Tell me the truth

" you look beautiful Darling" sagde min mor. Det er ikke fordi Darling er mit kælenavne, for faktisk er mig og min mor rimelige dårlige til at give hinanden kælenavne... Men det var mit efternavn... Mit navn er Caro Darling, og det jer er min hirstorie... ( første bog i serien " all the lies")

0Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

7. why me?!

Det var torsdag og jeg kunne ikke få billedet af Beck og den rødhåret pige ud af mit hoved.

Det bankede på min dør. Jeg havde bare lagt i sengen hele dagen. Eller jeg havde været til dansk, men ikke andet...

"Hvem er det" råbte jeg og kiggede hen på døren.

" Beck" kom det tilbage.

" når men så skrid"

Døren åbnede sig stille og Beck kom ind.

Jeg kastede min pude i hovedet på ham og kiggede væk.

" hvad så prinsesse?" Spurgte han.

"Prinsessen kyssede en frø fordi hun troede det var en prins, men det var faktisk bare en klam tusse" sagde jeg og kiggede på ham.

" jamen skat dov, du ligner en panda" sagde han og smilte til mig.

"SKRID!" Råbte jeg og kravlede ned fra min køje seng.

Beck kiggede undrende på mig.

"JEG VIL IKKE HAVE NOGET AT GØRE MED DIG, DIT KLAMME SVIN!" Råbte jeg lige ind i hans hoved.

Han prøvede at kramme mig og få mig til at falde til ro men jeg begyndte bare at slå ham og skrige.

"SKRID DITNKLAMME DYR, SKRID!"

Beck kiggede overrasket på mig og gik stille ud af døren.

Han lukkede den efter sig men jeg blev ved med at stå og banke på døren og skrige.

"KLAMME SVIN, hvem tror du ligge du er" jeg faldte mere til ro og satte mig op af døren.

"Skrid og snak aldrig til mig igen" hviskede jeg stille.

"Men vil du ikke nok komme tilbage" sagde jeg og en tåre trillede ned af min kind.

Det bankede stille på døren igen og jeg råbte skrid igen.

"Hvem er der inde?" Spurgte en mande stemme.

Det var den samme stemme som ham den sære mand fra den første dag.

Jeg tørede min tåre væk og låste døren.

"Hvem er der inde spørg jeg" blev der råbt.

Jeg løb iver til vinduet og kiggede kun enkel gang tilbage før jeg hoppede.

Vinden fra den kolde luft som omfavnede mig var behagelig.

Jeg lukkede øjnene og mærkede adrenalinen pumpe i mit bryst, som ville mit hjerte hoppe ud.

Pludselig omfavnede noget vand mig og jeg sank og sank.

Kort efter tog nogle store arme om mig.

Jeg gjorde ingen modstand, men lod mig bare løfte.

Pludselig går det op for mig.

Jeg var lige hoppet ned fra 4 sal af og havde lige været ved at drukne i skolens pool.

(Ja det var en sej skole)

Jeg vågnede med et sæt og tørede vandet ud af mine øjne.

Jeg kiggede op på manden som havde redet mig.

"Var det et selvmordsforsøg" sagde han.

Han var en meget ung herre, nok næsten på vores alder.

"Nej men det var manden, han vil mig ikke noget godt" sagde jeg forskrækket.

"Hvilken mand?" Sagde livredderen.

"Den mand" sagde jeg og pegede op på mit vindue hvor jeg kunne se manden stå og kigge.

"Der er ikke nogen mand"sagde livredderen?

Jeg kunne stadig se ham.

"Jov ved det åbne vindue" sagde jeg og prøvede at pege lidt skarpere.

"Ja det kunne jeg nok tænke mig til lille ven, men der er ingen mand" sagde han og mærkede på mit hovede.

"Nogle gange kan livet være svært, men du har stadig så meget at leve for" sagde han stille.

"DET VAR IKKE ET SELVMORSFORSØG" råbte jeg og satte mig op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...