Only you - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2015
  • Status: Igang
Kristen er træt af alt, det er få måneder siden hendes forældre blev skildt. Hendes mormor er meget syg og hendes morfar skød sig selv for et år siden. Hun er meget ensom og hun har kun lukket sig mere sammen efter hendes morfars død. Hun er som en østers der bare klapper sig sammen og holder sig for sig selv. Hendes far får nyt arbejde og pludselig sidder hun til middag med One Direction? Hvis du er lige så spændt på mig efter at høre mere! Så følg med i Only you.

6Likes
2Kommentarer
267Visninger
AA

3. A day with the boys

                 Kristens synsvinkel

Jeg vågnede ved at jeg kunne høre støj nedenunder. Min øjne åbnede sig hurtigt og så sig omkring. Harry lå stadig ved siden af mig og sov. Og må jeg lige tilføje: Daaaaamn! han ser dejlig ud når han sover. Jeg smilede af ham og kom så i tanke om støjen. Jeg gik hen til min dør og tog min trøje udover mig og løb nedenunder. Da jeg nåede enden af trappen gled jeg i mine sutsko, eller det troede jeg at jeg gjorde. Da jeg rejste mig op igen lå der flødeskum på gulvet foran trappen. Mine øjne blev skarpe og spejdede sig med det samme ud i køkkenet, hvor jeg fandt 2 drenge kaste rundt med flødeskums dunken og sprøjte det ud over det hele. Da de så mig begyndte de bare at grine og det pissede mig af, de kan sgu da ikke bare opføre sig sådan der? "Hvad bilder i jer lige ind" sagde jeg alvorligt, men de kunne åbenbart ikke tage mig alvorligt. Zayn greb flødeskums dunken da Niall kastede den hen til ham, han løb mod mig og angreb mig og sprøjtede tons af flødeskum ud på min nye trøje. "Zayyyn!" Råbte jeg surt og skubbede ham væk fra mig. Hvorfor kunne de ikke tage mig seriøst. Da jeg vendte mig om mod Zayn igen klaskede han sin hånd fyldt med flødeskum lige i hovedet på mig. Der var stilhed i et øjeblik og så begyndte drengene for alvor at grine. Jeg var sååå sur! og jeg var på punktet til at kaste med borde. Jeg råbte og skreg ligeud i rummet. "SKRID UD AF MIT KØKKEN" Da jeg havde råbt det kunne jeg mærke drengenes forskrækkede blikke på mig. Jeg sukkede og løftede min arm og pegede på døren ud af køkkenet. De gik hurtigt ud bagefter og jeg stod der tilbage med et køkken overdækket af flødeskum og mig selv. Jeg kunne høre nogen stå i døren. Jeg vendte mig om, og da det var Harry var jeg pinligt berørt, da jeg jo ligesom var dækket af flødeskum og sikkert lignede en idiot. Han kom hen til mig og vendte mig om så jeg så på ham, han smilede skævt. "Hvad er der sket" sagde han lavt og kiggede rundt i rummet og derefter på mig. Jeg sukkede. "Zayn og Niall er sket" sukkede jeg endnu engang og satte mig hen ved spise bordet. Nå min far kommer hjem og hvis han ser det her, så dræber han mig. Zayn kom også ind i køkkenet og jeg sendte ham det vildeste dræberblik og han kiggede trist ned i jorden. Harry kiggede længe på mig og langt om længe fjernede han noget af flødeskummen fra mit ansigt. Jeg smilede til ham da man rent faktisk kunne se at det var mig igen. Harry vendte sig om og kiggede surt på Zayn. "Hent Niall og så kommer i to herhen" sagde han hårdt til Zayn og han adlød også. Vi sad der kun i få sekunder da de kom listende ind som små mus der lige havde stjålet nissens grød. De kiggede begge på Harry og han rystede på hovedet af dem. "Sig dog undskyld til Kristen?" Og jeg nikkede bestemt. De kiggede på mig og så på Harry igen. Det var ligesom at være i børnehave igen. De kiggede begge på mig igen. "Undskyld Kristen, det var ikke vores mening at gøre dig ked af det" Jeg sukkede og nikkede så. "Det fint" Jeg rejste mig koldt og gik ud fra køkkenet. Jeg kunne allerede få sekunder efter jeg gik høre dem diskutere, så derfor stod jeg ved døren og lyttede. "Drenge hvad tror i Jason ville sige hvis han fandt ud af hvad i har gjort i mod hans datter?" sagde Harry surt. Jason er min far for resten. "Undskyld, det bare alt så nyt for os, eftersom.... sagde op" Sagde Niall og undlod at sige personens navn. Jeg satte mig op af døren. Så de mig, kun som  min fars datter? Jeg ved godt jeg bogstavligt talt mødte dem i dag men alligevel? De gider ikke engang at sige mit navn, kun "hans datter" jeg sukkede dybt og lyttede så med igen. "Det vil ikke ske igen Harry, vi skal nok behandle hende ordneligt. Men vi behøver ikke at være venner med hende vel?" Mine tanker afspillede det som Zayn havde sagt, om og om igen. " Men vi behøver ikke at være venner med hende vel?" Jeg kunne mærke mine tårer presse på. Harry sukkede. "Jeg ved det ikke, jeg vil gerne. Har du et problem med hende da?" I det mindste beskyttede Harry mig. "Hun er lidt en diva" sagde Zayn og Niall stille. Jeg sukkede. Jeg var bestemt ikke nogen diva, jeg havde bare taget ansvar og taget styringen fordi ingen af de barnlige drenge kunne finde ud af det. Jeg gad ikke at høre mere på det og i samme øjeblik trådte drengene ud af køkkenet og stirrede på mig. Jeg rejste mig forskrækket op og så deres ansigts udtryk. "Har du hørt det hele?" spurgte Zayn. Jeg sukkede og nikkede. Jeg kunne ikke holde det ud længere og mine tåre begyndte at løbe ned af mine kinder i fuldt fart. Drengenes blikke landede på mine tårer der løb ned af mine kinder. "Undskyld Kristen det var ikke ment sådan" sagde Niall og gik tættere på mig. Jeg gik et skridt tilbage og kiggede bare på dem. "Hold jer væk" Sagde jeg koldt og løbede med det samme ovenpå. Jeg gik ind på mit værelse og låste efter mig. Jeg gled ned af min dør og tårerne begyndte at vælte ned af mine kinder. Aldrig havde jeg været så ked af det før. Ved godt det måske ikke virker som en ting at blive ked af, men jeg gør. Kort efter kunne jeg høre drengenes stemmer ude foran min dør, snakke til mig, men om jeg snakkede tilbage? - nix. Jeg sagde de skulle lade mig være og det vælger de ikke at gøre. Er de dumme eller sådan noget? Tror aldrig jeg vil komme til at vende mig til at bo sammen med de idioter, og i hvert fald bare at se dem hverdag. Jeg kunne ikke fordrage dem, de var egoistiske og tænkte kun på sig selv. Jeg hadede min fars nye job! Og han skulle skifte det igen så hurtigt som muligt.

