går det her ud på?” spurgte Michael en smule nervøst.

“Tjo.” Maya smilede ondskabsfuldt.

“Vi blev ringet op igår, og nu skal I gætte noget om os,” tilføjede Nillie.

“Hvad er det her for et interview!?” udbrød Luke.

“Jeg vil så gerne sige,” sagde John. “Jeg har ikke ringet til dem.”

“Jaså?” Ashton hævede et øjenbryn.

“Okay, vi kan muligvis have arrangeret det,” sagde Jasmine.

“Din lille snydepels,” lo Michael.

“I hvert fald,” brød Erica ind. “Skal vi få startet den quiz?”

Pigerne nikkede, mens drengene rystede på hovederne.

“Nillie, du starter,” sagde John. Jasmine trak nogle kort op, hvor hun havde skrevet sine spørgsmål på.

“Hvad er mit yndlingsdyr?” spurgte hun.

“Øøh, pingviner?” spurgte Luke.

“Marsvin?” foreslog Michael.

“Heste?” Ashton trak på skuldrene.

“Hunde?” sagde Calum.

Nillie nikkede. “Pingviner er rigtigt! Penguin Lovers Unite!” sagde hun og løb hen og gav Luke en highfive.

“Jasmine,” sagde Maya og prikkede til Jasmine. “Jasmine, din tur.”

“Når, ja! Øøh...” Jasmine fandt sit kort frem og bankede det stille ned i bordet. Ved sidste slag kom hun til at tabe den ned på gulvet. Hun prøvede at samle den op elegant, men endte med at falde helt ned af stolen, hvilket fik hele gruppen til at grine. Hun satte sig op igen med farvede kinder og begyndte at læste op. .  

“Hvad er min yndlingsfarve?”

“Pink!” udbrød Michael og stak en finger i vejret.

“Rød?” spurgte Calum.

“Blå?” foreslog Ashton.

“Grøn,” sagde Luke, sikker i sin sag.

Jasmine hævede et øjenbryn. “Det er det,” sagde hun uden at fjerne sit blik fra ham.

Det blev lidt akavet imellem flokken, så John sagde hurtigt: “Har du et spørgsmål, Maya?”

“Øh, ja,” sagde Maya og fandt et tilfældigt kort. “Hvor mange søskende har jeg, og hvad hedder de? Og Michael må ikke svare, for han ved det allerede.”

“Du har i hvert fald en bror,” sagde Luke.

“Det var ham vi… mødte i Mayfield,” tilføjede Calum efter et øjebliks tøven.

“Hvad var det nu, han hed?” spurgte Ashton. “Mark? Martin? Marcus?”

“Ja, Marcus!” udbrød Luke og knipsede med fingrene.

“Er det jeres svar?” spurgte Maya. “Jeg har én bror der hedder Marcus?”

“Øh klart,” sagde Ashton med et skuldertræk.

“I så fald.” Hun smilede skævt. “Jeg har tre brødre. Sean er syvogtyve, Simon er femogtyve og Marcus er femten.”

“Har dine forældre ingen hobby?!” spurgte Calum, inden han fik tænkt sig om. Maya så ned i bordpladen, og ignorerede den stikkende fornemmelse indeni.

“Nillie, har du et spørgsmål?” spurgte John så.

“Øh, ja,” sagde hun. “Af os piger, hvem mødte så først hinanden og hvor gamle var vi hver især?”

Drengene så på Michael, og han pustede ud.

“Lad mig se,” sagde han. “Altså der er en dag imellem Nil og Maya, og syv måneder imellem dem og Jas.”
“Jas sagde,” startede Ashton, “at hun mødte Maya, og så blev de venner med Nillie.”

“Og det var omkring… starten af syvende klasse,” tilføjede Michael.

“Og I syvende klasse er man… tretten-fjorten år,” sagde Calum. “Så Nil og Maya har vel været tretten og Jas var tolv.”

“Jeg kan ikke forestille mig hende som tolvårig,” sagde Ashton.

“Men I siger altså, at Nillie og Maya var tretten og Jasmine var tolv?” spurgte Erica. Drengene nikkede.

“Er det rigtigt, piger?” spurgte John.

Pigerne smilede skævt til hinanden.

“Jeg mødte Nillie, da jeg var omkring fire år, og så har hun vel været fem,” sagde Jasmine.

“Jeg mødte Jasmine i sjette,” tilføjede Maya, “og der var jeg rigtig nok tretten og hun var tolv. Vi blev alle sammen venner i syvende, men vi begyndte først rigtigt, nærmest kun os tre, at være sammen op til jul, så Jasmine var fyldt tretten.”

“Hvordan regner I også med, at vi skulle vide det?” spurgte Luke og kiggede anklagende på dem.

