Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3218Visninger
AA

4. Snedag

Tatoveringen på Lucifers bryst forestillede et biohazard tegn, et symbol der betød fare for mennesker. Han havde fået den i en periode, hvor han havde været bange og næret rodfæstet had til mennesker. Will strøg tatoveringen, den stod tydeligt frem på brystet. Han havde fået tegnet den om på deres sidste tur til Kina, hvor de havde hentet Min. Will lagde et ben over Lucifer. Lucifer åbnede øjnene og smilede skævt.

   "William... Jeg sagde jo nej." Will stønnede.

   "Lucifer, jeg savner dit nærvær. Snart?" Lucifer smilede en smule.

   "Tålmodighed, okay?" Han kyssede Will på munden. "Nå, når du nu alligevel har vækket mig, skal vi så ikke bare stå op?" Skuffet trak Will dynen op over hovedet. Lucifer lo og stod ud af sengen. Det bankede på døren. Han tog en morgenkåber på og gik hen og åbnede. Udenfor stod Sandra, hun havde højst sandsynligt været vågen et stykke tid.

   "Jeg syntes nok jeg hørte stemmer," smilede hun. Lucifer lo.

   "Så gå til lægen," drillede han. Sandra slog ham på skulderen.

   "Er Will vågen?" Lucifer nikkede kort.

   "Ja, han ligger og surmuler over, at det ikke lykkedes ham at komme i bukserne på mig." Sandra rynkede panden.

   "O-kay... Hey, Will, hjælper du med at lave morgenmad?" Will så op over kanten af dynen og knurrede. Sandra pustede en hårlok væk, hun havde sat håret op i en knold. "Fint, så må jeg bar bede Drake og Kathy om det. Du ved jo hvor gode de er til at lave mad..."

    "Nej!" sagde Will hurtigt og satte sig op. "Jeg skal nok! Jeg tager tøj på og kommer ned om lidt." Sandra nikkede. Lucifer gabte.

   "Hvad er klokken?" Sandra så på sit armbåndsur.

   "Halv fem. Hvorfor?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Solen er gået ned klokken fem. Jeg har noget, jeg skal ordne." Will hjalp Sandra med maden, og fra køkkenet så de Lucifer gå ude i den snedækkede park og hænge lanterner op i træerne. Da kaosset begyndte, stod han klar til at løse de problemer, der nu kunne opstå.

   Klokken otte sad alle ungvampyrerne klar ved langbordet, talte i munden på hinanden, grinede og sad og gabte. Under maden fik Lucifer dem til at falde til ro og sagde:

   "I nat er der ingen timer. Jeg har at lanterner op udenfor, så vi skal tilbringe natten udenfor i sneen!" Dagens program blev modtaget med jubel fra de fleste, bortset fra de enkelte, der kom fra varme lande, og ikke brød sig synderligt om det kolde vejr.

   "Du, Will," sagde Sandra tøvende. "Hvordan får Lucifer overskud til alt det her?" Will trak leende på skuldrene.

   "Aner det ikke. Han elsker dem vel som sin familie. Det har han trods alt aldrig haft." Natten forløb med sneboldkampe, hulebyggerier og leg i sneen. Selv de ældste deltog indimellem. Lucifer kom op at toppes med Kim på russisk, og Will måtte rive dem fra hinanden. Sandra lavede frokost og tog den med ud i sneen, varm kakao, te og lune boller. Jenni, Delun, Marius og Alice var slet ikke til at få ned på jorden igen. Lucifer sad og betragtede sin familie med et smil. Will snakkede om biler med Nico og Ulrich, Kathy, Riku og Anna sladrede om kendisser, og Samantha og Sophie snakkede om en bog, de begge to havde læst. Sandra og Drake snakkede om New York. Lucifer havde aldrig i sit liv været så glad for noget, som at se sine ungvampyrer komme så godt ud af det med hinanden. Eshe og Nahuel sad med tykke jakker på og frøs en smule. Ungvampyrerne blev stadig påvirket af kulde og varme, den ældste af dem var trods alt også kun to et halvt år gammel.

   Lucifer tog Bryan og Pierre med ind for at hente tæpper. Resten af natten forløb som ellers. En sneboldkamp brød ud klokken tre. Lanternerne var sat op, fordi ungvampyrerne ikke havde vendt sig til mørket endnu, og desuden spredte det en hyggelig stemning.

   Lucifer stod og talte med Will. Sandra var gået i seng. Bag dem rasede sneboldkampen mellem størstedelen af slottets beboere.

   "Det var en god idé med en nat udenfor," sagde Will. "Det er rart." Lucifer nikkede. "Hør, Lucifer... du må undskylde at jeg presser dig for tiden - du ved, med hensyn til..."

   "At gå i seng med dig?"

   "Ja... Jeg ved godt at du stresser lidt over alt det her, og at du er meget træt for tiden, og du ved, at jeg respekterer dig, ligesom alle andre her. Ikke?" Lucifer nikkede og kyssede ham på kinden.

   "Jeg ved det godt. Men du er stadig en smule menneske, så du er undskyld..." En snebold hamrede ind i Lucifers nakke, så han faldt ind mod Will, der mistede balancen og faldt baglæns. Lucifer satte sig op på hans mave, han var landet oven på ham. "GUSTAV!" råbte Lucifer arrigt. Gustav holdt sig for munden, de andre grinede. Lucifer rejste sig op, lavede en snebold og kastede den efter tyskeren. "DET SKAL DU FÅ BETALT!" grinede Lucifer, og løb hen til sneboldkampen. Will rejste sig op, han frøs efter faldet i den kolde sne.

