Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3217Visninger
AA

8. X'en

"Lucy? Lu-ci-fer?" Will kildede forsigtigt Lucifer på halsen, mens han med blide toner sang hans navn. Lucifer knurrede og puttede sig under dynen. Will lo og krøb ned til ham, lagde armene om ham og pustede ham i øret. Lucifer vred sig smilende. "Lu-ci-fer? Det er din fød-sels-dag. Vågn så op." Lucifer prustede og rystede sig, da han sikkert, uanset hvor sært det lød, var for træt til kun at ryste hovedet. "Har du det bedre i dag?" Lucifer nikkede stille. Will smilede skævt og begyndte at suge på Lucifers hals. Lucifer stønnede og tog fat om Wills arm.

   I det samme blev døren revet op, og Kathy, Anna, Lorenzo, Min og Drake kom ind. Will satte sig forskrækket op, Lucifer kneb øjnene sammen for lyset ude fra gangen. Kathy sprang hen mod ham og omfavnede ham.

   "Uh, tillykke med fødselsdagen!" sagde hun højt. Sandra stod i dørkarmen og lo. Kathy rykkede væk, Lucifer satte sig op og gned sig på halsen. Will havde efterladt et mærke.

   "Kom med nedenunder," bad Drake. "Der er noget, du skal se." Lucifer sukkede.

   "Okay, ja... Lad mig lige få tøj på, så skal jeg nok komme..." Ungvampyrerne gik ud. Sandra og Will grinede, Lucifer gned sine øjne. "Er det sådan her at have fødselsdag?" Will rystede på hovedet, grinede.

   "Nej, det bliver roligere. Så, jeg går ned og hjælper Sandra med maden. Du har en halv time." Sandra og Will gik. Lucifer lå og snuede lidt. Så rejste han sig op, fandt tøj i skabet og gik ud på badeværelset. Han tog et hurtigt brusebad, tog tøj på, ordnede sidecuthåret og lagde sin make-up, noget, han havde brugt i et godt stykke tid nu. Sandra havde ikke rigtig brudt sig om det til at starte med, men Will syntes godt om det. Desuden havde Sandra vendt sig til det nu.

   Lucifer gik ud på balkongangen udenfor, så ned i fællesstuen. De fleste ungvampyrer var der, langbordet var blevet stillet derud, det var ved at blive dækket op med alle mulige forskellige retter. Der stod en bunke gaver i hjørnet. Lucifer smilede skævt. Det var slet ikke ham, det vidste de godt. Alligevel havde de lavet alt det. Et øjeblik overvejede han at gå tilbage i seng - men så kom Eshe og Drake ud fra deres værelse. De grinede og tog fat i hans arme.

   "Næh nej Lucifer, så let slipper du ikke!" De fik han grinende ned ad trappen. Drake råbte højt:

   "Hey! Så er fødselaren her!" Lucifer lo, da ungvampyrerne begyndte at klappe og huje. Sandra og Will kom ind med det sidste fad med mad. Lucifer fik ikke noget valg, og satte sig til bords med de andre. Han blev sat ved bordenden, centrum for mest opmærksomhed...

   Ungvampyrerne begyndte at snakke og spise. Lucifer syntes af en eller anden grund, at der var flere stemmer end normalt. Sandra og Will snakkede sammen fra hver deres side af Lucifer.

   Midt under måltidet kom Jenni hen til Lucifer og hev ham i skjorten.

   "Lucifer," sagde hun med sin lyse stemme. "Skal du snart åbne gaver?" Lucifer lo kort.

   "Øhm, jeg ved ikke rigtigt..."

   "Jo!" begyndte ungvampyrerne.

   "Jo, kom nu Lucifer!"

   "Ja, skidt med maden!"

   "Ikke være genert!"

   "Åbn! Åbn! Åbn!" De andre rejste sig op og trak Lucifer hen i sofaen, hentede de forskellige gaver. Genert åbnede Lucifer gaverne, takkede efter bedste evne. Sandra havde købt et sæt nye øreringe til ham, en, der gik fra øreflippen og op til et af hullerne øverst i øret, den havde tre kæder. Den anden var mindre voldsom, den var enkel og ikke så prangende. De var begge i Lucifers stil, selvom han kun havde huller i det ene øre. Af andre smykker fik han et halsbånd i sort læder og et par sorte, fingerløse handsker. Han fik fire nye bøger, et hjemmelavet armbånd af Jenni, ny make-up af Jenni og Anna, og en masse andre ting. Den sidste var fra Samantha. Hun rakte ham en firkantet pakke.

   "Den er hjemmefra. Jeg fik mor og far til at sende dem." Lucifer pakkede pakken op og så overrasket på æsken. Måbede. Så på Samantha. Et enormt smil bredte sig på hans læber.

   "Du joker med mig." Samantha smilede.

   "Nope."
   "Er det virkelig..."

   "Black Leather Combat boots med fem spænder af Nevermind? Aha."

   "Men koster de ikke omkring 230 dollars?"

   "Ah, faktisk koster de $234,95, vi var nogle stykker, der gik sammen om dem."

   "Hvad er det?" spurgte Nahuel. Lucifer tog et par sorte gothstøvler op ad æsken. Will så undrende på dem.

   "Er det ikke dem, du har savlet over i tre år?" Lucifer grinede og nikkede.

   "Dem, du ikke ville købe til mig." Susila så undrende på Will.

   "Hvorfor ikke?" Will himlede med øjnene, Lucifer skubbede til ham med albuen.

