Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3218Visninger
AA

9. Forklaring

Will ville se til Lucifer, og kom hen mod det værelse, han var blevet sat ind i. Udenfor stod Ulrich, Drake, Eshe og Bryan. De stoppede ham alle sammen på samme tid.

   "Hvad? Jeg er nød til at tale med ham," sagde Will. Drake nikkede.

   "Ja ja, men det kan altså ikke være nu, ser du..."

   "Det ville være mere sikkert at gå ind i en løvegrotte," sagde Eshe alvorligt. "Helt seriøst, Ulrich prøvede at gå derind lige før." Ulrich holdt sin arm frem, den var skrammet og blødte en lille smule.

   "Pigerne er derinde og prøver at få ham ned, de er de eneste, han ikke har angrebet. Og det..."

   "Det?"

   "Jeg håber ikke at møblerne derinde var alt for dyre?" Will blev noget lang i ansigtet.

   "Jamen hvorfor gik han amok sådan? Jeg mener, Clara er min ex-kæreste." Ulrich trak på skuldrene.

   "Aner det ikke, du kender ham nok bedst." Will trak på skuldrene.

   "Han plejer nu ikke at være aggressiv i så høj grad," mumlede Will. Han rystede på hovedet. "Nå, lad mig nu komme ind." Bryan rystede på hovedet.

   "Nej, Will, vent til en af pigerne kommer ud." Will sukkede og lænede sig op ad væggen. Der lød et brag inde fra værelset, efterfulgt af et rasende skrig og en masse pigestemmer. Will fór sammen. Ulrich sukkede.

   "Ser du?" Will nikkede.

   Der gik ret lang tid, to timer, før Sandra kom ud. Hun var en smule forpustet og så lettere chokeret ud. Hun så på Will.

   "Du skal nok ikke gå ind endnu," sagde hun. "Lucifer er ved at vaske racooneyes af." Drengene så undrende på hende. Hun sukkede. "Man får racooneyes, når man har øjenmake-up, der ikke er vandfast, på, og græder. Den løber og laver racooneyes." De nikkede. "Will, kan jeg lige tale med dig?" Det var ikke et rigtigt spørgsmål, for hun greb fat i Wills arm og trak ham groft med ind i værelset ved siden af. Hun så på ham med armene lagt over kors. "Du kyssede med din ex bag din nuværende kærestes ryg." Hun slog ud med armene. "Hvad tænkte du dog på?!" Will så undrende på hende.

   "Jeg kyssede ikke nogen, hun kyssede mig!"

   "Det er lige meget! Det er sådan, Lucifer ser på det. Han er vred, såret og aggressiv på flere måder." Will rynkede panden.

   "Hvad? Aggressiv, hvordan?" Sandra tøvede.

   "Han er selvfølgelig vred på dig direkte..."

   "Ja tak, den havde jeg regnet ud!"

   "Og måske lettere seksuelt aggressiv." Will hævede overrasket øjenbrynene.

   "Hvad?" Havde han hørt forkert?

   "Hvornår var I sidst sammen?"

   "Øhm..." Wills kinder blev varme. "D-det ved jeg ikke, øhm, halvanden måned, tror jeg..." Sandra rynkede panden og lagde armene over kors.

   "Så I laver ikke noget, når I er ude at lede efter ungvampyrer?" Will så sig paf omkring.

   "Øhm, vi leder efter ungvampyrer!" Han var ikke så glad for at tale så dybt om sit privatliv, ikke med nogen, heller ikke Sandra. Måske Lucifer... Men det var jo lidt problematisk for tiden. "Jeg har spurgt ham om han ikke vil, men han er ikke ligefrem frisk for tiden, så han afslår, og..."

   "Og det kan ikke have noget at gøre med, at hele slottet vrimler med teenagevampyrer?" Will så på hende, følte sig æselagtig.

   "Åh..." sagde han langsomt.

   "Gå ind og undskyld for det med Clara, og tag ham så ned til hende og forklar det, der skete - men lad for Guds skyld være med at afsløre, at I er vampyrer!"

