I met him

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
En hel normal pige ved navn Chelsea Payne, går på en hel normal high school i Wolverhampton, men hel normal synes flere af hedes venner ikke hun er, da hun er den verdenskendte Liam Paynes søster. Chelsea hader at folk nævner Liam foran hende for hun har ikke set ham siden han tog til audition ved X-factor, og hun savner ham som en sindssyg. En dag kommer der et boyband på besøg i skolen, men navnet på boybandet ved hun ikke. Da fem drenge trådte ind i klassen fik hun sig en overraskelse, hendes ex-kæreste Harry Styles var der. Hvad hun ikke ved var at en af dem rent faktisk var hendes storebror. Hvad sker der mellem Chelsea og Harry? Bliver de gode venner, eller bliver det bare akavet mellem dem? Og hvordan finder Chelsea ud af at en af drengene er hendes storebror?

24Likes
10Kommentarer
893Visninger
AA

3. Harrys synsvinkel

Det var endelig fredag, og drengene og jeg skulle hen på en high school for at lære dem om hvordan det er at være kend istedet for at være ligsom alle andre der går i skole. Vi skulle også optræde med en af vores nye sange og så en af de lidt ældre. "Er du klar haz?" kom Louis frem og satte sig i sofaen ved siden af mig, "Ja" var det eneste jeg fik sagt, jeg gav ham dog også et lille smil. "Hey. Hvad sker der?" han kiggede nervøst på mig som om der var noget galt, men jeg nikkede bare. Der var noget galt. Men han behøvede ikke vide hvad, der var ingen af drengene der kendte til noget. Jeg savnede hende. Chelsea Payne. Jeg havde stadig gemt et billede af mig og hende kysse, og jeg vil adrig smide det ud. Der var gået 4 hele år, og jeg var ikke kommet over hende endnu, Jeg lavede den største fejl og det fik hende til gå fra mig. Jeg prøvede virkelig at få hende tilbage dengang, men hun fik nyt nummer, lavede en ny facebook profil og ændrede alt, undtagen hendes navn selfølgelig. Jeg var knust. 

Man kunne fra lang afstand høre drengene råbe og grine, det fik mig også i lidt bedre humør, de fik mig altid i godt humør. Jeg elskede virkelig de drenge, de var mine bro´s. Haha. 

 

Chelsea´s synsvinkel

Klokken var 7.30, og Paige kom ned af stien. Hun hoppede og hvinede som en sindssyg, "Ihhhhhhhh! Jeg glæder mig så meget" hvinede hun, og det fik mig til at grine "Ogs´ mig" smilede jeg til hende. 

Vi var kommet hen til skolen, og så en stor sort bil med sorte ruder, så man kunne ikke se om der sad nogen derinde, men vi regnede med at det var bandets bil. Vi kom ind på skolen og gik sammen hen til det store klasselokale som vi alle skulle mødes i. 

Klokken blev 8.00 og Fru. Miller kom ind ad døren med tre andre lærer i hælene på hende. Fru. Miller satte sig ned sammen med alle de andre, og der blev stille i lokalet, lyset slukkede og gardinerne på en lille scene som de havde lavet blev trukket fra og nogle lys fra loftet lyste hen på fem drenge som stod med nogle mikrofoner. Jeg tjekkede dem alle ud indtil jeg landede på en genkendelig dreng med brune krøller. Harry Styles. Jeg troede det var en joke men det var det ikke. Jeg havde lyst til at løbe ud af klasselokalet og sætte mig hen i et hjørne og græde. Det han havde gjort mod mig havde knust mit hjerte, jeg havde glemt det og var glad lige indtil jeg så han stod på scenen to meter fra mig. 

