Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19240Visninger
AA

12. 12.

Domino

Kapitel 12

“Jeg hader ham!”

 

“Hvad har jeg gjort?”

 

“Jeg fucking hader ham!”


“Fuck. Hvad fanden har jeg gjort!?”

 

“Selvfølgelig flippede jeg ud!”

 

“Det var hende, der var en kælling!”

 

“Det var ham, der var et svin!”

 

“Så hvorfor har jeg det sådan her?”

 

“Så hvorfor har jeg det sådan her?”

 

Nillie og Maya havde det samme svar som Luke, Calum og Michael. Det var tydeligt for de fem at se det, men dem, det involverede, var for vrede på hinanden til at selv snakke sammen.

“Jas,” sagde Maya, og lagde en hånd på hendes skulder. “Vil du ikke nok snakke med ham?”

“Gu’ fandme vil jeg ej,” svarede Jasmine koldt.

De var hjemme hos hende, og hun lå med hovedet begravet i nogle puder. Hun havde ikke grædt siden i mandags, da Ashton havde… tja, sagt det.

“Måske skulle du heller ikke have kysset Luke?” sagde Nillie. Jasmine kiggede hurtigt op og hendes hår fløj om ansigtet på hende.

“Så det skulle jeg ikke?” sagde hun truende. Hun rejste sig, så hun stod på knæ i sengen. “Jeg skulle bare have ladet ham være et fucking svin og snave med den kælling?!”

“Han har jo sagt, at hun kyssede ham!” sagde Maya. Hun var ved at blive træt af det hele.

Jasmine stirrede vantro på hende. “Så I tager hans parti?” spurgte hun.

“Vi elsker dig, Jas,” sagde Nillie. “Men du har ikke altid ret.”

“Hørte I ikke, hvad han sagde til mig?! Hvad han sagde om mig?!”

“Handler det her om hvad, han sagde?” spurgte hun. “Eller at det var ham, der sagde det?”

Jasmine åbnede munden og lukkede den igen som en fisk. Hun sukkede og lod sig dumpe ned i puderne igen.

“Jeg. Hader. Ham,” mumlede hun. Men i virkeligheden tænkte hun: Hjælp, jeg elsker ham.

---

 

“Ashton, hvad har du fucking gjort!?” skreg Ashton af sig selv. Han var på hotellet, og han kiggede ind i et fodlangt spejl.

“Hey Ash,” sagde en stemme fra døren. Det var Calum. Hans stemme var trist og medfølende. Han havde trods alt også næsten mistet Nillie helt. Han gik rundt med Ashtons bandana på, for at støtte hans bule. “Er du okay?”

“Ja, klart,” svarede Ashton. “Helt… helt fint…”

Calum prøvede på at smile opmuntrende, men det virkede ikke.

Han sukkede og satte sig i sofaen. “Jeg fuckede det op, okay?” sagde han og begravede sit ansigt i sine hænder. “Fuldstændig. Hun stolede nok på mig, til at fortælle mig om… om… om hendes fortid og hendes problemer og… og jeg misbrugte det fordi jeg var sur på hende. Nej, jeg var vred på hende! Fordi hun var jaloux! Men det er jo ikke min fucking skyld!”

Et hulk undslap hans læber, og Calum satte sig ved siden af ham.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til hende,” sagde han. “Hun vil ikke snakke med mig, og jeg ved ikke hvordan jeg redder os ud af det. Jeg har dummet mig, det har jeg virkelig.”

“Der er faktisk én, der gerne vil snakke med dig,” sagde Calum efter et øjebliks stilhed.

“Hvem?” Ashtons ansigt lyste øjeblikkeligt op.

“Hun er i stue…”

Han fløj op fra sofaen, styrtede ind i stuen, og løftede den feminine figur op. Han drejede rundt med hende i armene, og opdagede først, hvad der var galt, da hun snakkede.

“Jeg vidste ikke, du havde savnet mig så meget,” sagde Emma.

Han stoppede og satte hende ned. Han så på hende med et undrende bli…

“Hvad fanden sker der her!?” udbrød en stemme fra døren. Ashton og Emma vendte sig mod den. Hans hænder var stadig om Emmas liv, og hendes hænder var viklet om hans nakke.

“Jasmine?” gispede han. Han slap øjeblikkeligt den anden pige, og hun røg ned på gulvet med et lille bump. “Jasmine!”

Hun var allerede ude af døren og halvt nede af gangen.

Han fulgte efter hende og greb hende bagfra og løftede hende op. Hun kæmpede hysterisk imod, slog og sparkede ud til alle sider.

“Woah, tiger,” sagde han og satte hende ned. Han vendte hende mod sig. En syngende lussing blev placeret på hans kind, og hun stirrede direkte ind i hans øjne. Hun så insisterende ud, og det overraskede ham, hvor stærk hun egentlig var.

“Du er et svin,” sagde hun. “Ved du det?” Hun prøvede at gå igen, men han stoppede hende.

“Lad mig nu lige forklare,” sagde han desperat. Hun afbrød ham.

“Nej,” sagde hun. “Lad mig forklare! Jeg kom herhen for at sige undskyld, og så står du og snaver med den fucking skank!”

“Jeg snavede ikke med hende!” forsvarede han.

“Havde du da for travlt med hende den anden?” spurgte hun.

“Hvem?”

“Spar mig, Luke har fortalt mig det hele!”

“Hvem snakker du om?”

“Den fucking lille so, du åbenbart er ih og åh så forelsket i!”

Hun vendte om på hælen og styrtede ned af gangen til elevatoren. Han stoppede døren, inden de lukkede.

“Så du kom her for at undskylde,” konstaterede han. “Hvorfor fanden tror du, jeg ikke vil det?!”

“Så gør det!” udfordrede hun ham. “Undskyld!”

“Jasmine, jeg er virkelig…”

“Hvad sker der?” spurgte en stemme fra den anden elevator. Det var Luke. Han tog fredeligt en bid af et æble.

“Luke,” sagde Jasmine. Hun viklede armene om hans nakke og kyssede ham. Han tabte æblet i sin hånd og holdt øjnene åbne.

Da hun endelig slap ham, stirrede Ashton bare på dem.

“Ja, Luke,” sagde hun. “Jeg vil gerne med dig til festen på fredag.” Hun gik ind i elevatoren og kørte ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...