Secret Love - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2014
  • Opdateret: 24 jan. 2015
  • Status: Igang
Hvad ville der ske hvis din bror fandt ud af, at du var holdt op med at spise? Det spørger Kathy Clifford ofte sig selv om. Hendes bror kommer hjem fra en lang tour, og opdager en stor forandring der er sket med hende. Hvad gør han? Han hiver hende selvfølgelig med på tour, der er ikke andet at gøre. Overraskelser kommer frem, og ændre på alting. Hvad kommer til at ske?

46Likes
27Kommentarer
9826Visninger
AA

7. The fruit salat


Kathy's synsvinkel

 

"Stop, lad mig være", skriger jeg, men intet skete. Kræften kom mod mig, og stiller sig lige foran mig. "Du skal dø, ligesom din mor. Du skal leve et år i smerte, du fortjener ikke livet", siger Kræften. Kræften rækker sine lange fingre, med skarpe negle mod mig. Kræften placere sine negle i mit bryst, og river til, jeg skriger. "Slip mig", råber jeg, men før jeg ved af det, er Kræften hoppet ind i mit bryst, i en uendelig smerte.


Jeg sætter mig hurtigt op. Jeg er badet i sved, og min dyne er på gulvet. Jeg tager mig til hovedet, og river i mine hår. Efter min mors død har jeg haft de samme marridt om, og om igen. Jeg vender mig om, men ligger hurtigt på gulvet. "Av, for helvede", mumler jeg, og tager mig til min ryg. "Er du okay?", lyder det fra drengen i den midterste køje. Han kigger ned på mig, han har uglet hår, og ser meget træt ud. Han tager sin sorte piercing ind i munden. "Egentlig ikke", siger jeg, og rejser mig op. Smerten skyder frem i min ryg, men jeg ignorere den, for den er der alligevel altid. Jeg tager min dyne, og moser den op i min køje.

Jeg lister ud i køkkenet, og tænder et lille lys. Jeg begynder at åbne låger og skabe, og skal til at åbne køleskabet, da en lyd bag mig, stopper mig. "Hvorfor gør du det der? Du har gjort det mindst 4 gange, og det er din første dag", lyder det fra Luke, som hviler sig op af dørkarmen. "Det er en vane, jeg får det bedre af det", mumler jeg, og åbner køleskabet. Han nikker forstående. "Hvorfor fortæller jeg dig det her, jeg skal forhåbentlig væk her fra hurtigt", siger jeg surt, og lukker køleskabet. Jeg kigger på Luke, og opdager at han ingen trøje har på, kun boxer shorts. "Hvorfor vil du væk her fra? Du er sammen med din bror, er det ikke alt du ønsker dig, og er det ikke også hans trøje du har på?", spørger han, og går længere ind i det lille buskøkken. Jeg trækker på skulderne, og prøver at komme ud af køkkenet, men Luke spærre vejen.

"Flyt dig, jeg vil godt sove", siger jeg, og puffer til ham, men han tager fat i mit håndled. "Hvad er der galt med dig?", hviner jeg, og kigger overrasket på ham. Hans ansigtsudtryk er ikke til at læse. "Slip mig, eller jeg skriger", siger jeg bestemt. Det kilder i min mave når han holder fat i mit håndled, jeg kan mærke hans åndedrag på mit hoved. Mit hjerte banker hårdt, jeg forstår ikke hvad der sker. Pludselig slipper han mig, og går til siden. Jeg kigger underligt på ham, men går så, og ligger mig op i min køje. Lidt efter kan jeg høre ham rumstere i køjen ved siden af mig. "Godnat igen", mumler han. "Nat", siger jeg hurtigt, og vender mig ind mod bussens væg.

Jeg kan høre lyden af hans vejrtrækning, det er underligt når jeg kigger på ham. Hans ansigt er flot, og hans krop er fantastisk. Der er bare noget ved hans opførsel der undre mig. Men jeg er jo bare en tynd, grim og klam pige, der ikke spiser noget. Jeg ryster tanken væk og falder hurtigt i søvn.


***

Jeg vågner ved lyden af nogle drenge stemmer. Jeg ruller mit gardin fra, og hopper ned af min seng. Jeg går ud af kabinen, og ind i den lille stue, hvor de alle sidder. Jeg kigger på Luke, han kigger allerede på mig. Han stirre rent faktisk. "Godmorgen sovetryne", lyder det fra Michael. Han er fokuseret på fjernsynet, der hænger over en af sofaerne. "Godmorgen", mumler jeg hæst, og smider mig i sofaen. "Har du sovet godt?", spørger han. "Nogenlunde", siger jeg, og tager mig til ryggen. "Skal jeg lave noget morgenmad til dig?", spørger han, og kigger endelig på mig. Jeg ryster på hovedet. "Jeg er ikke sulten", siger jeg lavt, og kigger på ham, han kigger bestemt på mig. "Det synes jeg nu du er", siger han, rejser sig op, og går over i sofaen til mig. "Følg efter mig", siger han, og trækker mig op af sofaen. Jeg laver et surt ansigt, men vælger alligevel at følge efter ham.

Vi går igennem soverummet, og ud i køkkenet. Vi lukker begge skydedøre efter os. Jeg ligger vægten over på det ene ben, og krydser mine arme. "Hvad nu?", siger jeg surt, og får øjenkontakt med ham. "Du ved godt du skal spise, det er bedst for dig selv. Du skulle nødig blive indlagt, vel?", siger han, og går tættere på mig. "Jeg hader hospitaler og læger", mumler jeg surt, han nikker. "Det ved jeg jo godt, derfor prøver jeg at hjælpe dig!", siger han.

