Mackeroniens Hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
Jeg, Victoria, er lige fyldt femten år. Faktisk skulle man tro at livet som en prinsesse skulle være skønt, men det er det altså ikke. Ikke hele tiden. Manérene skal sidde der og derfor er jeg blevet sendt afsted til en ny skole, et nyt land og ny religion. Far sendte mig væk, fordi min nye stedmor vil lave hele slottet om, så vi ikke går og husker på vores mor. Min mor døde da jeg var 11. Fire dage efter min fødselsdag var hun på rejse med hendes veninde fra Norge. De kom aldrig hjem og nu er vi her. Far, mine 12 søstre, stedmor Luise og mig. Jeg har ikke nemt ved at holde tiderne ved aftensmad osv . Derfor sender de mig væk, for at få strammet mig op, så jeg engang kan overtage fars trone. - ikke af lyst, men af ære, som stedmor Luise siger. Denne movella vil handle om en pige, som hedder Victoria, hvis liv ikke er helt som mange går og tror. Hun lever et liv med hemmeligheder og løgne fra hendes families side. Var hendes mor også den som alle troede? Hvorfor er fuldmånen så vigt

1Likes
2Kommentarer
159Visninger
AA

2. Kapitel 2

,,Victoria, De er her nu'', Johan står og kigger ind på mig, ude foran bil døren. Jeg kigger rundt og tager i mod den hånd, som står mig nærmest og kommer op at stå, ude foran limouen. 

Jeg må være faldet i søvn på turen til skolen. Landet minder lidt om Mackeronien, hvor jeg kommer fra. Her kalder de bare landet: Karalyen. 

 

 

***

,,Velkommen, Victoria. Vi er glade for, at have æren, af at have dig her, på Karalyens Skolen. Ja.. Det er jo ikke helt nyt længere, men vi håber, du kan finde dig en plads her på skolen.'' Damen foran mig, gætter jeg mig frem til, der er skoleinspektør.

Skolen er af gamle mursten i en næsten gul farve. På fronten, er der en stor fodbold bane og op af muren bag, er der tilmurede døre. 

Jeg bliver revet ud af mine opdagelser, da en tager mig ved overarmen:

,,Hej... Vi.. Vi ehm.. Vi skal være room-mates..'', pigen ved siden af mig, har langt naturligt-rødt hår, lige over skuldrene. Hun står og kigger ned i jorden og først da jeg svarer hende, kigger hun op på mig.

,,Okay, jeg hedder Victoria..'', jeg rækker hånden frem og snakker videre:

,,Jeg er Mackeroniens næste kronarver. Min far er ved at være på det sidste... Så..'', jeg stopper op. Hvorfor snakker jeg uafbrudt? Hvad sker der lige? Hun står bare med åben mund. Hun har tabt kæben.

,,Undskyld mig.. Er du okay?'', jeg kigger på hende med bekymrede øjne.

,,Jaja, hun er okay. Tag dig ikke af det. Dit værelse er på tredje sal nr. 2. Værelset er ny renoveret, så jeg håber det kan føles hjemmeligt nok.'', damen går over til pigen og de går sammen lidt længere væk. 

Johan er allerede på vej over til bilen, så jeg tager mine tre kufferter og kommer op af den lange trappe, med noget besvær. 

Da jeg endelig er oppe, hører jeg en fnisen. 

Jeg kigger op og bliver helt flov, da jeg ser, at en dreng hele tiden har holdt øje med mig.

Jeg giver et lille utilfreds grynt fra mig, da jeg får hevet den sidste kuffert op over det sidste trappetrin. Forpustet efter en lang trappe.

,,Skal jeg hjælpe dig?'', han rækker ud efter min ene kuffert og trækker den hen ved siden af sig. Vi går side om side op til mit værelse, hvor han sætter min kuffert lige inden for døren.

,,Altså.. Inviterer du mig ind eller hvad?'', han kigger på mig med et flirtende blik og jeg invitere ham selvfølgelig indenfor.

