Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3220Visninger
AA

13. Tynd is

Will og Lucifers hjemkomst var hjertelig. Ungvampyrerne stormede ud for at tage imod dem, Sandra stod oppe i slottets porte og så på dem. Lucifer smilede, han var helt rolig, som Will sagde til Sandra; "blid som en killing."

   Nattens begivenheder var blandt andet skøjtning, sneboldkrig, hulebyggeri, snuen foran brændeovnen og læsning i biblioteket. Will brugte hele natten på at læse, havde genoptaget sin søgen efter en kur til Lucifer.

   Der var god udsigt ned til søen fra det sted i biblioteket, Will sad. Han var alene derinde. Nede på søen skøjtede en håndfuld ungvampyrer rundt. Lucifer var blandt dem. Will smilede. Det var rart at han var blevet glad igen, stresset ned.

   Omkring et om natten gik Will udenfor. Han hentede nogle stykker, der ville med ind, og spille volleyball i træningsrummet. Lucifer, Eshe, Samantha, Bryan, Alice, Nahuel og Min tog med ned. Will stillede op og fandt bolden frem. Lucifer sad på en bænk og så på. Will så på de deltagende.

   "Okay, Eshe, Samantha og Alice er på hold sammen, Bryan, Nahuel og Min, I er på hold med mig." Holdene stillede sig op på deres sider. "Hvad siger I, skal der være en præmie til vinderholdet?"

   "Unfair! Vi er én for lidt," sagde Samantha. Hun så hen på Lucifer. "Lucifer, kom og vær med!" Lucifer rystede på hovedet.

   "Ej, jeg tror ikke at det er en særlig god idé..." Eshe og Alice begyndte at presse på. Til sidst rejste Lucifer sig op med et suk og gik ind på banen.

   "Det her er virkelig ikke en god idé," mumlede han.

   "Hvorfor ikke?" spurgte Samantha. Hun lo. "Er du så dårlig?" Lucifer trak lidt på skuldrene.

   "Okay," sagde Will, "taberholdet skal lave den lækreste middag for vinderholdet som mulig." De andre nikkede.

   "Fint med mig," sagde Min.

   "Lucifer?" Lucifer trak på skuldrene og stille sig klar.

   "Skal vi spille eller diskutere præmien hele natten?" Will grinede og servede, Alice skød bolden over nettet. Nahuel reddede den med skulderen, Eshe, Min, Samantha, Min, Samantha, Will. Bolden kom ikke langt over nettet. Lucifer løb hen mod den, sprang op og hamrede den ned i gulvet. De andre brød ud i latter, da Bryan forskrækket sprang væk fra missilet, Lucifer havde skabt. Ned blev gravet fem centimeter ned i det robuste gulv. Will så forskrækket på Lucifer, der bare trak på skuldrene. "Jeg sagde jo, at det var en dårlig idé at jeg deltog." Samantha brød i latter.

   "Sejt Lucifer!"

   "Mand, gå lidt blidere til bolden næste gang," sagde Bryan forskrækket. Will blinkede til Lucifer, der smilende himlede med øjnene.

   Kampen blev blidere, men også kun i få minutter. Så blev det en intern kamp mellem Lucifer og Will om, hvem der var bedst. Én efter én gik de andre ud, og så på den uvirkelige kamp.

   Will fyrede bolden mod Lucifer, der med hovedet sendte den tilbage. Will ramte den med foden, faldt ned på gulvet og kom op igen. Lucifer sprang op i luften og sparkede brutalt bolden mod Will. Will måtte dukke sig, for ikke at få blæst hovedet af. Han så på bolden, der blev hamret ind i en betonbjælke bag ham - tre centimeter.

   "Okay, nu er det nok!" Will tog en ny bold, den sidste ud af fem. "Første point vinder." Lucifer nikkede.

   "Top." Will tog sin svedige trøje af, Samantha og Alice begyndte grinende at protestere.

   "Hey, det er ikke fair!" sagde de. Will bredte armene ud og så udfordrende på Lucifer, hvis blik henholdsvis flakkede mellem Wills ansigt og vaskebræt.

   "Det er nu okay," sagde Lucifer henkastet. "Så bliver det så meget federe at tvære ham ud." Will kastede bolden over til Lucifer - han skulle serve.

   Lucifer kastede bolden op i luften og servede roligt. Will var hurtigt henne ved den og sendte den retur. Sådan gik det i et stykke tid, farten blev sat op. Tilskuerne havde efter nogen tid svært ved at følge med i det aggressive spil. Lucifer sendte bolden til Will. Så kom det. Som et lyn, det lyn, der engang havde ramt ham.

KanhanlidemigÅhnejhjælpÅrhjegsersikkerttykudidenherHvorerLuciferHvorerEsheErdetsnartmorgensåjeg

kankommeisengJegertrætMadhvorerdermadÅhgudhunsergodtudidebukser.

   Lucifer tog sig til hovedet, svajede og faldt om på gulvet. Will var den første, der kom hen til ham, han løftede Lucifers hoved op.

   "Lucifer? Lucifer hvad skete der?" Lucifer rystede på hovedet og så på Will. Samantha og de andre var kommet ind på banen.

   "Undskyld, øhm... Det var bare... Hvem vandt?" Nahuel og Alice lo. Will smilede skævt.

   "Er du tosset, jeg blev så forskrækket at jeg ikke kunne nå bolden." Will hjalp Lucifer på benene. Lucifer lukkede øjnene og tog sig til hovedet. "Jeg tager ham med op i stuen," sagde Will til de andre. Han førte Lucifer hen mod udgangen.

   "Så mange tanker," mumlede Lucifer. Will nikkede.

   "Det må du hellere lære at kontrollere.."

