Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3227Visninger
AA

15. Forladt

Lucifer lå i sengen, han og Will plejede at dele, knugede en pude ind mod brystet. Få Will til at forelske sig i ham igen? Det kunne han da ikke! Det var Will, der havde fået Lucifer til at forelske sig i ham, ikke omvendt! Lucifer vendte sig om.

   Sengen var stor og tom uden Will. Will selv sov på et andet værelse, det lå så forfærdeligt langt væk. Sådan syntes det i hvert fald for Lucifer.

   Blomster ville ikke hjælpe noget, det var lidt ynkeligt og tøset, og desuden var Will allergisk over for pollen i så høj grad, at blomster sikkert ikke ville gøre ham godt. Chokolade, nej, igen ville det sikkert være lidt for piget.

   Da Lucifer alligevel ikke kunne sove, tog han en hættetrøje på og gik ned i køkkenet. Slottet var meget stille i dagtimerne, ungvampyrerne sov. Han fandt en flaske rom i skabet og tog den med ovenpå. Han låste døren til værelset og satte sig op ad væggen. Sengen ville han ikke være i, ikke uden William. Han bed proppen af flasken og tog en slurk. Det var bare en enkelt gang, så han kunne glemme den forfærdelige nat. Bare den ene gang, og så ikke mere.

   Han drak lidt mere af flasken, og alting blev langsomt så tungt, at han bare skubbede det fra sig. Det var rart, ikke at have nogen bekymringer. Han drak to tredjedele af flasken, og alting blev meget lysere. Måske var en pause uden Will god for ham. Ikke at være bundet af et forhold, som før i tiden. Der havde jo været lange perioder i deres forhold, hvor de ikke havde set hinanden, ofte af mærkelige årsager.

   Lucifer drak resten af flasken. Hans krop snurrede, han satte flasken på gulvet, men den væltede.

   "Hovsa," sagde han lidt forsinket. Han prøvede at sætte den op igen, men den væltede. Prøvede at sætte op, væltede, sætte op, væltede. Sådan fortsatte han lidt, indtil han fandt ud af, at han hele tiden prøvede at sætte den på åbningen ved halsen. "Nå," sagde han lavt. Rynkede panden og koncentrerede sig. "Hvordan er det nu, den skal stå..." Han tænkte sig godt om og satte den bestemt ned. Den blev stående. Han smilede. "Yay!" Han lo og væltede til siden. Betragtede flasken. Kærtegnede den. "Hm... Willy... Wilfred, Willbert, William..." Han stivnede. William. William! WILLIAM!

   Varme tårer gled ned ad Lucifers kinder. Han lå på væg til væg tæppet og græd. Slog armene om sig selv og rokkede fra side til side.

   "Will elsker mig ikke mere," græd han lavt for sig selv. "Will elsker mig ikke mere... Will elsker mig ikke mere!" Noget skramlede ved døren. Den blev låst op, Sandra kom ind.

   "Lucifer?" Hun fik øje på ham og slog hænderne for munden. "Åh, Lucifer." Hun lukkede døren og kom ind til ham. Løftede hans hoved op i hendes skød, og strøg hans hår. Han græd ned i hendes bukser.

   "Will elsker mig ikke mere!" Hun tog flasken op, læste på etiketten.

   "Åh Lucifer, har du drukket?" Han snøftede og nikkede.

   "Will elsker mig ikke mere," hulkede han. Sandra aede ham på kindbenet.

   "Jo, han har bare glemt det." Lucifer rystede på hovedet.

   "Nej, nej, han kan slet ikke huske mig, han elsker mig ikke!" Sandra holdt Lucifer op, han så på hende.

   "Din stakkel." Hun strøg hans kind. Han holdt hendes hånd på sin kind. Hun smilede til ham. Han snøftede. Hans øjne sveg. "Er det bedre nu?" Han trak på skuldrene. "Kan jeg gøre noget for dig?" Lucifer tænkte sig om. Jalousi? Kunne jalousi få Will til at huske ham?

   Lucifer satte sin mund mod Sandras, hurtigt og pludseligt. Han holdt fast om hendes nakke, hun kæmpede imod. Hans ånde stank af rom, hans hugtænder prikkede hende på læben. Hun skubbede ham væk, han satte sig op ad sengen og græd, trak knæene op under sig.

   "LUCIFER!" udbrød Sandra chokeret. Hun holdt nogle fingre på læben, rystede lidt forskrækket. Lucifer tog fat om dynen på sengen og trak den ned mod sig.

   "Jeg vil have Will tilbage!" Sandra nikkede. Hun lagde en hånd på Lucifers skulder. Han græd ned i dynen. "Kærlighed gør så ondt!" Sandra nikkede.

   "Ja, jeg ved det godt." Hun tog flasken og satte den på natbordet. Hjalp Lucifer op i sengen. Han græd ned i puden.

   "Vil du ikke tale med Will?" hulkede han. Sandra nikkede.

   "Jo, jo selvfølgelig vil jeg det."

   "Nu!"

   "Nej, Lucifer, han sover jo sikkert, og..."

   "NU!" skreg Lucifer. Han slog ned i dynen. "NU! NU! NU!"

   "Okay, okay, Lucifer, jeg skal nok, bare dæmp dig!" Lucifer nikkede.

   "Tak..." Hun tog et glas vand og fik ham til at drikke.