"Derfor skal du have...", han tøver, og åbner køleskabet. "Frugtsalat, det smager godt, det elskede du når jeg lavede til dig", siger han, og tager skålen med en helt masse forskelligt frugt ud af køleskabet. Jeg kan godt huske da han lavede det til mig, han proppede altid en såkaldt hemmelig ingrediens i, og jeg har aldrig fundet ud af hvad det er. Da vores mor døde, og vi lå ude på græsset det meste af dagen, lavede han frugtsalat til mig, når jeg var sulten. Det var virkelig tider, derfor overgiver jeg mig.  "Fint, men jeg gør det for din skyld, ikke min egen", lyver jeg, for egentlig er det lidt for min egen skyld. "God pige", griner han, og ugler mit hår.


***

Jeg sidder i stuen, med min skål på mine lår. Der er en masse forskellige nuancer, og en stærk duft af de forskellige frugter. Michael laver et nik til mig, og kigger forventende på mig. Jeg stikker gaflen i et æble, og tager det forsigtigt ind i munden. Jeg tygger det, og sluger det, smagen er ukendt, men samtidig så kendt. Jeg begynder at smile, og tager en banan. Michael smiler tilfredst og stolt. Jeg spiser resten af frugten, og stiller min skål på det lille bord foran mig. Jeg tager min mobil frem, og går ind på sms.

Kathy: Tak fordi du gad at lave frugtsalat til mig, det smagte utrolig godt c:

Jeg læser beskeden igennem, og trykker send. Jeg kigger på Michael, som lidt efter tager sin mobil op af lommen. Han kigger lidt på displayet, inden han begynder at trykke løs på skærmen. Lidt efter brummer min mobil, og jeg har fået en sms fra ham.

Michael: Intet problem søs, jeg er bare glad for du spiser lidt igen.

Der er lang vej endnu, men det er en god start c;

Jeg vælger at lade være med at svare, men sender ham et smil, han gengælder det hurtigt. "Skal vi tage et spil GTA, Kathy?", spørger Calum. Jeg kigger overrasket på ham. "Øh, det kan vi da godt, men jeg siger ikke jeg er god til det", siger jeg og griner. Jeg går over i sofaen, og placere mig mellem ham og Luke. Jeg kigger på Luke, som sender mig et genert smil, lidt efter tager han sin piercing ind mellem sine tænder igen. Det er sødt. "Det er ikke så svært som du tror, skal jeg forklare hvordan man gør?", spørger Calum, og får min opmærksomhed. "Meget gerne", siger jeg smilende, og kigger på kontrolleren. "Du hopper på firkant, løber på kryds, slår på rund og skyder på R2", siger han, og peger på knapperne. Jeg nikker forstående. "Alright, jeg prøver", siger jeg, og trykker på lidt forskellige knapper.

Jeg er meget fokuseret på skærmen, de andre kigger med. Jeg bruger hele min krop, imens Calum bare larmer helt vildt. Pludselig stopper bussen, og vi kigger underligt på hinanden. "Jeg skal lige tanke, i kan gå ind på tankstationen imens", lyder det omme fra forsædet. Lidt efter hører jeg en dør åbne, og en dør klappe. "Skal du med ind lille lort?", spørger Michael, og puffer til mig. Calum har sat vores spil på pause, og rejser sig op. "Nej, jeg bliver bare her", mumler jeg, og går ud i køkkenet. Åbner og lukker køleskabet 3 gange, og åbner alle skuffer og skabe.

"Nu gør du det der igen", lyder det bag mig. Jeg vender mig om, og tager mig på brystet. "Fuck du skræmte mig Luke", hviner jeg, og prøver at få pusten igen. Han har et sødt grin. "Haha, det er egentlig ret sødt", siger han, og går tættere på mig. Jeg rødmer en smule, og af ren refleks, går jeg også tættere på ham. Han tager fat om mit hoved, og rykker sit eget tættere på mit. Mit hjerte hamre af sted, og jeg ryster en smule. "Hvad laver i?", lyder det fra en bag os. Vi trækker os hurtigt fra hinanden, og kigger på Michael, som står med en øl bag os. "Vi.. øh", er det eneste jeg kan få stammet frem, jeg kigger op på Luke. "Vi snakkede bare", siger han, og går. Michael nikker, og går længere ind i køkkenet.

"Er du sikker på i bare snakkede?", siger han, og hopper op på køkkenbordet. Jeg nikker, og går hen til ham. "Helt 100 procent, hvad skulle vi ellers lave?", mumler jeg, og kigger ned i gulvet. "Det ved jeg ikke, ikke noget specielt, det kunne være han gjorde dig noget, han har nemlig opført sig lidt underligt her for tiden", siger han, og begynder at svinge med benene frem og tilbage. "Måske er det fordi der er kommet en pige med på tournéen, og han måske ikke vil være så akavet?", lyver jeg, kigger op og smiler. "Du har sikkert ret, spis noget mad, og kom ind til os bagefter, du er jo stadig i gang med GTA", siger han, hopper ned og går. Jeg nikker, og åbner køleskabet. Jeg hiver en sandwich ud, og tager foliet af. Jeg kigger tøvende på den, og tager så en bid. Jeg får kuldegys, og en smule kvalme. Jeg holder maden i mig, og sluger så min bid, det føltes godt. Jeg guffer resten i mig, og går ind i stuen for at spille GTA med Calum igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...