 

Da Lucifer var kommet sig, gik de to udenfor. Det var sent, og det var koldt, om dog varmere end det havde været i den sidste tid. Lucifer sad på en væltet træstamme, mens Will var ude og stå på skøjter på søen. Jenni kom hen til ham, han snurrede hende rundt, hun grinede. Lucifer smilede og trak det tæppe, han sad med, tættere om sig. Siden han blev syg, havde han taget sine forholdsregler. Sandra kom hen ved siden af ham.

   "Hej," sagde hun.

   "Hej," svarede han. De var stille lidt.

   "Will sagde, at du faldt om?" Lucifer nikkede. "Hvorfor?" Lucifer sank en klump.

   "Jeg kan høre dem - ungvampyrernes tanker. Der er mange." Sandra så overrasket på ham.

   "Virkelig? Siden hvornår?"

   "Da Will og jeg var i lufthavnen. Det er lidt uhyggeligt. Jeg blev bare overvældet, tror jeg..." Sandra nikkede.

   "Så du kan ikke høre mine?" Han rystede på hovedet. Hun nikkede igen. Ude på søen var Jenni ved at bevæge sig ret langt ud. Sandra og Lucifer holdt lidt øje med hende. Riku lavede nogle flotte piruetter på isen og gled videre. "Isen er ved at blive tyndere," bemærkede Sandra. Lucifer nikkede.

   "Ja, men den skulle være tilfrosset et godt stykke tid endnu." Sandra trak på skuldrene.

   "Nå, hvordan var jeres tur ellers?" Lucifer smilede hemmelighedsfuldt.

   "Hyggelig." Sandra smilede. Hun pegede ud mod søen, ud på Will, der vinkede mod dem. Lucifer vinkede, Will var ret langt væk. Han pegede længere ud på søen. De to på land vendte blikket mod det punkt, han pegede.

   Jenni var for langt ude. Ude omkring midten. Lucifer rejste sig op og så derud. Hun skøjtede ikke så sikkert. De andre var også ved at blive opmærksomme på det.

   KRAK! Der lød skrig ude fra søen, og de skøjtende skyndte sig ind mod land. Månen oplyste området. Isen gav sig.

   "WILL!" råbte Lucifer højt. "KOM IND!" KRA-KRAK! Will begyndte at skøjte ind mod dem. Jenni skreg. Will stoppede og så sig over skulderen.

   Jenni var fanget ude på midten, der hvor isen var tyndest. Revner var begyndt at kunne ses som grålige striber lige under de øverste lag af is. Will skøjtede ud mod Jenni, der bange stod stille. Lucifer slog hænderne for munden. De andre stoppede deres gøren og så ud mod det drama, der udspillede sig på søen.

   Revnerne begyndte at åbne sig. De andre skøjteløbere var kommet ind, der blev taget imod dem. De tog deres fodtøj af, og så ud mod Will og Jenni.

   Will prøvede at komme hen til Jenni, varsomt. Han talte beroligende til hende, hun stod og græd.

   "Jen, kom her. Ikke græde, vær rolig - kom hen til mig..." Jenni så på Will.

   "Jeg kan ikke!" græd hun. "Isen knækker! Ligesom derhjemme!" Will rystede på hovedet, nærmede sig varsomt Jenni. Han bøjede sig forsigtigt ned og tog sine skøjter af, hans strømper sad godt fast på isen, der blev tyndere og tyndere, jo tættere han kom på hende.

   "Du kan godt Jenni. Isen knækker ikke, du skal nok komme ind på land. Der sker dig ikke noget, koldt vand skader dig ikke." Jenni snøftede.

   "Men jeg kan ikke svømme!" Will nærmede sig så småt.

   "Hvis du falder i, springer jeg efter dig. Jeg lover det, kom her hen." Will rakte en hånd ud mod Jenni, kom tættere på. KRAK! En flænge opstod mellem dem. Will stoppede op og så varsomt på den. Han kantede sig udenom, hen mod et område, der så nogen lunde stabilt ud. "Jenni, nu kommer jeg hen til dig, og skubber dig hen mod den sikre side. Okay? Du skal bare tage dine skøjter af og løbe tilbage til de andre." Jenni nikkede. Hun tog forsigtigt skøjterne af og lagde dem på isen. Will gjorde klar til at skubbe hende over revnen. Jenni rystede, snøftede og græd stadig, men hun prøvede at tage sig sammen. Will skubbede. Jenni faldt et stykke, kom på benene og spænede mod sikkerhed. KRAK! KRAK! KRAK! KRAK! KRAK! KRAK! Will skreg, da isen åbnedes under ham, og han kom ned i det iskolde vand. Lucifer skreg. Der var stille lidt. Will kom ikke op.

   Isen blev brudt lidt væk fra hullet, Will var forsvundet igennem. Han var under isen! Ungvampyrerne, inklusiv Will, havde brug for luft. Lucifer smed tæppet og løb hurtigt ud på isen. Rev sin tykke, tunge jakke af. Han sprang på hovedet ned gennem hullet i isen.

   På bredden stod ungvampyrerne og Sandra, passive og bange. Der gik tid. Så kom Lucifer op med Will. Jubel. Lucifer støttede Will over isen. Will hostede, han havde fået meget vand ned. Ulrich og Sandra kom hen til dem, Sandra lagde tæppet om Will, der skælvede som et lille, nyfødt dyr.

   Will blev ført indenfor, Lucifer kom hen til Jenni. Han satte sig på hug foran hende.

   "Er du okay?" spurgte han. Hun nikkede.

   "Ja, gå bare ind til William igen," sagde hun med sin lillepige stemme. Lucifer nikkede. Hans hår dryppede. Han løb ind i slottet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...