   "Fordi han mener, at de fører til rygning, motorcykelkørsel, druk og vilde fester. Problemet er bare, at jeg ikke trækker vejret, jeg kører allerede motorcykel, jeg kan ikke smage noget, og han fester vildere end mig. Ikke også Will?" Will sukkede og så til siden, ungvampyrerne grinede. Lucifer kyssede Will på kinden. "Så så, jeg skal nok tage dig med til hvad end dødens støvler får mig til." Mere latter, denne gang deltog alle, også Will.

   Lake Castles beboere gik bagefter ned til den tilfrossede sø med deres skøjter. Med pandelamper og lanterne kørte de fleste rundt på isen i timer. Sandra, der ofte havde stået på ski hjemme i Manchester, havde nemt ved at skøjte, mens andre som Eshe, Nico, Marina og Riku havde lidt sværere ved at lære det. Lucifer havde haft rigeligt med tid til at øve sig, og hjalp gerne ungvampyrerne med at holde sig på benene. Will havde ingen skøjter, og blev på sikker, snedækket grund sammen med Ulrich og Sophie. Sophie sad og hvilede sig lidt, Ulrich brød sig bare ikke om at være ude på isen.

   Will lagde mærke til en skikkelse, der luskede rundt oppe ved slottet.

   "Jeg er tilbage om lidt," sagde han til Ulrich. Han rejste sig op og gik op mod Lake Castle. Der holdt en bil uden for porten, nogen havde ignoreret skiltet med "ingen adgang - privat område" og var alligevel kravlet gennem tremmerne. Afdeling X igen?

   Døren var åben. Will trådte ind. En kvinde i tætsiddende, grøn kjole stod ved sofaen og så på et maleri, hun havde smidt jakken p en lænestol. Hendes rødblonde hår gik hende til halebenet, det bølgede let. Hun strøg maleriet.

   "Ahem!" sagde Will og lagde armene over kors. Kvinden vendte sig forskrækket om. Will spærrede øjnene op og måbede. "Clara?!"

   "William!" Kvinden kom løbende hen til ham og omfavnede ham. Will stod forundret, gjorde ikke noget. "Åh, selvfølgelig vil jeg tage dig tilbage! Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da jeg så din e-mail! Jeg skyndte mig herhen med det første fly fra London!" Hun trådte væk og så på ham. Hvinede. "Ej, undskyld, jeg er altså bare så glad for at se dig!"

   "Ahm..." Will stod og stirrede på Clara.

   "Ah, du er helt mundlam!" Hun hvinede. "Nu bliver alt som det var engang! Vi kan flytte sammen, hm? Vi kan bo lige hvor du vil, så længe vi er sammen igen!" Hun greb fat i hans arm og trykkede den ind mod sit bryst. Will var helt tom. En kvindes nærvær betød ikke noget for ham. Ikke det mindste... Det var kedeligt...

   "Øhm, Clara, jeg tror altså ikke at..."

   "Ej, undskyld, går det for hurtigt?" Hun slap ham. "Ja, selvfølgelig gør det det. Vi har først lige genset hinanden efter alle de år, men jeg gik bare ud fra, at du, ud fra din mail, var ellevild efter at få mig tilbage, så jeg tænkte at du ville være klar på alt, men selvfølgelig..."

   "Clara..." Clara hoppede på stedet. Hun omfavnede Will og kyssede ham på munden.

   Et dæmpet bump. Clara slap Will og så i retningen af lyden. Hun pegede på Will og trippede glad på stedet.

   "Det er min kæreste!" jublede hun. Will vendte sig hurtigt om. Lucifer!

   "HVAD?!" Lucifer glødede af raseri. Bag ham stod Sandra og en del andre ungvampyrer. Selv Kathy, der elskede sladder og drama, stod og bed sig selv i læben.

   "Nej, Lucifer, det er ikke som det ser ud!" sagde Will hurtigt. "Clara her er..." Lucifer skreg og gik hen mod Clara, skøjterne havde han smidt i sneen. Ulrich og Bryan greb hurtigt fat i ham, holdt ham tilbage.

   "SLIP MIG!" skreg han. "SLIP MIG SÅ! JEG RIVER ØJNENE UD PÅ HENDE!"

   "Lucifer, tænk dig dog om!" sagde Bryan anstrengt. De to havde svært ved at holde fuldblodsvampyren tilbage alene. Eshe og Kim kom til hjælp. Sandra så nervøst på dem. Clara fnøs.

   "Hvem er drengedivaen?" spurgte hun spottende. Lucifer vred sig rasende for at komme fri, ungvampyrerne kæmpede en kamp for at holde ham tilbage. Will sukkede og tog sig til hovedet. Havde han virkelig fortjent det?

   "Det er min kæreste." Clara så chokeret på ham.

   "D-du joker! Du laver sjov med mig!" Will rystede på hovedet.

   "Nej, Clara, kom med indenfor, så skal jeg nok forklare." Will lagde en hånd på Claras ryg, men flyttede den hurtigt, da Lucifer rasende sagde hans navn, hårdt og bestemt.

   "WILLIAM!"

   "Ahm, Sandra," bad Will ynkeligt. Ungvampyrerne trak Lucifer væk fra Will og Clara. Sandra kom hen til Clara.

   "Kom med denne vej, der er vist to fyre der skal have snakket sammen." Clara fulgte med ind, hun fnøs.

   "Helt ærligt, det er jo ikke fordi han faktisk ville så mig ihjel." Sandra nikkede langsomt.

   "Ja, det er da godt at håbe..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...