Death N' Life

Jagten på ungvampyrerne er gået ind, og hele racen er efterhånden samlet i et gammelt slot i Michigan. Mens rester af afdeling X snuser rundt i skyggerne, stiger vampyrernes velstand efterhånden. Men det er ikke så nemt at kontrollere en flok unge vampyrer, og som Lucifers sjæl spaltes, stiger bekymringen i Will. Will selv prøver at få styr på sine nye evner, og samtidig kæmper han med at få nogle få, bestemte ord ud for Lucifer. Sandra, der underviser vampyrerne i slottet, kæmper med at kontrollere dem, og sammen med Will prøver hun at finde en måde, at genvinde Lucifers tabte sjæl på. Men da Will mister hukommelsen, må Lucifer starte hele deres forhold forfra. Det er dog ikke så let, da Will ikke husker, at han er til mænd. Og selv da det syntes, at Will lige så langsomt er ved at få vækket sine følelser for Lucifer igen, bliver Lucifer bortført af skumle væsner fra afdeling X...

10Likes
71Kommentarer
3227Visninger
AA

20. Alene

Ungvampyrerne var meget bekymrede for Lucifer, da ingen kunne fortælle, hvad der var sket med ham. Næste formiddag, mens ungvampyrerne stadig sov, stod Will op og gjorde sig klar. Han pakkede sin og Lucifers kuffert, lagde dem ned i den mindste af bilerne, satte sig ind og kørte. Der gik ikke længe, før han ankom til hospitalet. Klokken var kvart i elleve, solen skinnede fra en skyfri men kold himmel. Han skyndte sig ind i hospitalet, så han ikke blev brændt af solen. Han havde en taske med skiftetøj med til Lucifer, en hættetrøje, ordentlige bukser, handsker og solbriller.

   Lucifer tog imod tøjet og klædte om, Will undskyldte med, at han skulle finde noget at drikke til sig selv, og forlod stuen, da Lucifer ville skifte. Han gik i sine egne tanker på gangen, stødte næsten ind i flere personer. Der var et eller andet, noget vigtigt, som han havde glemt...

   Da han kom tilbage var Lucifer klar. Han virkede træt, stadig under sprøjtens påvirkning. Han blev udskrevet og kom ud i bilen. Will smilede til ham.

   "Hvordan har du det?" Lucifer så på ham.

   "Hvorfor spørger du?" Will rynkede panden. Lucifer lagde hovedet tilbage. "Personlig interesse eller pligtfølelser." Will rettede på sig selv, så han kunne se ordentlig på Lucifer.

   "Hvad snakker du dog om?" Lucifer så ud af vinduet, hans refleksion i det tonede glas så på Will.

   "Hold nu op. Jeg ved udmærket, at du egentlig ikke gad hente mig. Jeg er bare en byrde for dig." Lucifer så på Will, hans øjne var blanke. "Ikke?" Will rystede på hovedet.

   "Nej nej! Nej, Lucifer, jeg har ikke noget imod dig, virkelig! Altså, ja, jeg var ikke ligefrem vild med at skulle hente dig, men..."

   "Du behøver ikke lyve," mumlede Lucifer. "Jeg kan læse dine tanker." Will lukkede øjnene og sukkede. "Bare kør, så er du sød." Will satte bilen i gang, og de to var snart ude på hovedvejen. De kørte i stilhed, indimellem sukkede eller stønnede Lucifer og rettede på sig. Der gik ikke længe, så begyndte det at regne. Regnen tog til i styrke, og det blev svært at se ud. Svage tordenbrag lyste op i det fjerne. Vinduesviskerne piskede fra side til side, slog mod taget. Will så på Lucifer.

   "Du er ikke en byrde," sagde han mildt. Lucifer sad med let lukkede øjne, ignorerede ham. "Du er en flink fyr. Jeg har ikke noget imod dig, ud over at du er vild med mig." Han så på Lucifer igen. "Hallo, lytter du?" Lucifer klynkede ynkeligt.

