Secret Love - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2014
  • Opdateret: 24 jan. 2015
  • Status: Igang
Hvad ville der ske hvis din bror fandt ud af, at du var holdt op med at spise? Det spørger Kathy Clifford ofte sig selv om. Hendes bror kommer hjem fra en lang tour, og opdager en stor forandring der er sket med hende. Hvad gør han? Han hiver hende selvfølgelig med på tour, der er ikke andet at gøre. Overraskelser kommer frem, og ændre på alting. Hvad kommer til at ske?

46Likes
27Kommentarer
9824Visninger
AA

4. The brown strawberry

Kathy's synsvinkel

 

Jeg smider min taske da vi kommer ind af døren, jeg skal til at løbe op til mit værelse, men Michael griber fat i min arm. "Du kan ikke flygte, fortæl mig hvad der sker!", siger han, og nærmest trækker mig ind i køkkenet. Med det samme føler jeg en trang til at åbne skabe, skuffer og køleskabet. Jeg vrider mig ud af Michaels greb, og sætter mig på en stol, han sætter sig overfor. Jeg kigger ned i bordet, og ryster mit ben. "Er du holdt op med at spise, Kat?", spørger han, og kigger bedene på mig. Jeg ryster på hovedet. "Der er ikke noget galt med mig", stammer jeg, inden jeg rejser stolen op. Jeg småløber hen til køleskabet, åbner, lukker, åbner, lukker, åbner, lukker. Bagefter kigger jeg i alle skuffer og skabe, og sætter mig så ned igen.

Michael kigger undrende på mig. "Hvad gik det der ud på?", spørger han, og ligger sin hånd på min. Mine hænder er noget nær knogler, jeg kan næsten få hele min hånd rundt om min overarm, og jeg har konstant smerter i ryggen. "Det er bare en vane jeg har fået", svare jeg ligegyldigt, hans blik hviler stadig på mig. Der er stille et stykke tid, til han bryder den. "Skal vi ikke lave nogle popcorn og noget te? Så kan vi finde en film", siger han, og rejser sig energisk op. Jeg nikker bare. Jeg er glad for han har ladet emnet ligge, men jeg er sikker på, at jeg ikke slipper for at fortælle ham sandheden. Han plejer at kunne se igennem mig som en åben bog.

***

Jeg smider mig i sofaen, med en skål popcorn på mine lår. Michael er stadig i køkkenet for at lave te. "Hvad skal vi se?", råber jeg igennem stuen, men får intet svar. Jeg skal til at rejse mig op, da Michael kommer med to blå krus, ind i stuen. "Det må du bestemme", siger han smilende, og placere et blåt krus foran mig. Jeg dufter til den brunlige væske i mit krus, og væmmes næsten ved tanken om, at jeg er tvunget til at drikke det. Michael kigger igen undrende på mig, men smiler så.

"Du er altså blevet lidt underlig, efter jeg har været væk så længe", siger han, og tager en slurk af sin te. "Mmm, jordbær te", siger han glad. "Din yndlings", tilføjer han hurtigt. Han kigger på fjernsynet, og tager fjernbetjeningen. "Da du var mindre undrede du dig altid over, hvorfor din te ikke var rød, og du var sikker på, der var noget galt med den", fortsætter han, og begynder at grine. Jeg smiler, og tager fjernbetjeningen ud af hans hånd.

"Jeg synes vi skal se Project Princess, fordi Demi Lovato og Selena Gomez er med i", smiler jeg, og trykker OK på fjernbetjeningen. Michael fokusere på fjernsynet, og jeg formoder at han læser beskrivelsen. "Jeg har faktisk mødt både Selena og Demi", siger han stolt, jeg springer op af sofaen, så popcornene flyver ud til alle sider. "Det er løgn, Mikey, du lyver ikke for mig vel?", råber jeg, og hopper rundt. Jeg får popcorn under mine fødder, og glider til sidst. Jeg lander lige på røven, Michael bryder ud i et kæmpe grin. "Hvor har jeg bare savnet dig søs", siger han mellem sine grin. Jeg rejser mig langsomt op, og tager mig til røven. "Hold kæft hvor gør det bare ondt", hviner jeg, og sætter mig i sofaen. Michael rejser sig op, og begynder at samle popcornene op fra gulvet.
"Jeg går ud og laver nogle flere, samler du resten op?", mumler han, og trasker ud i køkkenet.