Adskillige spørgsmål senere, grinede Erica højt af noget, Jasmine havde sagt. Da hun endelig holdt op, smilede hun skævt. “Nå, men vi har faktisk også noget andet planlagt,” sagde hun. “Vi bad publikum om at skrive et spørgsmål hver til pigerne. Skal vi ikke tage nogen af dem?”

“Jo, klart,” sagde Maya og trak på skuldrene.

Der blev valgt en tilfældig pige fra tredje række.

“Hvornår kom du og Michael sammen?” spurgte hun, henvendt til Maya.

“Uh, det var i sidste uge, fredag sidste uge,” sagde hun. “Om aftenen til en skolefest, drengene optrådte til.”

En ny pige blev valgt. “Jasmine, hvad er det mest klodsede, du nogensinde har gjort?”

“Det var ikke et spørgsmål, du skrev ned!” beskyldte hun. “Det var efter det der…”
“Hvad vil du overhovedet kalde det?” spurgte Michael.

“Det var meget glansfuldt,” forsvarede hun.

“Du faldt ned fra en stol,” sagde Calum.

“Det var glansfuldt! Men det mest klodsede jeg har gjort…” Hun så tænkende ud.

“Jasmine er bare naturligt klodset,” sagde Maya. “Hvis vi skulle vælge den mest klodsede ting, så kunne vi sidde her i timevis.”
“Hun falder hele tiden,” sagde Nillie. “Hvis hun griner, hvis hun snubler, hvis hun glider. Hele tiden.”
“Til gengæld kan Maya ikke finde ud af at falde,” sagde Jasmine. “Vi lavede engang et stykke, og hun skulle falde over noget…”
“Så hun gik ned i knæ,” fortsatte Nillie, “stødte hænderne i gulvet og lagde sig ned.”

“Den mest klodsede ting, jeg nogensinde har gjort,” sagde Jasmine igen. “Tja, jeg snublede engang over mine egne fødder, og vi var på vej op ad trappen, så jeg snublede også på trinnet, og så faldt jeg. Jeg drejede hurtigt om, og så kom jeg op igen før, jeg lå stille. Jeg drejede rundt og var lige ved at falde igen, men jeg kom i det mindste op ad trappen.”
“Og så faldt du ikke resten af vejen?” spurgte Erica med et lille grin.

“Ah, nej, lige ved et par gange, men det var så også det,” grinede hun.

John valgte en ny pige, og sådan blev det ved. Lige indtil det mest akavede spørgsmål kom.

“Hvem var jeres første kys? Alle sammen?”
Pigerne kiggede på hinanden, og ingen af dem ville starte.

“Jo, altså,” sagde Maya. “Mit første kys var med min ex-kæreste, Rahan. Men han var kun lige ved at kysse mig på munden, så det tæller ikke.”

“Hvem er det så?” spurgte John.

Hun prustede. “Så var det vel nok… Michael,” sagde hun, og så over på en storsmilende Michael.

“Jeg var på den her lejrskole ting i anden klasse,” sagde Nillie så. “Min daværende kæreste, Oliver, havde taget mig med ud i skoven, og så kyssede vi i en forladt hule. Vi slog dog op nogle måneder senere,"

“Oliver som i den Oliver?” spurgte Jasmine forfærdet, og så ud som om hun skulle kaste op.

“Åh Gud, nej,” gispede Maya. “Jeg troede virkelig du havde bedre smag i mænd.”

“Har vi overhovedet lyst til at vide mere?” spurgte Luke.

De lo lidt, inden John vendte sig mod Jasmine.

“Jasmine,” sagde han. “Dit første kys?”

“Tjo, altså,” startede hun. Hun sank ned i stolen, kløede sig på næsen og krydsede armene. “Det er faktisk ikke så længe siden. Det var på skolen i musiktimen.”
“Vent et øjeblik,” sagde Calum, og så en smule forundret ud.

“Sidste mandag,” fortsatte hun.

“Men hvem var det?” spurgte Erica.

Jasmine skævede til Luke. “Vores egen lille Luke Hemmings,” sagde hun med et lille smil.

Publikum gispede.

“Helt ærligt,” sagde han og slog ud med armene. “Det er da ikke mærkeligt.”

“Jeg har kun et spørgsmål,” sagde John. “Hvorfor?”

“Hvad er det for et spørgsmål!?” udbrød han. “Hun var ellevild med det.”
“Faktisk tror jeg Ash var mere oprevet, end jeg var,” sagde hun. “Det var ikke kønt, men vi er ovre det hele nu.”

“Det var da altid noget,” sagde John, men kun Luke lagde mærke til udtrykket i Ashtons øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...