A special girl | Luke Hemmings fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2014
  • Opdateret: 6 jan. 2015
  • Status: Igang
Jane er en rigtig fars pige og gør altid hvad der bliver sagt, hendes far er nemlig den rige og kendte forretningsmand Ben Austin. Men hvad har det af betydning når den lækreste dreng på skolen nemlig Luke Hemmings ser at Jane faktisk er meget sød, og ingår i et væddemål med sine 3 bedste venner Ashton Calum og Micheal om at han kan få hende til at forelske sig i ham inden 30 dage? Cover credit til den dejlige Mille Jensen.. <3

9Likes
10Kommentarer
399Visninger
AA

6. parken

"Okay, så Luke, du ved godt du kun har 9 dage tilbage ikke?" Spurgte Ashton mig efter imens vi sad og spiste i skolens kantine.

"Ja, det ved jeg, og det skal jeg også nok nå" svarede jeg ham bare, og troede faktisk på at jeg kunne nå det.

Altså vi havde jo skrevet sammen, og snakket sammen, og hun viste jo at jeg eksisterede, så hvis jeg bare tager mig lidt sammen, skal vi let kunne nå det, måske endda også før.

Det ringede ind til time igen, og jeg skulle have engelsk, men jeg skulle have det sammen med Jane, så der var der måske også mulighed for at begynde lidt på det.

"Nå kom drenge, lad os gå" sagde Michael og rejste sig op da vi alle skulle have engelsk sammen.

Vi gik ned af gangen på vej over til engelsk lokalet da jeg så Jane var på vej ind af døren, og satte i løb.

"Hey kommer lige om lidt drenge" sagde jeg, og løb hurtigt derhen så jeg måske kunne nå at tale med hende før timen startede.

"Hey" sagde jeg, og prøvede at styre min vejrtrækningen da jeg ikke ville lyde alt for forpustet, det skulle jo bare være som om jeg tilfældigt mødte hende her.

"Hej" sagde hun og smilte stort til mig, hvilket bare fik mig til at smile endnu større igen.

"Tænkte på, skal du noget idag?" Sagde jeg, og havde den bedste idé i tankerne.

"Det tror jeg da ikke, hvad tænkte du da på?" Sagde hun, og kiggede op på mig, jeg smilte bare lidt og svarede hende så: "ja det må du jo finde ud af, vent på mig her i klassen når vi får fri hvis du vil finde ud af det", og gik så over til drengene som lige var kommet ind af døren.

Calum smilede og grinte lidt af mig, så jeg slog ham let på armen, og sagde "hey" da jeg udmærket vidste hvad det var han hentød til. "Ej undskyld, det er bare lidt sjovt at du slet ikke kan lade hende være" sagde Calum, gode andre var ved at flække af grin, men altså, han havde jo ret i det han sagde ik'.

En time senere var alle gået ud af klassen så der kun var mig og Jane tilbage. "Vil du så fortælle mig hvad vi skal nu?" Spurgte Jane og kiggede smilene på mig, men jeg rystede blot på hovedet, "det må du vente og se efter" sagde jeg, og Jane sendte mig et skuffet blik.

Sammen gik vi ud af skolens dør, og ned af vejen. Ved vores skole var der 3 veje, en ned mod byen, en alle der skulle gå hjem gik på, og en der førte ud til ingenting, som næsten ingen gik på, men vi tog den der førte ud til ingenting.

Vi havde gået et stykke tid nu, og der var helt stille, men ikke på den der akavede måde, den der rolige måde.

"Jeg elsker roen her" sagde jeg, "hvordan man bare kan gå helt stille og roligt at tænke, på alt og ingenting" fortsatte jeg, og kiggede over på Jane der bare smilede.

"Woow hvor er her smukt" sagde Jane da vi var nået hen til parken. Det var ikke den helt almindelige park, men en gammel en hvor der aldrig var særlig mange hvilket jeg virkelig beundrede.

"Tænkte nok du ville kunne lide det" sagde jeg, og kiggede op på den blå himmel der bare matchede perfekt til de store kirsebær træer.

"Om jeg ville, hvorfor har jeg aldrig set det her før?" spurgte Jane, og iagttog hele stedet. Jeg rakte frem efter et perfekt kirsebær, og gav det til hende, "her, og det er de færreste der overhovedet ved det ligger her fordi det ligger så langt væk fra alting", sagde jeg, og kiggede på de hvide bænke, og skulpturer der stod med lidt afstand fra hinanden, "men efter min smag gør det bare det hele smukkere" fortsatte jeg og kunne mærke Janes blik på mig så kiggede derfor over på hende. Hun var lidt lavere end mig, så hun skulle kigge lidt op for at få øjenkontakt med mig hvilket jeg bare syntes var mega sødt.

Vi kiggede hinanden lidt i øjnene, og smilede til hinanden, før jeg sagde: "nå, men skal vi ikke sætte os ned?" Og hun nikkede bare som svar, mens hun spiste hendes kirsebær.

Vi havde sat os på den samme side af bænken, men med et ben på hver sin side, så vi kunne kigge på hinanden mens vi snakkede.

"Så din bedstefar var ved at tabe dig ned i toilettet?" Sagde jeg mellem grinende, hvor hun bare grinte helt vildt og nikkede på hovedet som et 'ja', "min bedstefar havde godtnok sagt til min mormor at hun skulle gøre det, men hun mente godt at han selv kunne vaske mine fødder, for jeg havde jo været ude og lege i haven ikke" prøvede Jane at sige mellem grinene "men da han skulle løfte mig tilbage igen var han SÅ tæt på at tabe mig i toilettet" fortsatte hun og lagde ekstra tryk på 'så', og jeg simpelthen flad af grin af hendes historie, også bare den måde hun sagde den på.

Ligeså stille grinede vi ikke mere, og kiggede bare hinanden i øjnene. Langsomt lænede vi os tættere på hinanden. Jeg kunne mærke hendes berolige ånde tæt på min.

Hvad sker der nu? Et kys? Eller noget helt andet? Vinder Luke mon væddemålet? I vil simpelthen bare være de dejligste hvis i gad skrive en kommentar om hvad i syntes indtil videre, og hvad i håber kommer til at ske.

Vil lige sige tak fordi i læser med, og undskyld at kapitlet først kommer ud nu, men movellas har simpelthen bare slettet dette kapitel op til flere gange, men håber i kan lide det <3

Min tøs

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...