   "Bare bliv ved med at køre, okay?" Will så tænksomt ud på vejen.

   "Har du det dårligt?" Lucifer svarede ikke, flyttede lidt på sig. "Måske skulle du være blevet lidt længere på hospitalet?"

   "Jeg vil bare gerne hjem." Han flyttede på sig igen.

   "Okay..."

   "Hvor langt er der endnu?" Flyttede igen.

   "I det her vejr? Hm, plus lidt kø, omkring otte timer." Lucifer sukkede.

   "Kan du ikke tage en genvej eller noget?"

   "Jo, jeg ville hvis der var nogen. Se det fra den lyse side, vi er fremme før de andre." Lucifer stønnede og rykkede sig på passagersædet. Will sukkede. "Er du sikker på, at du er helt okay?" Lucifer nikkede.

   "Mhm." Bilen fortsatte et stykke tid, vejen var ret øde og lige, så det blev hurtigt søvnigt at køre på den.

   Ud af det blå, lige pludseligt, dukkede en bil op foran Lucifer og Will. Will måtte dreje skarpt af, bilen slængede på den våde vej. Lucifer blev kastet ind mod døren. De havnede i den anden side af vejen, hvorfra Will heldigvis uden at skade bilen, kom over på den rigtige side. Han holdt godt fast om rettet, forskrækket men i god behold. Han så på Lucifer.

   Lucifer var ligbleg, han holdt en hånd for ansigtet og rystede. Will kørte ind til siden og så på ham.

   "Hvad er der galt?"

   "Ikke noget," klynkede Lucifer, ikke særlig godt skjult. "Bare kør vider..." Han stønnede, da Will lagde en hånd på hans skulder. Will tog sin telefon frem og ringede til Sandra. Hun tog den på tredje ring.

   "Ja hallo? Will?"

   "Hej, Sandra. Hør, vi kommer nok ikke hjem i dag, eller i nat. Lucifer virker ikke helt rejseklar, så jeg finder et hotel, som vi bliver på til han får det bedre."

   "Okay, hils ham fra mig. Hej."

   "Hej." Hun lagde på, Will puttede telefonen tilbage i lommen. Lucifer havde vist knap nok ænset at han talte i telefon, han sad og trak vejret, dybt, for at holde på med at ryste. Will lagde en hånd ved hans nakke, hold tommelfingeren mod halsen. Der gik ikke længe, så åndede Lucifer ud og så på Will.

   "Tak..."

   "Ingen årsag." Han satte bilen i gang igen, kørte en halv times tid, før de nåede til en lille by. Will holdt ind ved et motel, så på Lucifer. "Vent her, jeg ser, om de har nogle ledige værelser." Lucifer rynkede forpint panden.

   "Will, jeg vil hjem!"

   "Nå, men du er altså ikke rejseklar endnu! Bliv nu bare siddende, jeg kommer om lidt." Will gik ud af bilen, var gennemblødt før han kom ind i den lille, treetagers bygning. Ved skranken i receptionen sad en mand og læste i et bilmagasin. Han så på Will, da den våde vampyr trådte ind. "Har I et ledigt værelse eller to?" spurgte han. Manden tjekkede på en computer.

   "Vi har desværre kun et." Will nikkede.

   "Jeg tager det. Hvor meget?"

   "Hvor længe bliver I?" Will tænkte sig om.

   "Kun til i morgen aften."

   "Tyve dollars." Will betalte pengene, fik nøglen og kom ud i bilen. Lucifer trådte ud i regnen, virkede næsten mere utilpas ved at stå op end ved at sidde ned. Will tog kufferterne og bar dem hen til værelset, som lå på anden sal. Lucifer måtte næsten slæbe sig op ad trapperne. Det var dagslys, og han var træt, det regnede, han var våd og kold, og så var han såret og stadig under medicinens indflydelse. Will låste op for værelset og lod Lucifer komme ind. Der var kun én seng, en dobbelt. Lucifer faldt på maven ned i den, blev liggende ubevægeligt. Will satte kufferterne fra sig og så på ham.