Jeg åbnede mine øjne og så rundt i rummet, hvor længe havde jeg sovet? Drengene stod i hvert fald ikke ude foran min dør længere. Jeg rejste mig op og gik nedenunder. Ingen drenge at se? Jeg gik ud i køkkenet, ingen drenge men en seddel. Jeg læste den: Kristen når du læser det her brev ved du at vi er meget ked over det vi har gjort og har valgt at gå ned og købe dig en undskyldnings gave. Håber du kan tilgive os og forstår at det hele er meget nyt for os. Underskrevet: Harry, Louis, Liam, Zayn og Niall.

Jeg smilede, det var da lidt sødt af dem. Jeg kender ikke selv nogen andre der kunne finde på at gøre sådan noget overfor mig. Jeg krøllede sedlen og smed den ud. Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen. Jeg tændte for tv'et og faldt kort efter i søvn.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Helloo! Mine skønlinger, undskyld jeg ikke har fået skrevet, men lektier og alt det. Puuh, det fylder en del D: Men altså tusind tak for at læse min historie det betyder rigtig meget for mig! Og som altid et dagens spørgsmål omkring historien: Tror du Kristen mener det hun siger om at hun ville ønske hendes far skiftede job igen? Tjaaaaah, har selv ingen anelse. Men endnu engang tuuuuusind tak, i gør min hverdag meget bedre. Og husk at like og favorisere min movella.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...