Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3225Visninger
AA

10. Canada kalder

Næste aften var Clara væk. Will prøvede at tale Lucifer god igen, men han blev på sit værelse og ignorerede Will. Will var ved at gå ud af sit gode skind, han sov ikke med Lucifer, kunne ikke tale med ham, holde om ham, ikke engang se på ham! Lucifer var kold over for ham, sov på et andet værelse. Stemningen i Lake Castle var dyster og tung, ingen turde rigtig sige noget højt, af skræk for at gøre Lucifer vred.

   Lucifer tændte af over de mindste ting, han var én stor bombe af aggressioner, der kunne gå af på selv det mindste. Han var grov, ufølsom og rasende, og så var han forresten ligeglad med hvem det gik ud over. Han var som en tiger, sagde Min. Man skulle ikke tale til ham, ignorere ham eller prøve at hjælpe ham af med hans vrede. Så ville man blive bidt.

   Will blev gennet ud af rummet, hver gang Lucifer nærmede sig, så de mange dyre ting i slottet ikke blev ødelagte.

   Efter halvanden uge var Will ved at gå amok. Han gik hen til Lucifers dør og bankede på. Intet svar. Will bankede hårdere.

   "Lucifer, vil du ikke nok lukke op!" tiggede Will.

   "Nej!" råbte Lucifer. Will sukkede rystende.

   "Lucifer, luk så op!" Will hamrede på døren. "NU!" Døren væltede ind under vægten af Wills voldsomme slag. Han så måbende på døren, der nu lå på gulvet. Ude på balkongangen var Kathy og Drake stoppet op, og så forskrækket på døren. Will så på sine hænder. "Waow... Lucifer, øhm..." Will stønnede og holdt en hånd for hjertet, da en hård hjertebanken gik i gang.

   Den lange side af Lucifers sidecut faldt ned foran hans ene øje, det var sort i forskellige nuancer, hvilket gav spil i håret. Han havde sort læbestift på, hans trøje var lidt for stor og faldt ned over hans ene skulder, så den ene side af kravebenet kom til syne. Hans hud var hvid og fin som altid, hans knæ var samlede, men hans ben lå ellers til hver deres side. Will bed sig i læben og så bedende på Lucifer.

   "Vil du ikke nok tilgive mig?" bad han. Lucifer så tøvende på ham. Så nikkede ham og bredte armene ud. Will omfavnede ham glad. Kathy hvinede.

   "Årh, I er altså bare så søde sammen!" Will ænsede hende knap nok. Lucifer var ikke vred mere? Will strøg Lucifers hår og lukkede øjnene. "Ha!" Kathy rev Will ud af drømmeland. Han så på hende. Hun stod med sin smartphone. "Årh! I er lige så søde på billeder!"

 

Will havde aldrig været så glad for at sove. Hele dagen lå han med armen om Lucifer, betragtede ham i det mørke, gardiner, skodder og tonede ruder lagde over slottet. Will strøg et hår væk fra hans ansigt, kyssede ham på hovedet. Han havde lagt en plan for, hvordan Lucifer kunne stresse ned - en trepunktsplan.

   Will havde indviet Sandra i sine planer, overfladisk, da han ikke selv havde alle detaljerne til punkt og prikke. Men omkring tre om eftermiddagen stod han op, og begyndte at pakke Lucifers ting ned i hans kuffert. Han pakkede sine egne ting og satte dem ned i fællesstuen, lige ved siden af den store dør. Sandra var stået op.

   "Er han vågen?" spurgte hun hviskende.

   "Ikke endnu."

   "Will, jeg er ikke så tryg ved det her... Hvad nu, hvis din alarm ringer, og I skal efter en ny ungvampyr?"

   "Der har ikke været en alarm længe. Jeg tror ikke, der er flere." Sandra trak på skuldrene. "De andre skal op til normal tid, ikke?" Sandra nikkede.

   Will havde slukket Lucifers alarm, så han kunne sove længe. Undervisningen var i hemmelighed blevet aflyst. Da Lucifer vågnede, kom han ud på balkongangen. Han havde kun kunnet finde en enkelt skjorte og et par bukser.

   "Will?" kaldte han. Will så op på ham, han sad i sofaen. "Hvor er alt mit tøj henne?" Han så rundt på ungvampyrerne, der drev den af. "Og hvorfor er der ikke undervisning? Det er sent, du skulle have væk..."

   "Vækket dig?" Will grinede og rejste sig op. "Kom herned." Lucifer kom varsomt ned. Will kyssede ham på kinden. "Jeg har en overraskelse til dig."

   "Hvad?" Will nikkede hen mod kufferterne. Lucifer rynkede panden. "Hvad er det?" Will lo.

   "Det er først en flyvetur til Las Vegas, to dage i kasinoer og på et luksuriøst hotel, og derefter op til en skihytte i Canada i en halvanden uges tid." Lucifer smilede skævt.

   "Tak, Will, men jeg kan da ikke..."

   "Det er du nød til." Gustav brød ind.

   "Ja, vi har alle sammen lovet at passe på slottet," sagde Aira. "Desuden, så er du så stresset for tiden, at du giver os andre stress." Gustav nikkede.