   Will satte sig forsigtigt ved siden af Lucifer, strøg hans hår.

   "Hvor gør det ondt?" spurgte han ham. Lucifer så op fra madrassen.

   "Min ryg," mumlede han. Will smilede. Så var det måske ikke helt så slemt? Han fik Lucifer til at sætte sig op, trak hættetrøjen af ham og satte sig bag ham. Will gispede forskrækket.

   Fra de to sår ved rygsøjlen, dem, Sandra havde omtalt, havde et sort mærke bredt sig op og ned langs rygsøjlen, og dækkede nu godt femten centimeter fra start til slut. Will rørte det lige så forsigtigt.

   Lucifer greb fat om hans arm, slyngede ham ned i madrassen og hold ham arrigt fast. Will så forskrækket op på Lucifer, hvis ansigt var fortrukket i smerte.

   "Ikke - rør - mig!" hvæste han sammenbidt. Will nikkede, Lucifer slap ham med et lille støn. Will satte sig op, Lucifer lagde armene om sig selv. Rystede. Will sukkede ømt og trak ham ind til sig, sørgede for ikke at røre mærket. Lucifer puttede sig ind mod ham, Will strøg hans hår.

   "Hvor godt kender du mig egentlig?" spurgte Will, for at aflede Lucifers tanker fra smerten. Lucifer snøftede lidt.

   "Hvorfor vil du vide det?" Will trak på skuldrene. Lucifer sukkede. "Du har pollen- og skaldyrsallergi." Will nikkede. "Din yndlingsfarve er orange. Men ikke bare en normal orange - den skinnende orange farve, havet får, når solen går ned over blankt, stille vand." Lucifer lukkede øjnene. Will rynkede panden. "Du kan ikke tage et glas ud af skabet, uden at puste i det, så du er sikker på, at der ikke er støv i, men du gør det kun med dine egne, fordi du ikke ved, om andre ville syntes, det er underligt. Når du er rigtig ked af det, så ked af det, at du ikke ved, hvad du skal gøre af dig selv, sidder du og spiser dip med en teske." Lucifer smilede og lo stille. "Og når du gør det, er du ikke til at tale med. Du svarer kun med knurren og snerren, også dengang du var menneske..." Lucifer stønnede og knugede sig ind mod Will. "Åh, det gør ondt!"

   "Så så, bare slap af." Will lagde sig ned, lod Lucifer putte sig ind mod ham. "Hvad ellers?" Var der ikke noget, han skulle fortælle til Lucifer? Noget vigtigt?

   "Du køber og spiser kun Sour Cream N' Onion chips, fordi du kan lide pulveret på chipsene. Du slikker det af, før du spiser dem. Og så er du så frygtelig, frygtelig bange for mørke..." Lucifer var ved at falde i søvn. Will lå og stirrede op i loftet. Det var underligt. Alt det, Lucifer havde sagt, passede. Men Will mindedes ikke, nogen sinde at have fortalt det til nogen.

   "Du skal spise." Will var lige kommet i tanke om det. Lucifer trak lidt ned i Wills krave. Det gav et sug i Wills mave. Fragmenter af små minder gled rodet ind over ham. Sød latter. Lucifer slikkede ham på halsen, så det ikke ville gøre nær så ondt som det kunne gøre. Blide kærtegn. Lucifer bed Will, lagde en arm om ham, da rovdyrinstinktet tog til. Will ville ikke få lov til at flygte. Men det var nu også okay. Will lå og lyttede til de sarte lyde af Lucifer, der spiste. Af en eller anden syg grund gjorde de ham rolig. Lucifer fik føde. Han var tryg og varm. Sitrede en smule, når blodet satte ny gang i hans kredsløb.

   Til sidst slikkede Lucifer det overskydende blod væk fra Wills hals, krøb ned under dynen og sov. Will lå stadig og så på i loftet. Lucifer havde fjernet sig fra ham, lå lidt væk. Respekterede, at Will ikke længere var til mænd. Will sank en klump. Eller var han?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...