Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3212Visninger
AA

11. Viva Las Vegas!

Will og Lucifer sad med ørepropper i stort set hele vejen. Støjen generede dem altid. Lucifers første flyvetur havde været den rene tortur, afdeling X havde flyttet ham til Norge. De havde givet ham smertestillende og bedøvelse, så han kunne falde til ro. Nu var det bare en smule irriterende, ikke noget ørepropper ikke kunne klare.

   Da de landede var det dag. Will åbnede sin håndbagage og trak to hættetrøjer op, en var blå, en var mørkerød. Ud over det rakte han et par sorte handsker til Lucifer, tog selv et par på. De tog begge to solbriller på og hastede ind i lufthavnen. De fik deres bagage, ordnede de ting, der skulle ordnes, og tog en taxa ind i byen.

   Hotellet lå i et kasino, eller var det omvendt? Will fik nøglen og tog Lucifer med op til værelse 41.56. Lucifer smilede, det var et dejligt lille værelse. Der var et lille køkken, et badeværelse, et soveværelse og en lille stue, udsigt ud over byen. Will skyndte sig at rulle gardinerne for. Selvom der var varmt i Las Vegas, så påvirkede det ikke de to vampyrer. Lucifer gabte.

   "Dejligt sted." Will nikkede og lagde en hånd på Lucifers skulder.

   "Det er langt op ad dagen. Skal vi gå i seng?" Lucifer nikkede og strakte sig.

   "Har du planlagt noget særligt i aften?" Will rystede på hovedet.

   "Nej, jeg tænkte at vi tager ud og spiser, går på kasino, starter en fest et eller andet sted," han sukkede, "og så ser vi hvordan det går derfra." Lucifer lo.

   "Lyder sjovt."

 

Aftenen kom. De gik ud og spiste, som Will havde sagt. De grinede og fik begge nogle glas champagne. Men derfra gik det stejl nedad.

   De tog på kasino, spillede og grinede, fik mere at drikke. Will var den, der drak mest. Og den fest, han havde snakket om, begyndte hurtigt.

   Sammen med mere end hundrede andre unge mellem atten og tredive, var Will og Lucifer pludselig involverede i en fest midt i et kasino. Blinkende lys, søde lugte, alkohol, dansende mennesker. En skinger hyletone hang konstant i Lucifers ører. Alligevel dansede han med glæde tæt op ad Will, ignorerede de mange faresignaler, hans krop konstant sendte ham - hovedpine, hyletoner, smerter, svimmelhed, retningsforvirring, den fornuftige sans forsvandt dog ikke. Will, derimod, havde tilsyneladende ikke nogen stopknap den aften. Han blev ved med at drikke den ene genstand efter den anden. I modsætningen til Lucifer, kunne han ikke blive ved med at drikke, uden at blive fuld. Til sidst måtte Lucifer rive ham væk fra festen og ud på gaden.

   Gaderne var fulde af musik, festglade mennesker gik overalt. Hyletonen blev næsten uudholdelig, Lucifer holdt sig for ørene og prøvede at trække Will mod hotellet.

   "Hvad?" spurgte Will glædeligt. "Hvor ska' vi hen?"

   "Hjem!" nærmest stønnede Lucifer. Will lo.

   "Oki-doki!" Will tog fat om Lucifers ansigt og holdt fast om det. "Du' os' meget sjovere at lege med!" Lege med? Lucifers kinder blev røde og varme.

   "Will, slip mig..." Hyletonerne var næsten overvældende. Will tværede lidt sort læbestift ud på sin finger.

   "Hmm... Jeg ka' godt li' din make-up." Lucifer rev sig løs og tog fat om Wills arm.

   "Kom så!" Will vred sin arm fri, vaklede lidt og grinede.

   "Gu' ve' jeg ej! Vi skal feste, ikk'?!" Bilerne dyttede, elektrisk støj fra alle sider, blinkende lys, lugte overalt, snakkende mennesker, mobilringetoner, sms'er, råb, dytten, elektricitet, støj, lys, lugte, mennesker, ringetoner, sms, råb, dytten, lys, støj, støj, lys! Lucifer var ved at gå amok. Han tog sig til hovedet og vred sig. Will kneb øjnene sammen og så på ham. "L-Lucifer? Er du okay?" Godt så, så fuld var han heller ikke. Lucifer rystede på hovedet for at klare det. Han trak Will med sig.

   "Kom så med hjem til hotellet!"

   Det tog lang tid for Lucifer at få Will med tilbage til værelset. Endelig kunne fuldblodsvampyren smække døren og ånde lettet op. Lydene stoppede ikke - det gjorde de aldrig. Men de blev dæmpede. Will smed sig på den lille, topersoners sofa.

   "Hm, klokken er kun et. Hvorfor sku' vi hjem nu?" Lucifer lukkede øjnene.