   "Hvorfor kan en af de andre drenge ikke forklare det?"

   "Lucifer ser rasende, han ser alle fyre som konkurrenter."

   "Hvordan ved du det?"

   "Han sagde det, råbte det, faktisk. Så, gå nu ind og tal med ham." Will nikkede, men i det samme lød der et vredesudbrud inde ved siden af. Han krympedes sig og så på Sandra.

   "Nu?" peb han.

   "Nu!" Will rejste sig hurtigt op og gik ud. Anne og Aira var kommet ud, Anne rystede en lille smule. Will gik ind i værelset. Lucifer så på ham fra hjørnet, hvor han sad på en stol - det eneste møbel i værelset, der ikke var smadret. Døren blev lukket lidt for hurtigt bag Will, der bekymret så sig over skulderen. Han så på sin kæreste. Nikkede kort.

   "Du, øhm... Du har lidt mascara ved øjet..."

   "Du har læbestift i mundvigen," bed Lucifer hårdt. Will bed sig i læben. Av...

   "Hør, Clara er min ex, jeg ved ikke, hvorfor hun er kommet her, men jeg lover dig, jeg slog op med hende for længe siden, og..."

   "Årh, spar mig!" knurrede Lucifer. "Hvorfor skulle hun komme helt fra England bare for at se dig på grund af en mail?" Will trak på skuldrene. "Hør, Will, hvis du er utro eller savner et seksuelt forhold, vil du så ikke nok sige det?" Lucifers øjne var blanke og fulde af sorg. Will smilede skævt og satte sig på hug foran ham.

   "Dit lille fjols - selvfølgelig er jeg ikke utro. Og jeg vil ikke presse dig til noget. Det var virkelig bare Clara, der ikke vidste, hvad hun gjorde. Okay?" Lucifer undgik Wills blik. "Lucy?"

   "Gå din vej." Hård. Okay, okay, det spil kunne Will godt spille.

   "Du vil ikke se mig mere?" Lucifer rystede på hovedet. Will nikkede. "Fint nok. Jeg syntes også, at Aira ser sød ud. Det kunne være, at hun ville med ud at gå en tur. Eller Nico, måske - nej, Clara!" Lucifer skreg rasende og slog ud efter ham. Will tænkte det han havde sagt, igennem, og kom i tanke om, at Lucifer ikke var som de fyre, der grinede og gav et slag, så var det i orden. Han spillede ligeglad men var følsom og let påvirkelig. Skrøbelig. Lucifer slog Will, hårdt.

   "DIN STORE NAR!" skreg Lucifer. Lucifer løb ud med den umenneskelige fart, han kunne mønstre. Will stod tilbage alene. Hans ene kind var følelsesløs, der, hvor Lucifer havde slået ham. Han vendte sig mod døren. Ulrich, Bryan, Anna og Sandra så undrende ind.

   "Det gik ikke så godt," sagde Will kort.

   Will orkede simpelthen ikke at opsøge Will, og blive råbt af igen, så han gik ned i køkkenet, hvor Clara sad og blundede. Hun livede op, da hun så ham.

   "Hej William! Øhm, hvorfor er der en lille pige, der render rundt i huset så sent om natten? Jeg mener, hun er meget sød og sådan, men altså..."

   "Hvorfor er du selv stadig vågen?"

   "Årh, jeg drak tre redbull på vej herhen, og så har jeg stadig jetlag, så jeg er helt vågen! Nåh, hvordan gik det med drengedivaen?" Will sukkede og satte sig ved den anden ende af det rektangulære køkkenbord, lige over for Clara.

   "Han hedder Lucifer, og han er altså min kæreste, så gider du godt tale ordentlig om ham?" Clara sank en klump og så på Will. Hun nikkede. "Mange tak. Er du tørstig?" Hun rystede på hovedet.

