Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3207Visninger
AA

2. Tømt

Will tog kufferterne ud af bagagerummet, Lucifer kom op til huset. Sandra kom ud til ham. Vampyrerne blev stående i stuen. Lucifer stoppede, da de stod ansigt til ansigt.

   "Hvor er vampyren?" spurgte Sandra stille, selvom hun godt kendte svaret. Lucifer var meget blegere end normalt, han så uendelig træt ud. At forvandle nogen til vampyr ødelagde sjælen. Han var ved at blive ødelagt, så det, at de ikke havde endnu et vampyrmedlem med hjem, var både godt og skidt. Det betød, at Lucifer ikke havde fået det værre. Men det betød også, at der var gået noget galt. Lucifer sank en klump.

   "Død," sagde han hæst. Will kom hen til dem. Lucifer gik hen til de andre, smilede og hilste glad på dem alle. De var en familie - han var overhovedet. Sandra så på Will.

   "Hvad skete der?" spurgte hun. Will sukkede.

   "En tysk kvinde - hun blev vanvittig. Lucifer vred halsen om på hende." Sandra nikkede langsomt. Lucifer brød sig ikke om at tage et liv. Hun så hen på ham. Han grinede og løftede Jenni op, hun grinede til ham.

   "Tyskland er aldrig gået godt, er det?" Will trak på skuldrene.

   "Jo, Gustav gik nemt."

   "Ja, men ud af hvor mange?" Will sukkede og hankede op i sin kuffert.

   "Det ved jeg ikke, fyrre, måske." Sandra nikkede.

   "Det er ikke sundt for Lucifer."

   "Enig, men han nægter at holde op. Og helt ærligt, så kan jeg godt forstå ham. Han mener, at det er hans skyld, og han vil ikke stoppe, før han ved, at hver eneste vampyr enten er død eller vækket." Sandra sukkede. "Har du fundet en måde?" I de sidste mange måneder havde Sandra og Will ledt efter en måde, hvorpå de kunne genvinde Lucifers sjæl på. Indtil videre havde det ikke givet noget resultat.

   "Nej. Dig?" Will rystede på hovedet. Han undersøgte alle muligheder i de lande, han og Lucifer rejste til. Et af dem måtte have noget!

   Sandra og Will gik op mod slottet, Lucifer prøvede at tage sin kuffert, men Will trak den væk fra ham. Lucifer lagde armene over kors og sendte ham et drilsk, lettere irriteret men dog kærligt blik.

   "William?"

   "Jeg tager den med ovenpå," smilede Will og kyssede Lucifer på kinden. Will sagde hej til sine mange venner, kom hen til trappen op gik op på den gang, der hang som en balkon med frit udsyn over stuen. Det gamle træværk knirkede en smule, men var ellers meget holdbart. Han forsvandt hen ad den lukkede gang, hvor halvdelen af værelserne lå.

   Lucifer satte sig i sofaen med et pust. Mange af vampyrerne satte sig i sofaerne og lænestolene omkring, resten enten satte sig på gulvet eller hentede te og eller kager.

   "Har I oplevet noget spændende?" spurgte Pierre. "Set noget mærkeligt, nogle seværdigheder?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Nja, ikke rigtig. Vi ledte mest efter det rigtige sted, du ved, Wills alarm er ikke særlig præcis. Er der sket noget interessant her?" Nogen rystede på hovedet, andre grinede eller pegede fingre. Langsomt begyndte ungvampyrerne at diskutere i munden på hinanden. Stemmerne steg og blev højere og højere. Sandra, der kunne se Lucifers ubehag ved støjen, begyndte at tysse og dæmpe dem ned, men det var svært at overdøve 23 helt friske vampyrer. Til sidst havde Lucifer fået nok: "STILHED!" Han råbte ikke, men han talte højt og bestemt. Larmen blev dæmpet og holdt op. Lucifer smilede. "Mange tak. Nå, men hvad er der så sket?" Kathy begyndte at fnise sammen med Anna, Sophie og Min. Lucifer så på dem og hævede øjenbrynene. "Kathy? Jeg lytter." Kathy så forskrækket på Lucifer.

   "Øhm, nej, det er ingenting, vi..."

   "Kathy," sagde Lucifer smilende. Kathy sukkede.

   "Okay, vi holdt måske en fest, og vi kom måske til at invitere nogle af de lokale. Men det var altså kun i nogle få timer!" Lucifer så koldt på dem. Han nikkede.

   "Vi snakker sammen senere. Andet?" Der blev fortalt om nogle få besøg, om sjove hændelser og om skænderier over den sidste småkage. Will kom ned, ungvampyrerne rykkede til side, så han kunne sidde ved siden af Lucifer.

   Klokken halv to faldt Sandra i søvn i lænestolen. Hun blev vækket af Aira. Vampyrerne grinede, Sandra grinede med og bød dem godnat. Hun gik op på sit værelse.

   Stort set alle værelser lignede hinanden, det var tilladt at sætte personlige præg på det, men man skulle bede om tilladelse til at købe nye møbler. Nogle af værelserne havde tilhørende badeværelse. Mange af værelserne blev delt, men det var drenge for sig og piger for sig, ligesom der var drengebadeværelser og pigebadeværelser. Hvert soveværelse havde én reol per person, selvfølgelig også en reol per person, et skrivebord, et tonet vindue og et klædeskab, selvfølgelig per person. En terrasse snoede sig rundt om tredje etage, etagen med værelser. Kun Lucifer, Will og Sandra havde privat balkon. Døre og vinduer blev automatisk låst klokken fem om morgenen, så ingen kunne åbne dem, og ved et uheld møde solen. Alle havde en nøgle, så de kunne åbne dem udefra, hvis uheldet var ude, og de blev låst ude på terrassen. Hvis de blev låst helt ude af slottet, måtte de søge ly af parkens træer, indtil mørket faldt på.

