Skriget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
355Visninger

1. 1.

"et skrig af smerte – et skrig af nød
et skrig ved fødsel – et skrig ved død.
et skrig når sindsygen trommer på kraniets indre vægge
et skrig når ildens pine brænder fremtidsdække
et skrig af ynk, et skrig af glæde
et skrig af fryd ved kommende lysters væde

fuglen skriger i tusmørketimen – fuglen skriger i den blå time – fuglen skriger sin advarsel ud

grædekonerne de sorte krager skriger – lejer deres skrig deres stemmer ud til formålet som er at et menneske skal begraves behørigt ikke fordi sorgens følelser er til stede ikke fordi de skulle være nok de stille sorte tårer men fordi det skal ske behørigt så det høres vidt og bredt under støj og til vanvid udtrykt hysterisk lidelse lalala-lalala-lal

et skrig kan få blodet til at isne i årerne så de ikke kan ro dem som skal for at komme
frem til lyset og glæden for de
ror i mørkt iskoldt og ikke smult vande
skriget tog lyset med og skabte derved stilhed

et skrig kan være et råb om hjælp
et skrig kan være fra en som drukner
et skrig kan komme af højeste nydelse
et skrig kan komme i frydefuld inderlig lyst

et skrig

et skrig af fortvivlelse
et skrig ved tusmørketide

et skrig

et skrig uden magt som kan sønderlemme
din krop min krop
dit sind mit sind
os

et skrig

skriget kommer ikke over læberne, men det høres tydeligt i stilheden

hvorfor skriger de op og ikke ned?

de døde skriger ikke længere
i helvede skriges en del
af livet kan være et helvede
for de gamle
men de skriger kun
højt
hvis de har tilstrækkelig
undskyldning
skrig ende
hører det aldrig op?

mirakler fødes i skrigets ekko
fra vægge af stille vand
til vægge af køligt overblik
fra rum uden grænser
ind i begrænsningen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...