,,Jaja, men jeg skal altså lige have pakket ud.. Dreng..'', faktisk så forventer jeg, at han vil fortælle mig, hvad han hedder. 

,,Tak. Dit tøj kan vel vente, prinsesse?'', igen sender han mig et af sine vildt søde smil og blinker med sit venstre, kastanje brune øje. Han kaster med sit halv blonde hår og smider sig på ryggen på min trekvartseng. 

Jeg giver et dybt suk fra mig, da jeg endelig er færdig med at pakke ud. 

På sengebordet står mit vækkeur: En ugle med briller og mine læsebriller ligger ved siden af. En skam at badeværelset er fælles. Trængt om morgenen og om aftenen. Jeg vil helst, at mine briller er en hemmelighed.. Det ville være pinligt, for de er simpelthen så grimme..

,,Altså.. Har du tænkt dig at sidde her hele din første dag, prinsesse?'', han kigger op på mig med sine varme, brune øjne. Jeg overgiver mig til ham og da vi står ved døren ud til den store 'skolegård' skubber han til mig og siger højt:

,,FANGET!!!'', han griner vildt højt og har en så klar latter, at jeg ikke engang bliver sur eller noget. Kun glad. Jeg griner og får lidt ondt i maven. Mine ben er som klistret til trappen under mine fødder. 

Nede for enden af trappen står han også og skraldgriner.

,,Kommer du og fanger mig, prinsesse?'', han griner endnu mere, da han har sagt ordet 'prinsesse'. Jeg løber ned til ham og da jeg er omkring to skridt fra ham bliver vi begge så forskrækkede, da jeg pludseligt falder over mine egne fødder, og ind i hans favn, at vi nærmest klemmer luften ud af hinanden. 

,,Jeg har dig, har dig.'', han griner af mit lille stunt, at jeg falder over mine egne fødder. Mine kinder brænder som en gal da jeg langsomt slipper grebet om hans meget, meget trænede talje. Jeg griner da jeg ser hans ansigt udtryk: Bange og genert. Første gang, han ikke ser selvsikker ud.

,,Årh!! Alex! Væk fra hende! Dit beskidte dyr! Hun er en prinsesse for pokker!'', det er damen der tog imod mig ude foran skolen. Først nu opdager jeg, at han stadig holder om mig. 

,,Undskyld, fru. Smedegård.'', Alex kigger først på mig og så ned i jorden. Langsomt slipper han mig og skubber mig lidt væk, hen på siden af ham, som var vi i en folkeskole, hvor vi har gjort noget, vi ikke måtte. 

Alex går med bøjet nakke væk fra mig, og op af trappen op til værelserne og storsalen, med den store lysekrone. ,,Undskyld Victoria... Sådan har han aldrig opført sig før... Jeg ved virkelig ikke, hvad der gik af ham.. Tro mig, han undskylder mange gange for at have behandlet dig sådan.'', fru. Smedegård kigger op på mig med sine museøjne, som nærmest flyder ud af skyld. Hun vender om og går væk fra mig, i den anden retning af hvad Alex gjorde. 

 

Da jeg ligger mig til at sove tænker jeg næsten kun på Alex. Jeg finder min gamle dagbog frem, som jeg fik af mor som ni årig og skriver:

Kære dagbog. 

I dag kom jeg frem til skolen. Her er fint nok, men jeg savner nu lidt, at have mit eget wc og bad.. Jeg har mødt denne dreng, Alex. Han er virkelig sød og sjov! Vi hyggede os sådan, indtil Fru. Smedegård kom og skældte ham ud over at have reddet mig i at falde. Det var bare  pinligt! Hihi! Ej.. Men jeg nyder virkelig at være her. 

 

Lige da jeg kom, var der denne rødhårede pige.. Hun var bange for mig? 

Nå.. Jeg må hellere lægge mig til at sove.. Godnat <3

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs næste kapitel baaaabee<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...