A lost soul

'Det var som om jeg kunne mærke hans frygt, før jeg hørte hans skrig. Med et sæt slog jeg øjenene op. En lok langt lyst hår klæbede sig til min pande. Charles lå og kastede sig skrigende rundt i sin seng. Jeg for ud af min, og var henne hos ham i løbet af et øjeblik. "Charles," sagde jeg og ruskede ham kraftigt. "Charles, vågn op." Hans skrig blev svagere og afløstes af en blød klynken. "De kommer" stønnede han. "De er efter dig"' Dette er faktisk en skole opgave, som jeg blev stillet sidste år (skoleår). Men jeg kan rigtig godt lide den måde, det viste sig at blive. Så jeg tænkte, at jeg kunne dele den med jer og se hvad i synes om den. Når men ihverfald handler den om en ung pige og hendes lillebror, som hun elsker over alt på jorden, og som hun vil gå i gennem ild og vand for. Deres forældre er ikke inde i billedet, og de bor netop hjemme ved deres mormor, som de aldrig at mødt før nu. En nat ser den unge pige, en dreng ned i gården, som hun føler sig draget til.

1Likes
3Kommentarer
273Visninger
AA

2. Kapitel 2, Hvem er han?

Kapitel 2, Hvem er han?

 

Den iskolde vind stak mod mine bare ben, jeg trak min T-shirt længere ned over lårene. Bladløse grene svajede i vinden og kradsede på bygningens stenmure som klør. Stjernerne tittede frem mod mig mellem de florlette skyer. "Jeg bryder mig ikke om stjernerne her de er alt for store" mumlede jeg. Jeg gik over vejen. Sne sjappet på fortovet gennemblødte stoffet på mine hjemmesko, men jeg kunne ikke være mere ligeglad, jeg måtte over til ham.

 

Da jeg var tæt nok på råbte jeg for at overdøve vinden. "Hey!.. Hallo?... Den virker ikke, det har den aldrig gjort." Mit hjerte hamrede løs i mit bryst, og min vejrtrækning var mere uregelmæssig end den nogensinde har været. Drengen der havde stået med ryggen til, vendte sig om. Hans skulderlange hår blæste ind i hans i øjne. "Åbenbart, ikke" sagde han irriteret. Vi stod længe og kiggede hinanden dybt i øjnene, det var som om vi udfordrede hinanden til ikke at kigge væk, men det kan godt være at jeg lagde lidt for meget i det.

Hans blik gled ned ad mig, og et drillende smil spillede på hans læber. "Hva?.. Stod du op og kom helt herned, bare for at sige det?"

"Øhmm... Nej eller.. Teoretisk set ja, men jeg var vågen." Sagde jeg, jeg kunne mærke at blodet strømmede op i mine kinder, så jeg fjernede blikket fra ham. I horisonten kunne jeg se en haltende hund løbe skråt om gadehjørnet. Mormor sagde der var mange herreløse hunde her i området, så det kom ikke bag på mig at se en på denne tid.

"Jeg har da aldrig set dig her før..." Han kiggede indgående på mig. "Jeg husker altid et smukt ansigt når jeg ser et." Jeg undlod at kommentere hans kompliment.

"Det var da underligt, jeg flyttede hertil for tre uger siden sammen med min lillebror."

"Se det forklarer en del, jeg tog herfra for to måneder siden, og der virkede telefonboksen fint. Jeg brugte den altid når..." Han tavs, som om han havde sagt noget han ikke skulle.

"Hvorfor kom du tilbage?" Han kiggede væk, men udfra hans ansigtsudtryk var det noget, han ikke var glad for at snakke om.

"Jeg er bare på gennemrejse. Jeg kan ikke blive." Det var som om mit hjerte sank helt ned i livet på mig. Bare på gennemrejse. Kan ikke blive. Tiltrækningskraften kom farende tilbage, hvorfor er det den kommer, når jeg er ved at 'miste' ham? Hvorfor var den der ikke lige før?

"Nåårhh okay..." Sagde jeg sørgmodigt. Kulden var i den grad begyndt at sive ind i mig nu, og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvor varm hans lange læderjakke så ud. Jeg ville ikke have haft noget imod at svøbe mig i den.

Som om han kunne læse mine tanker, sagde han: "Du må være iskold. Vil du låne min jakke?" Jeg rystede på hovedet og sagde høfligt. "Nej tak, det går. Jeg fryser næsten ikke." "Det er i hvert fald løgn. Du ryster så meget, at jeg kan mærke vibrationerne i asfalten." Sagde han drillende. "Her..." Han tog elegant jakken af, og gav mig den. Jeg så et stykke gyldent maveskind under den langærmede trøje. Trøjen sad tæt om hans arm muskler, den markerede også hans brede skuldre perfekt. Et stille tak røg ud af min mund, og jeg træk i den. Den duftede af en blanding af aftershave og mynte. Jakken var lidt for stor til mig, men det gjorde ikke noget, for den gik ned over mine blå hænder.

 

Pludselig så jeg en bevægelse ude til venstre. En utydelig skygge, som faldt i et med de mørke bygninger omkring telefonboksen - men noget, som bevægede sig lige akkurat nok til, at jeg blev opmærksom på det. En mand ansigt dukkede frem af mørket. Manden sprang frem. Men drengen havde allerede forudset hans træk. Han tog sin arm om mig, og skubbede mig om bag hans ryg i sikkerhed. Han rettede sit blik mod sin modstander, og gik til angreb. Imens jeg så dem kræse sig rundt om hinanden. Listede to angribere sig ind mig. En af dem hamrede mig ind i glasset på telefonboksen. Mit syn blev sløret et øjeblik, men jeg kom til mig selv med det samme. Jeg skubbede igen og fik tilfredsstillelsen ved at se hende vakle en smule. Den anden - en mand - greb ud efter mig, men jeg undveg og smuttede væk fra hans greb. De var begge højere end mig, men kvinden var mere på mine højde. Jeg finter manden og slog ud mod hende, så hurtigt jeg kunne. En kraftig smerte vibrerede op gennem min hånd. Det overraskede os begge. Hun dejsede om lige det for foden af mig. Det var første gang jeg havde slået et andet menneske.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...