   "For høje lyde..." mumlede Lucifer. Will satte sig op og så på ham. Hans skjortekrave sad lidt skævt, hans blik var lettere sløret.

   "Okay... Og?" Lucifer sukkede og rystede på hovedet.

   "Jeg vil i seng." Will fnes og så drømmeagtigt på Lucifer.

   "Med mig?"

   "William..." Will rakte hænderne frem, som om han blev arresteret.

   "Arrester mig," hviskede han. Lucifer sukkede og rystede på hovedet med himmelvendte øjne.

   "Nej. Ikke når du er fuld." Will holdt en finger frem.

   "Det kan jeg godt klare!" Han vaklede en smule på vej ud til badeværelset. Han tændte for bruseren og skreg, skingert og forskrækket. "Jeg er vågen nu!" kaldte han. Lucifer lo.

   Natten var mørk. Nok mest fordi Lucifer havde øjnene lukkede det meste af tiden. Han sad mellem Wills ben, med ryggen mod hans bare bryst. Will havde taget fat om Lucifers ansigt og skubbet det bagover, kyssede ham grådigt. Lucifer vendte sig om og skubbede Will ned i sengen.

 

En dejlig duft? Wills parfume. Et dejligt syn? Hans fine, sovende ansigt. En dejlig følelse? At stryge lagnet, der skjulte hans krop for Lucifer. Duft? Æg og bacon. Hvor fra? Det var Lucifers hemmelighed. En dejlig lyd? Will, der vågnede og sukkede. En dejlig følelse? Wills læber på Lucifers kind.

   "Du har lavet morgenmad?" Will lagde armene om Lucifer bagfra.

   "Mhm."

   "Hvorfor? Du kan ikke smage det?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Jeg kan godt lide at se dig spise." Will nikkede.

   "Det ser godt ud."

   "Tak." Lucifer så på Will, der åbenbart hele tiden havde kigget på ham. Lucifer smilede og lo. "My boy." Will så undrende på ham.

   "Hvad?" lo han. Lucifer trak på skuldrene.

   "Det er du jo." Will nikkede.

   "Sandt nok." Han tog et stykke bacon fra panden og smagte. Lucifer så på ham. Will nikkede. "Sandra har undervist dig?" Lucifer nikkede og lo.

   "Er det så tydeligt?" Will lo. "Hvordan har du det?" Will sukkede.

   "Hovedpine, jeg husker ikke så forfærdeligt meget fra i går aftes. Kun de kildrende øjeblikke." Lucifer gøs.

   "Du skulle bruge det ord, ikke?" Will spiste maden, skævede til Lucifer, der sad i sine egne tanker. Han pegede på ham med en gaffel.

   "Du læste mine tanker i går aftes?" Lucifer så på ham. Will smilede skævt. "Du ved godt hvornår." Lucifer rødmede en smule, forlegent? "Det føles lidt som en lille orm, der graver rundt inde i baghovedet. Ikke særlig rart." Lucifer så ned.

   "Undskyld." Will trak på skuldrene.

   "Vi skal til Canada i morgen," påpegede han. Lucifer nikkede. Stilhed. Will sank en bid æg. "Så... Kunne du lide det?" Lucifer så spørgende på ham. "Du ved godt hvad jeg mener." Lucifer nikkede og smilede.

   "Ja. Og ja." Will nikkede. "Dig?" Han fnøs.

   "Du læste mine tanker, hvad tror du?" Lucifer lo.

   "Lad os holde sproget rent, bare indtil klokken bliver ni." Will grinede. Han samlede det lange hår i den ene side, lagde hovedet lidt på skrå.

   "Sulten?" Lucifer så på den allerede mørke himmel.

   "Det er ikke fuldmåne." Will fnøs.

   "Hvordan ved du det, der ligger en hel dyne af forurening mellem os og månen?" Lucifer nikkede.

   "Det er rigtigt..."

   "Du ved godt at jeg kan tvinge dig." Lucifer smilede.

   "Hvad er så pointen med at spørge?" Will sukkede og så kærligt på Lucifer. Lucifer så ned på sig selv, han havde nattøj på.

   "Hvad? Har jeg spildt noget på mig selv?" Will rystede på hovedet.

   "Nej... Du er bare... Dejlig." Lucifer så på ham, smilede og slog blikket ned. "Og kom så her og få noget at spise." Lucifer rejste sig op med et smil på læben, satte sig på Wills lår. Han fjernede nogle fine, blonde hår og strøg halsen. Slikkede, så den blev bedøvet. Bed, kun en lille smule. Lidt havde også ret. En snack, når han egentlig ikke var sulten.

   Will lagde en hånd på Lucifers ryg, aede ham stille. Lucifer slikkede blodet væk og lagde armene om ham som en stor bamse.

   "Det var ikke meget," påpegede Will. Lucifer trak på skuldrene.

   "En snack?" Will lo.

   "Okay."

   "Okay.

   "Okay." Tøven igen.

   "Okay."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...