   Will gik ind i slottet og fandt nyt tøj frem. Han fik det tykke overtøj skrællet af, og gik ud på det badeværelse, der hørte til hans og Lucifers værelse. Et firkantet badekar var ophøjet ved siden af bruseren. Will tændte for den varme hane, og begyndte at klæde sig af. Da han endelig kom ned i det varme vand, fortrød han straks at han havde gjort det - han ville jo aldrig komme op igen!

   Efter ti minutter kom Lucifer ind på værelset. Han kaldte på Will.

   "Will? Will, hvor er du?"

   "I bad!" svarede Will højt tilbage. Lucifer åbnede forsigtigt døren til badeværelset. Smilede.

   "Hvor blev du af?" Will trak på skuldrene.

   "Jeg frøs." Lucifer nikkede. Han begyndte at tage sit tøj af. "Hvad laver du?" spurgte Will.

   "Tro ikke at du er den eneste, der fryser." Lucifer gik op i badekaret til Will, der grinede en smule. Lucifer satte sig ved siden af Will og lænede sig ind mod ham.

   "Du fryser altid, Lucifer." Lucifer trak på skuldrene.

   "En ulempe ved at være fuldblodsvampyr." Will kyssede Lucifer på hovedet. Lucifer smilede og kyssede ham tilbage. Satte sig op på Wills lår og lagde armene om ham.

   I pigernes fløj var endnu et kaos brudt løs - det var vigtigt for alle at få børstet tænder, især hugtænderne. Men selvfølgelig kom pigerne op at toppes. Drengene stod bare ude på gangen og børstede tænder, hvis der ikke var plads, men Kathy, Aira, Marina og Min ville fjerne deres make-up, og mente, at de havde brug for spejlene, mens Sophie og hendes værelseskammerat, Susila, var kommet op at toppes over, hvis børste der var hvis.

   De var Sandra, der til sidst blev vækket af deres mundhuggeri, som fik pigerne til at gå i seng. Drengene sov allerede, da hun kom ind, på nær Bryan og Ulrich, der begge var over tyve, og derfor selv kunne bestemme. Men ellers havde selv Gustav og Nico havde en fast sengetid, de måtte overholde.

   Sandra bankede på døren til Lucifer og Wills værelse, for at mælde, at alle var gået i seng, men de svarede ikke. Hun var træt og ville ikke forstyrre mere, så hun gik ind på sit ejede værelse, låste døren og gik tilbage i seng.

   Inde på pigeværelset 37, var endnu et skænderi så småt gået i gang. Kathy sad under dynen og snakkede i telefon med en af sine veninder fra Los Angeles. Samantha lå og klemte hovedpuden mod øret, så hun kunne sove, men gothpigen måtte til sidst sætte sig op og side:

   "Kathy, lig dig til at sove! Sluk telefonen, den irriterer!" Kathy trak dynen af sig.

   "Hvad? Ej, helt ærligt, hvordan kan du høre mig?" Samantha sukkede og himlede med øjnene.

   "Bare fordi du har din dyne over hovedet, betyder det ikke, at jeg ikke kan høre dig, din idiot!" Kathy så tvært på Samantha.

   "Lilli, jeg ringer tilbage senere." Kathy lagde på og så på Samantha. "Helt ærligt, det her er det eneste tidspunkt, vi kan tale sammen! Hun arbejder i døgnkiosken, og vi sover på alle andre tidspunkter!"

   "Bare ærgerligt prinsesse." Samantha pustede en lok af sit korte, sorte hår til siden, hun havde en lilla stribe i. "Dagen er sovetid, sådan er reglerne her! Måske skulle du begynde at overholde dem."

   "Måske skulle du begynde at overholde nogle regler selv. For eksempel; lad være med at blande strømpebukser og støvler, især ikke i de farver!"

   "Det har jo slet ikke noget med det her at gøre!" knurrede Samantha.

   "Okay, hvad har så?!"

   "Du giver jo slet ingen mening!"

   "Næh, så bland dig uden om mine sager!"

   "Forfinede finke!"

   "Stædige gås!" Døren blev åbnet, og Jenni kiggede ind. Hun havde sin natkjole på og sin kaninbamse under armen. Kathy og Samantha så på hende.

   "Skændes I?" spurgte pigen med sin søde, finske accent.

   "Nej," sagde Samantha. "Det er ikke noget Jenni. Bare gå i seng igen."

   "Men jeg ka' ikk' sove." Jenni så ned. "I snakker for højt." Jenni sov på værelse med Min og Aira på den anden side af gangen i værelse 41. Fordi hun var så ung, sov hun sammen med en voksen og teenager, som kunne passe på hende, eller hjælpe hende, hvis hun havde brug for noget.

   "Ej, Jenni, det må du altså undskylde," sagde Kathy. "Vi skal nok lægge os til at sove nu." Jenni nikkede.

   "Tak. Vi ses i aften."

   "Godnat," sagde de to teenagere. Jenni lukkede døren. Kathy og Samantha sendte hinanden et sidste irriteret blik, og lagde sig så til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...