Secret Love - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2014
  • Opdateret: 24 jan. 2015
  • Status: Igang
Hvad ville der ske hvis din bror fandt ud af, at du var holdt op med at spise? Det spørger Kathy Clifford ofte sig selv om. Hendes bror kommer hjem fra en lang tour, og opdager en stor forandring der er sket med hende. Hvad gør han? Han hiver hende selvfølgelig med på tour, der er ikke andet at gøre. Overraskelser kommer frem, og ændre på alting. Hvad kommer til at ske?

46Likes
27Kommentarer
9830Visninger
AA

5. The grass is green

Kathy's synsvinkel

 

Jeg vågnede da min dør blev revet op. "Kat, vågn op, jeg har en ide", råber Michael, og hopper op i sengen til mig. "Hvad nu?", mumler jeg, og vender mig om, så jeg kigger på ham. "Du skal med mig på tour. Det er den eneste måde du kan få det bedre, vi kan være sammen og jeg kan jo ikke aflyse resten af tournéen", siger han energisk, og rusker i mig. "Det mener du ikke? Jeg vil ikke med, i en lille bus, med en flok irriterende drenge", svare jeg surt, og trækker min dyne over hovedet. "Vi skal også på hotel", siger han, og begynder at grine. Jeg kan mærke at han rejser sig op, da vægten fra sengen forsvinder.

"Av!", skriger jeg, da noget hårdt rammer mig. "I gang med at pakke, du har alligevel ikke noget valg", griner han, og går ud af døren. Jeg fjerner min dyne fra mit hoved, og opdager at han har kastet min kuffert på mig. Idiot. Jeg kravler ud af sengen, og ruller gardinet op. Til min store overraskelse, er det ikke engang lyst, og vi er altså midt i juni. Jeg tager min mobil og kigger på klokken. 01:47. Jeg tager min morgenkåbe på, og trasker ud af mit værelse, ned af trapperne og ned i køkkenet. Ingen Michael. Alligevel åbner jeg alle skabe og skuffer, og køleskabet 3 gange.

Jeg går ind i stuen, stadig ingen Michael. Derefter går jeg ud i gangen, ud på badeværelset og ned i kælderen. Heller ingen Michael. Jeg går ind i stuen, og ser at havedøren er åben. Jeg går ud af døren, og skimter hurtigt haven. "Hun har det ikke godt, jeg bliver nød til at tage hende med. Jeg kan ikke bare efterlade hende", hører jeg Michael sige, jeg kigger undrende rundt. "Jeg ved godt jeg har gjort det en gang før, men det betyder ikke at jeg kan gøre det igen, stop nu Ash. Jeg lover dig at det ikke vil have nogen stor påvirkning på vores tour. Hun kan alligevel bedst lide at være alene", mumler han, jeg går ud på græsset, der er en smule fugtigt. Det er lang tid siden det er blevet slået, så det går mig næsten til knæerne. Dagen efter min mors død, lå mig og Michael ude på græsset næsten hele natten. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, jeg glemte næsten at vores mor lige var død. Jeg kan huske at jeg faldt i søvn på græsset, og vågnede op i min seng. Jeg vender mig om, og kigger ind mod huset, og til min store overraskelse, ser jeg Michael sidde på taget. Han snakker i telefon.

"Bare hent os efter otte, godt, vi ses", siger han, og fjerner sin mobil fra sit øre. "Michael, hvad laver du der oppe?", råber jeg til ham. Han kigger overrasket ned mod græsset, og prøver at få øje på mig. Han rejser sig op, og kravler ned af stigen, der står et par centimeter væk. "Kat, du gav mig virkelig et chok, har du pakket?", spørger han, og går ind mod huset igen. Jeg følger efter ham. "Nej, selvfølgelig ikke, jeg gider ikke med", siger jeg ligegyldigt, og lukker døren efter mig. "Det skal du, det er bedst for dig selv", siger han, og smider sig i sofaen. Vreden bobler inden i mig. "Du har igen anelse om hvad der er bedst for mig. Du kender mig ikke mere, vi er som ukendte. Du har været væk i over 5 måneder, du tog af sted en uge efter mors død, far efterlod mig, jeg har været helt alene, det er bedst. Jeg betyder intet for nogle, og denne såkaldte Ash, gider heller ikke være sammen med mig. Jeg vil ikke ødelægge jeres tour, så lad mig nu være!!", råber jeg, og tramper i jorden. Han kigger overrasket på mig, og rejser sig op. Han går hen mod mig, og ligger sin hånd på min skulder, men jeg puffer den væk.