   "Du kommer først ud når du er ædru, okay?" Lucifer så spørgende på hende.

   "Æ hva'?"

   "Ædru. Når du ikke er fuld længere."

   "Jamen jeg er da ikk' fuld..." Han hikkede, holdt sig for munden. "Undskyld..." Sandra sukkede og rejste sig op.

   "Jeg går ind og taler med Will. Du bliver her." Lucifer nikkede.

   "Ja ja..." Sandra gik hen mod døren, Lucifer stoppede hende. "Vent! Vil du gøre noget andet for mig?" Hun så på ham, smilede.

   "Ja, hvad?" Han snøftede.

   "Sæt Dark Shadows på. Jeg vil se noget sjovt."

 

Da Sandra havde sat Dvd'en på, gik hun hen til Wills nye soveværelse. Hun bankede på og ventede lidt. Døren blev åbnet. Will stod i bar overkrop, gabte. Sandra kunne godt se, at Lucifer var besat af ham, han var et huk! Six-pag, stærk brystkasse, forbandet lækker. Han gabte, hans hår var samlet med en elastik bagtil.

   "Hvad?" gabte han, gned sig i det ene øje. "Har jeg jetlag eller noget, det er forfærdeligt at være vågen i dagtimerne." Sandra nikkede.

   "Ja øhm... Jeg kom for at tale med dig, genopfriske din hukommelse lidt?" Han smilede.

   "Det ville være godt." Han lod hende komme ind, hun gik forbi ham, han duftede dejligt... Sandra rystede på hovedet. Det var Lucifers kæreste! Ikke ledig, ikke ledig!

   Will lukkede døren og så på hende. Han tog en skjorte op og lukkede den. Sandra tog sin telefon frem, åbnede mappen med billeder, Lucifer havde sent hende. Hun havde af en eller anden grund aldrig slettet dem, hun gad vel ikke bruge tiden på det...

   De to satte sig ved siden af hinanden på sengen, Sandra viste det første. Lucifer og Will havde gang i en vandkamp ude i havet, det var mørkt. Will smilede skævt.

   "Okay, så har jeg altså kendt Lucifer et stykke tid? Og hvad så?" Sandra gik videre til næste billede, hun havde selv taget det. Lucifer havde bedt hende komme ned til stranden. Han og Will havde armen om hinanden, lavede peacetegn med fingrene. Will havde en gammel baseballkasket på, ellers kun badebukser. Will lo. "Jeg tror faktisk godt jeg kan huske det dér." Sandra nikkede.

   "Det var en dejlig aften. Det var på vores tur til Hawaii sammen, da afdeling X lige var blevet ødelagt." Hun skævede til ham. "Vil du se det næste?" Han nikkede. Det næste billede var det samme, med den undtagelse at Lucifer havde lagt den anden arm og Will. Will live rynkede panden. "Hvad med det her?"

   "Det er lidt tåget... Men jo..." Sandra tog en dyb indånding.

   "Den næste er en video. Vil... vil du se den?" Will nikkede.

   "Ja, meget gerne!" Sandra sukkede og startede videoen.

   "Jeg optager nu!" Sandras egen stemme fra telefonen. Will og Lucifer grinede.

   "Film det her!" Will kyssede Lucifer. Lucifer sprang op og lagde benene om Will, der væltede bagover i vandkanten. Sandra grinede.

   "I to! Hvad er jeres rekord for ikke at kysse?" Lucifer satte sig på Wills mave, Will vinkede op til hende. Hun kom hen til dem, hjalp Will op. Lucifer blev liggende i vandkanten.

   "Hvad, ikke kysse min Lucy?" Will så fornærmet på Sandra bag kameraet. "Jeg troede, du kendte mig Sandra?" Latter. Videoen sluttede. Will så stadig på skærmen. Sandra sank en klump.

   "Det er rigtigt nok, Will." Will lukkede øjnene. "Lucifer er knust. Han elsker dig stadig."

   "Hold nu op, det er jo latterligt Sandra!"

   "Will, du så selv videoen!" Will rejste sig op, gik lidt rundt i lokalet. "Prøv nu at huske det!"

   "Nej!" sagde han strengt. "Selv hvis det var rigtigt, så er jeg ikke længere interesseret! Jeg kan ikke lide drenge, sådan er det bare!" Sandra lagde armene over kors.

   "Vil du så ikke i det mindste snakke med ham, som om han var en normal person?"

   "Det er underligt," sagde Will fornærmet. "Det er sært at han kan lide mig, jeg er en fyr, han er en fyr, det er unaturligt!"

   "Du plejede slet ikke at kunne undvære ham!"

   "Jamen måske er det grunden til, at jeg ikke kan huske ham! Måske vil jeg ikke huske ham?" Sandra lagde armene over kors og så vantro på Will.

   "Årh hold op, den dag du mistede hukommelsen, var den samme dag du og Lucifer kom hjem fra en luksusferie, du havde købt til Las Vegas og Canada. Det første videoopkald, jeg lavede til dig i Canada, kan du huske det?" Will trak på skuldrene. "I havde været i seng sammen, det er kun nogle få dage siden! Og det var ikke dig der blev vred, da vi fangede jer på video morgenen efter!" Will så køligt på Sandra.

   "Jeg vil gerne have, at du går." Hun så spørgende på ham. "Nu!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...