Tell me the truth

" you look beautiful Darling" sagde min mor. Det er ikke fordi Darling er mit kælenavne, for faktisk er mig og min mor rimelige dårlige til at give hinanden kælenavne... Men det var mit efternavn... Mit navn er Caro Darling, og det jer er min hirstorie... ( første bog i serien " all the lies")

0Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

1. the new School...

Det var en helt ny verden. Jeg kendte ingen, men de kendte hinanden. Jeg var som en lille kylling, som havde sniget sig ind på en flok sultne løver og tænkt " HA! Idiot.. Jeg er bare meget stærkere end dig!" Men det var jeg jo ikke.

Nu var jeg dødsdømt. Okay måske overdrev jeg lidt. Mit navn er Caro Darling og jeg skulle starte på "De-ad University". Lød det ikke fint? Det var det også. Jeg var barn til en slots-arving. Min far... Han havde næsten brugt alle pengene fra slottet, uden at vi hade fået det. Han skulle arve det fra hans oldemor, men af en kvinde på 99 holdet hun så godt. Jeg plejede altid at besøge hende efter skole, men det kunne jeg jo ikke når jeg var låst inde her.

Jeg kiggede rundt, der var helt fyldt med mennesker og jeg kendte ikke et ansigt.

Jeg gik hen til en reservation.

" Hej og velkommen til "De-ad University" her er dit skema og årsbog. Her har du dine nøgler til dit værelse. Du har værelse 211, som du dele med Anna-Victoria" sagde en dame og læssede alle tingene op på mine bare arme.

" der ligger en uniform på din seng" sagde damen og smilte falsk. Jeg drejede om på hælene og gik mod en flok piger, men blev meget hurigt stoppet af en mand med en bace jakke og en brun hat som dækkede hans ansigt. Han slog mine bøger ned på gulvet og smilte sødt. " ej det må du undskylde sagde han og bukkede sig ned for at hjælpe med at tage mine bøger. Han tog fat i min hånd og klemte den, sammentidig at han tog sin ene finger op til munden for at vise jeg skulle være stille.

" er dit navn Caro?" Hviskede han.

" i dont understanding you" sagde jeg. Han slap min hånd, rejste sig og gik. Jeg løj jo selføldig. Jeg forstod hvert et ord, men jeg forstod også at han ikke havde brug for at vide hvem jeg var.

Han hade ikke hjulpet med en eneste bog, men det gjorde nu ikke så meget for en flot brunhåret fyr kom og hjælp mig.

" there is party tonigth and if you wanner come, i can Pick you up" sagde han og gav mig den sidste bog.

" øøh jeg snakker dansk?" Sagde jeg og rødmede over at han havde hørt mig og mandens samtale.

Drengen kiggede underligt på mig og der gik det op for mig. Han snakkede faktisk ikke dansk ( døm mig ikke, min far var nød til at købe mig plads på "De-ad Universety")

" oh øøhm okay you can Pick me up, but first you need to find my room" sagde jeg og skrev mit værelses summer på hans albue.

" you need a mirro to find it" sagde jeg og smilte.

Han begyndte så småt at grine og jeg grinte med.

" im takling Danish sweety" sagde han og jeg rødmede over at jeg ikke havde regnet det ud.

"Hvor er du dum din ost" sagde jeg og vi var begge flade af grin.

Måske blev det ikke et helt forfærdeligt år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...