"Du har ret, du har forandret dig, og jeg ved måske ikke helt hvad der er bedst for dig. Men jeg ved, at jeg savner min lillesøster, og jeg er den eneste der kan lave om på, at du føler dig alene, for det skal du ikke. Du betyder alt for mig, og jeg vil dig det bedste. Jeg ved at det ikke er godt at sulte sig selv, derfor vil jeg hjælpe så godt jeg kan, så lad mig nu hjælpe dig, jeg vil ikke også miste dig", siger han, og fælder en tåre. "Mener du det?", nærmest stammer jeg. Han nikker, og trækker mig ind i et kram. "Jeg elsker dig Kat", siger han, og trækker sig ud af krammet. "Jeg elsker også dig Mikey", siger jeg, og smiler. "Men jeg er stadig sur", tilføjer jeg hurtigt, og kigger drillende på ham. Han kigger undrende på mig. "Hvorfor nu det?"

"Har du set hvad klokken er? Det er ikke engang lyst, du kunne have vækket mig klokken syv eller sådan noget", siger jeg, og slår ham i maven. "Jeg glædede mig bare til at fortælle dig det, din lille lort", siger han og tager fat i min arm. Før jeg ved af det, ligger jeg over hans skulder, med hovedet ned af. "Mikeeeeeey", råber jeg, og slår ham på ryggen. Men han er selvfølgelig meget stærkere end mig. "Du vejer ikke en skid din pind", siger han, og smider mig i sofaen. Han sætter sig på mig, og begynder at prikke mig i siden. "Stoop, jeg kan ikke holde til det", hviner jeg, og prøver at slippe ud af hans greb. Uden held.

"Smut nu op og pak, du skal have en masse tøj med", siger han, og slipper mig. Jeg nikker. "Er det okay jeg tager computer med?", spørger jeg, og rejser mig fra sofaen. Stadig helt rød i hovedet. "Ja, selvfølgelig, så kan du også underholde dig selv", siger han. "Det har jo ikke været noget problem før", tilføjer han, og smiler drillende til mig. Jeg slår ham bare.

***

3 høje dyt lyder udenfor. Jeg kigger ud af mit vindue, og ser en stor bus. "Kat, vi skal af sted nu, har du pakket alt?", råber Michael nede fra stuen af. Jeg nikker, men stopper hurtigt da det går op for mig, at han ikke kan se mig. "Det regner jeg da med", råber jeg tilbage. Jeg tager min kuffert, og min lille taske, tjekker om jeg har alt, og går så ud af mit værelse. Jeg går ned i køkkenet, og ser Michael stå og snakke udenfor med 3 andre drenge. Jeg får øjenkontakt med en af dem, og kigger hurtigt væk. Jeg stiller min kuffert fra mig, og ligger min taske på køkkenbordet. Jeg går hen til køleskabet, åbner og lukker 3 gange, og kigger i alle skuffer og skabe. Det er en meget irriterende vane, men jeg kan ikke slippe af med den. Jeg får det næsten dårligt når jeg ikke gør det, hvordan skal jeg overleve i en bus.

Michael ødelægger mine tanker, da han træder ind i rummet. "Tager du din taske, så skal jeg nok tage din kuffert", siger han, og tager fat i håndtaget, og trækker kufferten ud af rummet, inden jeg når at svare. Jeg tager min taske, og går ud i gangen, tager mine converse på, og en jakke. Jeg går udenfor i solen, og låser døren. "Farvel Australien, vi ses om nogle måneder", siger jeg, og krammer døren. "Du virkelig underlig Kat", lyder det grinende bag mig. Jeg kigger overrasket på Michael bag mig. "Shh, det siger vi ikke til nogle", griner jeg, og går ned af stien. Jeg kigger en sidste gang tilbage, inden jeg træder ind i bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...