Sangen de sang var færdig og alle klappede, jeg sad bare og stirrede på ham. Jeg så han kiggede rundt med et smil på læben, men hans smil falmede da han så mig sidde med store øjne, jeg fik øjenkontakt med ham og kunne tydeligt se hans sorg i øjnene. Jeg tror Hayes havde set mig bare sidde og stirre, for han kom hen til mig og tog min hånd i hans. Men jeg tog ikke min øjne fra Harry. Han kiggede forvirret på mig, nok fordi Hayes havde taget min hånd og kyssede mig på kinden. Det eneste jeg tænkte på lige nu var om jeg skulle kysse Hayes og gøre Harry jaloux, for jeg vidste godt at Harry stadig kunne lide mig. Jeg gjorde det og kyssede Hayes, jeg trak mig lidt efter og kiggede op på Harry, han så ked af det ud, Men jeg kiggede bare koldt på ham. De skulle åbentbart synge en sang mere, men i hele sangen kiggede jeg på Harry, jeg savnede ham faktisk, og det indså jeg først nu. 

Deres sang var færdig, og vi blev delt op i fem hold og det passede med at der var en dreng til hver gruppe, vi skulle lære lidt om deres liv. "Chelsea, Paige, Cara, Simon, Neill, Matti, Lucas, Sophie og Justin, i går med Harry" Shit! det var så ham jeg ikke gad at være sammen med. På vej hen til et andet klasselokale snakkede Cara og Paige med Harry "Chel? Kommer du ikke her hen og snakker med os?" hun smilte til mig da hun spurgte, jeg kiggede hen på Harry han så bedende ud "Nej tak" sagde jeg bare. Jeg kunne høre Cara sige til harry at jeg aldrig havde været sådan her, men tro mig det vidste han godt. Vi var kommet til lokalet, og vi satte os i en rundkreds på nogle stole. "Hvad med hvis vi fortæller lidt om os selv?" spørger Harry ud i rummet, folk nikker og Harry begynder at fortælle om sig selv. "Jeg hedder Harry, jeg bor inde midt inde i London, jeg er 20 år, og ja, det er hvis det jeg har at sige. Hvis i har spørgsmål må i gerne spørge" han sidder lidt indtil der er en der rækker hånden op, og selvfølgelig er det Paige. "Har du nogen kæreste?" spørger hun smilende og resten af gruppen griner undtagen mig. Harry kigger hen på mig og hans smil forsvinder "nej" siger han trist mens han fastholder blikket mod mig. Paige rækker hånden op igen og spørger så "Kan du ikke fortælle om din fortid før du gik til audition i X-Factor?." "Eem jo. Jeg var, eller det er jeg stadig et familiemenneske, jeg havde virkelig mange pigevenner, men der var en jeg holdte rigtig meget af, og jeg elskede hende virkelig, men så var jeg så dum at jeg lavede den fejl at kysse med en anden" han tog en dyb indånding men fortsatte så, "jeg tror ike hun ved hvor meget jeg fortryder det, men jeg vil have at hun skal vide at jeg savner hende og at jeg ikke er kommet over hende." De ord gik mig på, jeg havde lyst til at fælde nogle tårer men ikke foran de andre, de skulle ikke vide noget. Klokken ringede og vi havde frikvarter, vi skulle gøre det her igen efter, men vi fik en af de andre drenge. 

"Kan vi lige snakke?" 

 

Harrys synsvinkel

"Kan vi lige snakke?" alle andre var gået ud, og jeg skulle snakke med hende. Hun kiggede på mig men nikkede så tilsidst. Hun satte sig på en stol og så afventende på mig. "Jeg havde ikke regnet med at se dig idag" var det eneste jeg fik sagt. "Min dag var god indtil du kom" sagde hun koldt, det gjorde ondt at høre at hun ikke ville se mig for jeg havde håbet på i næsten 4 år at se hende igen. "Jeg har ventet i 4 år på at se dig igen, og så er du så kold overfor mig" sagde jeg "Jeg kan se du har fået dig en kæreste" sagde jeg efterfølgende. "Og?" hørte jeg hende mumle. Jeg sukkede, hun rejste sig fra stolen og skulle lige til at åbne døren da jeg tog fat om hendes håndled og svingede hende rundt så hun ladede helt ind til mig, vi stod så tæt at jeg kunne mærke hendes åndedræt. Jeg kyssede hende. De læber har jeg savnet, midt i kysset blev vi afbrudt af en dør der gik op, hendes kæreste kom ind. "HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!!" Råbte han.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...