Hel - En Connor Franta fanfiction

Homoseksuelle Dash Phillips er psykisk ustabil, det siger lægerne i hvert fald. Han lever, men alligevel føler han sig så afkræftet, som om der ikke er noget formål i livet for ham. Han føler sig tom. Dash bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, for anden gang, efter at have sat sig imod kravene for, at han kunne udskrives. Her føler han sig, endnu engang, tom og afkræftet. På samme afdeling er Connor Franta indlagt med en depression. Dash mærker hurtigt en speciel forbindelse imellem dem, som Connor ikke ligger mærke til. Der er bare noget over Connor, noget der gør ham speciel for Dash...

15Likes
4Kommentarer
745Visninger
AA

2. Prolog

 

Dagbogen ligger foran mig. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, hvordan jeg skal starte, hvad jeg skal gøre. Jeg starter med datoen. Mandag den 22. September 2014 og fortsætter derefter med at introducere mig selv. Mit navn er Dash Phillips. Jeg er 20 år gammel. Lægerne siger, at jeg er psykisk ustabil, derfor skal jeg skrive dagbog. De mener, at det vil hjælpe mig til at reflektere over mine følelser og lægge låg på demJeg gisner ved tanken. Jeg forstår dem ikke. At skrive dagbog vil ikke lægge låg på min følelser, det vil derimod gøre mig sårbar og hive mine dårlige minder frem igen. Gør de det her for min skyld, eller vil de ødelægge mig? Det er jeg så vant til, at folk prøver på. De fleste mennesker ønsker i hvert fald det værste for mig. Jeg skriver hurtigt ned på papiret, som nærmest brænder af hastigheden. En af de ting lægerne siger er galt med mig, er mine trust issues, jeg stoler i hvert fald ikke på at lægerne vil mig det er bedste. Det er klart, at jeg ikke gør det, når jeg er blevet udsat for så meget igennem hele mit liv. Lægerne, de forstår mig ikke, de forstår mig ikke, de forstår mig ikke.

Jeg smækker hurtigt bogen i, da jeg kan mærke frustrationerne, i beskikkelse af en tåre, komme frem. Jeg vil ikke skrive mere i den i dag, faktisk har jeg slet ikke lyst til at skrive i den. Jeg kan mærke hvor grænseoverskridende det er for mig at skrive mine tanker ned, men jeg bliver nødt til det for ikke at blive indlagt igen. Jeg hadede at være indlagt, jeg lavede ikke andet end at ligge i min seng. Ja, jeg skulle da i hvert fald ikke deltage i de fællesaktiviteter psykiaterne havde forberedt for os. Det var oftest sådan nogle åndsvage lege, som man lavede i børnehaven. Jeg delte ikke engang stue med nogen derhenne, det var jeg for speciel til, mine problemer var for store.
Jeg husker ikke, at jeg skulle have så store problemer, de mener bare, at det faktum, at jeg prøver at beskytte en uskyldig kvinde på gaden, mod en truende mand, er et problem. Jeg kan godt erkende, at jeg reagerede forkert mod manden. At true ham, ligesom han gjorde mod hans kone, var ikke den bedste løsning, og at gøre truslerne til en realitet var nok heller ikke så smart. Jeg kunne bare ikke klare at se på det.
Jeg har det meste af mit liv set min mor blive truet af min stedfar, og jeg vil ikke have, at det sker for andre. Jeg mindes ofte, hvordan det påvirkede min mor, hvordan jeg ofte fandt hende, efter min sengetid, med tårer løbende ned ad hendes kinder. Han var grunden til, at min mor begik selvmord, og jeg ønskede ikke, at nogen anden kvinde skulle ende i samme situation som hende.

Faktisk var det meningen, at jeg skulle have været i fængsel, men på en eller anden måde fik lægerne sørget for, at jeg skulle indlægges på en psykiatrisk afdeling, som psykisk ustabil, i stedet for. De tjekkede mig endda for skizofreni, det fandt de heldigvis ud af, at jeg ikke lider af.
Jeg sidder med dagbogen i hånden, vender og drejer den, som for at undersøge den. Den er sort og læderindbundet. Jeg håber ikke, at det er ægte læder. Jeg har altid syntes, at det er latterligt, at små, uskyldige, dyr skal dræbes for menneskers udseende, materialistiske ting og næring, hvilket også er grunden til, at jeg er vegetar. Jeg kan ikke få styr på mine tanker. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke være tvunget til at skrive i en dagbog, men jeg har heller ikke lyst til at blive indlagt igen. Jeg beslutter mig alligevel for at aflevere bogen tilbage og blive indlagt.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...