***


Vi er midt i filmen, jeg har ikke spist én popcorn, eller rørt min te. "Skal du ikke have noget?", spørger Michael pludseligt, og kigger på min te, jeg nikker svagt. Jeg tager det blå krus i hånden, og sniffer den svage duft af jordbær ind. Den er ikke savnet på nogen måde. Jeg føre koppen om til min mund, og tager en lille slurk, jeg sluger det hurtigt, og smiler til Michael. "Smager det lige så godt som du husker?", spørger han, og tager et par popcorn i munden. "Ja.. Øh, det smager helt fint", hvisker jeg, og tager en slurk mere. "Jeg går lige på toilet", siger jeg hurtigt, stiller kruset fra mig, og lunter ud af stuen. Trangen til at stikke 2 fingre i halsen kravler over min krop, jeg får kuldegysninger. Jeg smider mig foran toilettet, og kigger ned i det blå-grønne vand.

Jeg vælger at få den brune jordbær væske ud af min krop, stikker to fingre i halsen, og kaster op. Lidt efter bliver døren flået op, jeg kan høre Michaels åndedrag bag mig, og føler lidt efter en hånd på min ryg. Jeg tager noget toiletpapir og tørre min mund, trækker op, og sætter mig op af væggen. Små dråber vand, pibler ned af min kind.
"Undskyld Michael, undskyld, undskyld, undskyld", mumler jeg, og ryster på hovedet. Han sætter sig ned foran mig, og tager mine hænder. "Det er ikke din skyld. Eller jo, det er det, men det er ikke din skyld at mor døde, og at far konstant arbejder, og at jeg aldrig er hjemme på grund af mig og drengenes tour. Det er mig der skulle have været her for dig, jeg skulle ikke have efterladt dig. Det var en stor mulighed, og jeg troede du kunne klare det hele selv. Det må du virkelig undskylde", hans lange talestrøm stopper endelig.

"Det går nok, du må bare ikke efterlade mig igen. Jeg føler mig så alene, og skolen er frygtelig. Jeg kan ikke klare det her mere", siger jeg, og kigger Michael i øjnene. "Men jeg skal videre på vores tour i morgen igen, skal jeg ringe til mormor og morfar?", spørger han, og kigger kærligt på mig. Jeg ryster på hovedet, og rejser mig så op. "Mormor og morfar er udelukket, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre", siger jeg, og går hen for at vaske mine hænder. Michael rejser sig op, og vi får øjenkontakt gennem spejlet, han smiler roligt til mig. "Hvad med at du går i seng, så finder jeg på noget?", siger han, og ligger sin hånd på min skulder, han kysser mig i håret. "Aftale", mumler jeg, og vender mig om. Han trækker mig ind i en varm krammer, så jeg kan høre han hjerte banke.

"Men vil du ikke gøre mig en tjeneste?", spørger han så, og trækker sig ud af krammet for at se på mig. "Det kommer an på hvad", mumler jeg, og går ud af badeværelsesdøren. Jeg begynder at gå op af trappen, med ham i hælene. "Begynde at spise igen. Jeg vil støtte dig så godt jeg kan, jeg vil gøre alt, bare lov mig, at du ikke vil skade dig selv", siger han, og stopper op for enden af trappen. Jeg åbner døren til mit værelse, og kigger på ham. "Det er lidt svært når du tager af sted igen", siger jeg vredt, og smækker døren. Heldigvis lader han mig være, og jeg kan høre hvordan trappen knirker.

Det var ikke meningen at det skulle være sådan. Det var meningen at jeg skulle være oppe hele natten, sammen med Michael, ikke ligge alene i min seng, på mit værelse, og være sur på ham. Men hvad tænkte jeg dog på, selvfølgelig ville han opdage at der var noget galt, han opdager det altid, og han vidste tydeligvis grunden til at jeg var stoppet med at spise. Som sagt, han læser mig som en åben bog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...