Domino

Maya Larson er lige så almindelig som de andre piger. I hvert fald indtil hendes penneven, Michael, afslører overfor hende og hendes to bedste venner, Jasmine og Nillie, at være selveste Michael Clifford! Her stopper hemmelighederne dog ikke, for Mayas forældre arbejder i virkeligheden for et agentbureau. Samtidig er en farlig gruppe terrorister efter drengene, og på grund af deres indblandelse, bliver Maya, Jasmine og Nillie drevet på flugt med drengene på verdens turné. Følg med når Domino Brikkerne falder, og de må kæmpe sig gennem hemmeligheder, løgne og kærlighed... #kærliged

15Likes
20Kommentarer
19240Visninger
AA

10. 10.

Domino

Kapitel 10

Ashton fik skubbet Emma af sig. “For helvede,” skreg han af hende.

“Ash,” sagde hun på forførende vis. “Vi kan godt være sammen, hvis hun skal være så’n.”

“Kælling,” mumlede han og det stak i hjertet.

Kælling, kælling, kælling, kælling,’ havde Jasmine sagt i timen. Nu forstod han hvorfor.

“Undskyld, hvad kaldte du mig?” spurgte Emma fornærmet.

“En kælling,” svarede han. “En fucking kælling.”

“Hvis der er nogen, der er en kælling, så er det hende,” sagde hun og pegede i den retning, Jasmine var løbet. Emma tog et skridt imod Ashton, og gjorde sig klar til at kysse ham igen.

“Fucking nej!” udbrød han. “Du skal ikke kalde hende det!”

“Ash?” lød en stemme fra døråbningen. Det var Calum. Han og de andre drenge kiggede på dem. “Hvor er Jasmine?”

“Fuck,” mumlede Ashton. Han satte i løb ned af gangen. Hun kunne ikke være nået så langt.

Luke var lige bag ham, og han indhentede ham snart.

---

 

Jasmine havde lukket sig inde i et tomt klasselokale. Hun sad med benene ind til brystkassen. Hendes arme var viklet om dem.

En banken lød på døren.

“Jasmine?” lød en lettere desperat stemme. Det var Ashton.

“Gå din vej.” sagde hun.  

“Jas?” Så Luke var der også.

“Jeg sagde ‘Gå. Din. Vej’.”

“Kan du ikke åbne døren, så I kan få snakket om det? Eller kan du i det mindste ikke sige, hvad der er galt?”

Døren blev flænget op. Hun lignede et vrag, og hendes stemme rystede svagt.

“Jeg skal sige dig, hvad der er galt,” sagde hun. “Ashton her har lige kysset med den største skank nogensinde.”

“Hun kyssede mig!” forsvarede han.

“Så du siger altså, at du ikke kunne lide det?” bed hun.

Han åbnede munden og lukkede den igen. Han så ned på gulvet.

“Det tænkte jeg nok,” kvækkede hun. Døren blev lukket igen.

“Jas?” sagde Luke igen.

“Gå jeres vej!” vrissede hun.

“Nej!” Det var Ashton, der talte. Han lød lettere vred nu. “Jeg går ikke! Jeg vil ikke have, du skal sidde her og være ulykkelig, når det var min skyld! Jeg bliver her, indtil du kommer ud!”

“Så kommer du til at vente længe,” sagde hun hånligt.

“Hvis det er det, der skal til.”

---

Der gik vel nok en time. Ashton sad op af muren. Han var faldet i søvn. Luke sad på en af stolene og han sukkede dybt.

Han rejste sig, gik hen til døren og bankede på.

“Jas?” hviskede han. “Er du der stadig?”

“Ja,” snøftede hun. Hun åbnede døren og lod ham komme ind. Hendes øjne var rødsprængte og hendes hår sad ud til øst og vest.

“Åh, Jas.” Han trak hende ind i et kram. “Du betyder en hel del for ham.”

“Åbenbart ikke.”

Luke holdt hende ud i armslængde og studerede hendes ansigt. Han tørrede hendes tårer væk med tommelfingeren, og hun brød sammen igen.

“Ashton,” hviskede hun. Han havde gjort det samme, sidste gang hun græd foran ham. Eller nogen af dem.

“Det var bare et kys,” forsikrede Luke.

Bare et kys?!” udbrød hun. “Det er ikke bare et kys, når man kysser nogen, eller bliver kysset, og rent faktisk kan lide det!”

“Han kunne ikke lide det på den måde,” sagde han.

“Hvordan kan du være så sikker?”

“Fordi han er forelsket i en an… det ved jeg bare,” rettede han, men skaden var sket.

“Det var da godt at høre,” sagde hun. Hun gik forbi ham og ud på gangen.

“Jas!” Luke fulgte efter hende ud. Hun stoppede ham dog ved at vende sig om og gøre noget uventet.

Hun havde skimmet noget ud af øjenkrogen, og hun havde trukket Lukes høje figur ned til sig og presset deres læber sammen. Han holdt om hende for at de ikke skulle falde begge to, og havde ikke tænkt over, hvor slemt det måtte have set ud.

Hun trak sig endelig væk, drejede om på hælen og gik med et selvtilfredst smil på læberne.

Luke stod lammet og kiggede efter hende. Han mærkede et blik i sin nakke, og vendte sig langsomt om. Ashton sad ubevægelig på gulvet med et ulæseligt ansigtsudtryk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...