   "Ja, så smut!" Han grinede, Lucifer smilede. Han så på Sandra. De andre var ved at stimle sammen bag hende. Hun lagde smilende armene over kors.

   "Er jeg virkelig så belastende for tiden?" spurgte han lavt. Hun nikkede stille.

   "Ja." Han så spørgende på hende. "Årh, kom nu, jeg er din bedste veninde, jeg skal være ærlig." Lucifer smilede. Will lagde en arm om hans skulder.

   "Så? Hvis du ellers er klar, så afgår vores fly klokken fire."

   "Øhm... Jeg ved nu ikke..." Ungvampyrerne begyndte at protestere. Lucifer så tøvende på dem.

   "Jo, kom nu!"

   "Helt ærligt, det er en gratis ferie!"

   "Tag nu bare imod det!" Lucifer lo kort.

   "O-okay, så tager jeg af sted..." Will gav ham et kærligt klem.

   "Slap af, det bliver sjov." Lucifer trak på skuldrene.

   "Ja... okay..." Lucifer og Will sagde farvel, Will bare kufferterne ud i bilen. Lucifer satte sig ind. De kørte af sted til lufthavnen, de grinede og snakkede. De sidste ugers stridigheder var væk, en fordel ved at være to drenge. I lufthavnen tjekkede Will deres bagage ind, de kom gennem sikkerhedstjekket uden problemer, og måtte vente en halv time på, at deres fly blev tømt for mennesker og bagage. Will viste Lucifer billetterne, pegede på deres sædenumre. Lucifer så måbende på dem. "Åh, nu føler jeg mig dyr," mumlede Lucifer. Will lo og kyssede ham på kinden. En mand i den anden ende af loungen rynkede på næsen. Will så på ham, hævede øjenbrynene.

   "Har du et problem?" Manden rystede på hovedet og så ned i sin avis igen. Will vendte opmærksomheden mod Lucifer. "Det er okay, vi har jo penge nok."

   "Ja, men en privat del af første klasse..."

   "Lucifer, ingen af os kan jo klare at sidde for tæt på mennesker," hviskede Will lavt. Lucifer nikkede langsomt.

   "Sandt."

   "Det er fint. Om nogle timer er vi i Las Vegas, vores hotel er booket, alt er i orden." Lucifer nikkede.

   "Okay... Jeg er bare bekymret for de andre."

   "Hav lidt tiltro til dem," smilede Will. Lucifer lagde hovedet ind mod Will.

   "Du, Will?"

   "Ja?"

   "Kan du stå på ski?" Will lo.

   "Jeg er født og opvokset i Norge, hvad tror du selv?" Lucifer lo.

   "Nårh ja." Lucifer kendte Will bedst af alle, ud over Will selv selvfølgelig. Åh, hvor irriterende! Lucifer så undrende på Will. "Undskyld, hvad?" Will så på ham.

   "Øh, jeg er født og opvokset i Norge?"

   "Nej, hvad er det, der er irriterende?" Will så spørgende på ham.

   "Jeg ved ikke hvad du taler om." Lucifer rynkede panden og trak på skuldrene.

   "Jeg må høre syner." Åh, sagde jeg det virkelig højt?! Lucifer så på Will. Will så smilende på ham, lige så rolig som normalt. Lucifer kunne ellers have svoret at det var noget, han virkelig havde sagt. Hvorfor kigger han sådan på mig?

   "Er du okay?" Årh, hvor ser han sød ud... Ville det være forkert at kysse ham? Fransk? Lucifer så på Will med store øjne. Han talte, men med lukket mund.

   "Nej, det er okay." Will tænkte sig om.

   "Mener du, nej, du er ikke okay, eller ja, du har det fint?"

   "Hvad? N-nej, der ville ikke være noget forkert i at kysse mig. Måske ikke lige fransk, men..." Will blev bleg og rykkede lidt væk fra Lucifer. "Hvad er der galt?"

   "L-læser du mine tanker?" Lucifer så overrasket på Will.

   "Øhm... Det ved jeg ikke, måske..." Will nikkede.

   "O-okay... Øhm... Det tror jeg ikke er noget problem... Øhm..." De var stille i et stykke tid. Så sukkede Will og smilede. Det er helt okay... Det er faktisk sejt nok... Kan du høre mig? Lucifer nikkede.

   "Ja." Will smilede og lo.

   "Kan du lukke det ude?" Lucifer trak på skuldrene.

   "Jeg kan kun høre dig."

   "Ikke andre?"

   "Nej... Jo, jeg tror nok jeg hørte de andre, da vi spiste morgenmad på min fødselsdag, men der var så mange samlet." Will nikkede. Han kyssede Lucifer på kinden.

   "Prøv at lukke mig ude - det er uhyggeligt." Lucifer nikkede. Wills tanker flød langsomt ind over ham. Lucifer så på sine støvler. Beskrev dem i sit hoved. Wills tanker kom på afstand, Lucifer smilede. Will rykkede tættere på ham. Ingenting. "Et anfald?" Lucifer trak på skuldrene. "Det er lidt creepy. Lover du, at du ikke vil tankelæse mig?" Lucifer nikkede.

   "Ikke med vilje." Flyet ankom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...