   Sengene på enkeltværelserne var bredere end dem på dobbeltværelserne, men de var lige så komfortable.

   Da klokken nærmede sig fire, blev de yngste lagt i seng. Klokken fem sagde Lucifer godnat og gik op. Will fulgte efter. Lucifer satte sig træt på sengen. Will lukkede døren og så på ham. Lucifer sukkede.

   "Du blev længere end jeg havde troet," sagde Will. Han strøg kærligt Lucifers kind. "Er du okay?" Lucifer nikkede.

   "Ja, jeg er bare træt." Lucifer lagde sig ned på sengen, Will smilede skævt.

   "Skal du ikke skifte?" Lucifer knurrede og begravede hovedet i puden. "Lucifer."

   "Jeg har lige dræbt en kvinde, rejst tværs over Atlanten og kørt mere end tohundrede kilometer. Jeg er træt, og hvis du mener, at jeg skal skifte, så kan du tage mit tøj af og give mig mit nattøj på, for jeg er simpelthen for træt!" Selvom Lucifer virkede vred, så smilede Will bare venligt til ham. Han kom hen til ham og begyndte at tage hans T-shirt af. "Will, lad nu være... Helt ærligt, du er så stædig!" Will lo og klædte Lucifer af, gav ham derefter hans pyjamas på. Dernæst tog Will tøjet af, og lagde sig i underbukser under dynen ved siden af Lucifer. Lucifer smilede træt. "Idiot."

   "Jeg elsker dig." Lucifer så lidt på Will, udtryksløst. Det kom en smule bag på ham. "Meget," tilføjede Will. Lucifer smilede og puttede sig ind mod Wills bryst. "Så. Hvordan har du det med det?"

   "Hm?"

   "Kom nu, du ved godt hvad jeg mener. Der er ikke kommet en ny vampyr til i flere måneder. Hvad sker der?" Lucifer gøs og trak dynen tættere om sig.

   "Jorden er ved at være tømt for vampyrer. Det er kun godt. Så er vi måske snart færdige..." Det sidste lange stykke tid havde Lucifer og Will rejst Jorden rundt, for at finde de mange vampyrer. Næsten 500 mennesker var døde, kun 23, og Will, havde overlevet. I medierne forklarede de dødsfaldene som mord eller pludselige hjertestop. Sådan skulle det også gerne se ud, og der var ikke megen opsigt omkring det.

   "Er du klar til at undervise..." Will smilede, da han så, at Lucifer allerede var faldet i søvn. "... i morgen." Will kyssede Lucifer på hovedet."Sov godt."

   Nedenunder gik mange af ungvampyrerne også i seng, og klokken halv seks sov alle i slottet. I hele bygningen var der stille, kun afbrudt af snorken fra nogle af værelserne.

   Men midt om natten blev Will vækket af Lucifer. Will satte sig op og så på sin kæreste, der lå og kneb øjnene sammen. Han peb og klynkede, trak vejret meget hurtigt. Will ruskede i ham.

   "Lucifer, stop - hold op med at trække vejret, det er ikke sundt for dig." Lucifer trak vejret når han blev bange, nervøs eller utryg ved noget, men fordi det ikke skete så ofte, rev ilten i hans lunger og gjorde ham svimmel. "Lucifer, vågn op!" Lucifer vågnede gispende. Will fandt en maske frem og satte den for Lucifers mund. Lucifer sukkede, da ilten blev fjernet. Will lagde masken tilbage og så på Lucifer. Han rystede og var svedig. "Du havde mareridt, ikke?" Lucifer nikkede. Will lagde sine stærke armen om ham og strøg hans ryg.

   Lucifer havde mareridt oftere og oftere. Sjælespaltning og drab efter drab kunne umuligt være sundt. Will sad med Lucifer i et stykke tid, til Lucifer holdt op med at skælve.

   "Så... Vil du fortælle mig, hvad den handlede om?" Lucifer snøftede.

   "Jeg var tilbage i afdeling X!  De havde hængt alle ungvampyrerne, også dig! De skulle til at skære halsen over Sandra! Jeg så dem skyde jer, alle sammen, igen og igen, hele tiden!" Will tyssede beroligende på ham.

   "Så... Det var bare en drøm... Der er ingen grund til at være bange..."

   "Mareridt er forfærdelige!" sagde Lucifer rystende. "Jeg havde dem aldrig før i tiden!"

   "Men før er ikke nu. Nu er nu. Så, læg dig til at sove. Du skal træne med de ældste i morgen, ikke?" Lucifer nikkede langsomt.

   "Jo... Will, det tror jeg altså ikke, at jeg kan!"

   "Selvfølgelig kan du det." Will så Lucifer i øjnene. "Du er den stærkeste person, jeg nogen sinde har mødt. Både psykisk og fysisk. Og jeg er stolt af dig." Lucifer smilede lidt. Nikkede kort.

   "O-okay..." De lagde sig ned igen, Lucifer trykkede sig ind mod Will. Rystede stadig en lille smule.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...