Rygsæk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Igang
Mine tanker om livet. Baggrundsviden: Jeg har anoreksi og har haft det i tre år. Jeg er 15 år. Det er en stil jeg skulle skrive i skolen, derfor er tingene meget forfinede og indpakkede.

0Likes
3Kommentarer
100Visninger

1. Rygsæk

Rygsæk

De ting, der virkelig ændrer ens liv, dem giver man ikke slip på. Aldrig nogensinde. De rejser med videre ud i livet som en del af den bagage, der definerer os som mennesker. Som en del af forklaringen på, hvorfor og hvordan man er blevet den person man er. Selvfølgelig kan man prøve at skille sig af med sin bagage, men det er svært, nærmest umuligt, og kan gøre ens person rodet. I løbet af livet får man flere erfaringer og dermed mere bagage. Derfor er der måske også nogle få ting i ens rygsæk, der bliver skiftet ud.

 

Nogle mennesker er måske utilfredse med deres bagage og vil starte forfra for at glemme fortiden. Måske var de ikke stolte, af den person de var, eller også er de ikke stolte, af den person de er blevet, og hvad de har fået ud af deres rygsæk. Måske har de ikke brugt deres rygsæk, som de burde og har derfor ikke levet op til forventningerne. Måske kan de selv gøre for det, måske kan de ikke.

 

Jeg synes, det er trist, når man ikke kan leve op til de forventninger, der er til en. For høje forventninger kan ødelægge rigtig meget som fx tillid. Man vil jo aldrig skuffe dem, som tror på en, så derfor begynder man måske at lyve, fordi de ikke skal blive kede af det. Hvis man først begynder at lyve, selvom man godt ved, at det er forkert, mudrer man faktisk sin person til for andres skyld. Sådan bør det ikke være, men man gør det, fordi man finder ud af, at andre er gladere, når de tror, at man er okay. Måske er løgnene ubehagelige i starten, men det triste er, at man vænner sig til dem, og til sidst bliver det noget man gør uden at tænke over det. Derfor synes jeg, man bør håbe på det bedste og forvente det værste i stedet for at forvente.

 

De fleste har fået at vide, siden de var helt små, at de ikke må lyve, så mange synes, det er forkert. Det er en del af den opdragelse, de har med i deres rygsæk. Men når man ser, at det gør andre gladere, at tro intet er galt, og at alt er okay, er det så stadig forkert? Jeg tror ikke, de der sætter andre mennesker før dem selv på den måde, tænker det er forkert. De tænker på det på den måde, at de hellere vil holde det hemmeligt, så alle er glade, end de vil fortælle om det og se dem triste og kede. De ved, at det kommer til, at fylde og bekymre dem de fortæller det til, og det synes, de er unødvendigt, så derfor klarer de det hellere alene.

 

Men hvorfor holder alle så ikke bare deres problemer for dem selv? Jeg tror, at folk deler deres problemer, fordi de har brug for hjælp til at løse dem. Måske er det umuligt at løse problemerne alene. Måske er hjælpen livsnødvendigt. Men det er lidt egoistisk alligevel, når man ved, at det ikke ligefrem gør de andres liv nemmere. De bekymrer sig for meget og føler, at hvis de ikke løser problemerne, er det hele deres skyld. Derfor synes jeg, det virker lidt underligt, at det ligefrem er forkert, at lyve for ofte er det jo til de flestes bedste. Jeg tænker problemet ved det er, at andre bliver kede af det, fordi de tror, at man ikke stoler på dem, og fordi de ikke fik chancen for at hjælpe.

 

Så den eneste måde at undgå sådan noget er jo faktisk enten ved slet ikke at have problemer, have meget små problemer, som næsten er ligegyldige, eller at sørge for at ingen nogensinde finder ud af, at der er et problem. Det er de eneste løsninger, jeg kan se, og det er lidt sørgeligt. Derfor har jeg ikke tænkt mig, at være en af dem som bliver sure over, at folk ikke fortæller mig alt. Det må de selv bestemme, om de vil. Det kan godt være, at jeg bliver lidt ked af det, men jeg vil alligevel acceptere det.

 

Når alt det er sagt, så tror jeg faktisk, at noget af det eneste vi kan gøre, for at hjælpe andre, er, at forstå den bagage de har i deres rygsæk. Man bliver nødt til at forstå, hvordan tingene opstår, før man kan forstå, hvordan de har udviklet sig, for så kan man være til meget større hjælp. Jeg ved, det er rigtig tuttenuttet og sukkersødt, men jeg synes, vi alle skal tage os sammen og tænke over, hvad vi siger, og hvordan det påvirker andre, så vi ikke bliver til en dårlig oplevelse i deres rygsæk. ”Hver gang du møder et andet menneske, har du en del af deres liv i dine hænder” siger min mor. Derfor er det vigtigt, at man er god mod andre mennesker, for man ved intet om, hvad de har været i gennem. Vær en god del af andres bagage ikke en dårlig. Jeg synes, det er en rigtig fed sætning, for alle har det svært med et eller andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...