   "Nej tak..." De var stille lidt. "Så... Du er virkelig blevet... Du ved... Bøsse?" Will nikkede. "Nå." Clara så skuffet ned i bordet. Will gik hen til døren, lukkede den og den ind til spisestuen, så nysgerrige ungvampyrer ikke kunne høre dem. Så satte han sig, foldede hænderne og så på hende.

   "Det er seks år siden, vi slog op, og fire år siden vi brød kontakten. Hvorfor er du kommet?" Clara så ned i bordet.

   "Jeg fik en mail fra dig for fem dage siden. Kan du ikke huske det?" Will rystede på hovedet.

   "Nej, jeg har ikke sendt nogen mails de sidste par uger. Jeg har haft lidt travlt. Kan du vise mig den?" Clara fandt den på sin mobil og rakte den til ham. Han skimmede teksten.

 

Kære Clara

Det er længe siden, hva'? Jeg savner dig rigtig meget. Jeg bor lige nu i Michigan USA. Jeg så nogle af vores gamle mails igennem, billeder osv., og tænkte på, om vi ikke kunne finde sammen igen? Jeg er single, det ville være fantastisk! Vi kunne bo sammen igen, ikk'?

Knus Will

 

Will så undrende på den korte tekst. Han lavede aldrig forkortelser, når han skrev, og underskrev aldrig som "Will", med mindre det var til Lucifer eller Sandra. Det var altid William, William Baxter eller Baxter, alt efter hvem han skrev med. Clara snøftede lidt.

   "Jeg blev faktisk ret glad, da jeg modtog den. Smed hvad jeg havde og kom..."

   "Det er jeg frygtelig ked af Clara, jeg ved ikke helt..." Will blev ramt af et klarsyn. Han sukkede irriteret. "ALICE! LORENZO! DELUN! KOM HERIND, NU!" Ungvampyrerne kom hurtigt, Will rejste sig op og så vredt på dem. "Har I sendt en falsk mail til Clara?" Børnene skævede til hinanden. Will hævede øjenbrynene og så køligt på dem. Alice vred sine hænder.

   "Altså..." Delun pegede på Lorenzo.

   "Lorenzo hackede din e-maikonto!"

   "Sladrehank!" bed Lorenzo.

   "Hvorfor i alverden gjorde I dog det?" spurgte Will vredt. "Det er ikke bare irriterende, det er også ulovligt!"

   "Undskyld Will," sagde Lorenzo stille. "Det var min skyld. Jeg lånte din computer, fordi min var gået i stykker, og din mail var åben..."

   "Vi fandt dine mails til Clara, og troede..." Alice tav og bed sig i læben. Will så undrende på dem.

   "Ej, helt ærligt? Troede I virkelig, at jeg var Lucifer utro?"

   "Nej..." sagde Delun stille. "Ikke sådan... rigtigt..."

   "Så I slet ikke datoen?" De rystede på hovederne. Will sukkede og gned sin højre tinding. "Gå i seng, alle tre. Nu! I skylder Clara mange penge for turen herhen og turen hjem." De nikkede slukørede og gik. Will så på Clara. "Det er jeg virkelig ked af." Hun trak på skuldrene.

   "Det er okay... Hey, kan jeg overnatte her? Der er ikke noget hotel i miles omkreds, så..." Hun så håbefuldt på Will.

   "Jeg ved ikke rigtigt Clara, jeg mener, Lucifer er rimelig vred, og..."

   "Ja, det kunne jeg høre."

   "Og her er ikke ligefrem livligt om dagen." Døren blev åbnet. Sandra kom ind.

   "Will. Jeg har redt seng på gæsteværelset til Clara. Så følger jeg hende ud til lufthavnen i morgen eftermiddag." Will sukkede og nikkede.

   "Okay." Clara rejste sig op og fulgte med Sandra. Will havde ondt i maven. Han kunne ikke lide at skændes med Lucifer, og han kunne slet ikke lide at gøre Lucifer ked af det, eller få ham til at græde. Men hvad kunne han gøre for at gøre det godt igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...