Under the Mistletoe - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
En julehistorie om kærlighed gennem tid. To mennesker, ét kys og én mistelten. Samme sted, hvert år. // Mit bud til julekonkurrencen //

15Likes
4Kommentarer
776Visninger
AA

7. ❅ Kapitel 7 ❅

 

7

 

 

Det følgende år var Nathan ude af mit liv, og det var Niall også. Jeg havde ikke hørt et ord fra Niall siden den dag under mistelten, og det næste gjorde mig bange. Hvad hvis han ikke dukkede op? Hvad hvis han ikke holdt sin del af aftalen? Hvis han elskede mig så meget, som han hævdede, at han gjorde, så var det da underligt, at han ikke havde ringet endnu.

Jeg tilbragte året med fokus på skole arbejde. Jeg tegnede en del i kunst klassen som dagene gik. Der var ikke ét minut, der gik på en dag, hvor jeg ikke tegnede Nialls ansigt. Hans øjne, læberne og det smil. Jeg var bange for, hvor hurtigt jeg var ved at falde for den dreng, som jeg så knapt et år. Jeg fortalte om ham til mine venner, da de spurgte om andre drenge på universitet. De råbte op og sagde, at jeg var for dum til at vente på en dreng som ham. Nogen ville behandle mig bedre, sagde de.

Niall var absolut ikke værd at vente på.

Men hvornår havde jeg også nogensinde hørt på, hvad folk sagde til mig? Jeg ville ikke lade dem afskrække mig. Lige meget, hvor stille telefonen var. Hvor ensom jeg var. Så kæmpede jeg videre, for det var sådan jeg var. Jeg var en fighter.

 Jeg håbede så inderligt, at han ville være der juleaften og vente på mig under mistelten.

Sneen var faldet hårdt og det lå som et tykt tæppe hen af gaden. Jeg holdt mine arme tæt ind til mig for at holde varmen, mens jeg gik gennem parken. Min familie var ikke med mig denne gang. Hayley var flyttet ud på landet med sin nye mad og mine forældre havde købt et hus nær stranden. Det var min egen tradition nu. Jeg skulle vente under mistelten på den dreng, som havde taget mit hjerte.

Jeg vandrede rundt i timer og vinden nippede til mine kinder. Jeg var sikker på, at jeg lignede en efterligning af Rudolf. Par gik arm i arm, fnisende og smilede til hinanden. Nogle mennesker gav mig skeptiske blikke, mens jeg akavet ventede under blødt lys, ved de snedækkede juletræer. Jeg skubbede mine hænder længere ned i lommen, for at få lidt varme i det kolde vejr. Jeg blev mere og mere ulykkelig jo flere minutter, der gik. Han skulle jo dukke op. Måske var stilheden et tegn på, at han havde givet op. At han faktisk ikke elskede mig.

Midnatstid var ved at nærme sig og der var næsten ingen mennesker. Vinden var kold. Forældrene med børn i klapvogne var gået hjem og drømte sødt om julemanden. De eneste mennesker der var tilbage var et par unge, der nød en varm kakao ved springvandet. Jeg kunne mærke tårerene sprang i mine øjne. En lille stemme i mit hoved fortalte mig, at det var forbi. Niall var ikke min længere.

Klokken blev 00.00 og jeg begyndte at gå mod udgangen. Tårerne trillede nu ned af kinderne. Jeg udslettede dem hurtigt og så ned for at skjule mit hoved. Det var flovt. Enhver der havde set mig havde vidst hvad der ville ske. Jeg havde ventet på en dreng, som ikke vil komme.

Drengen jeg var forelsket i.

Før jeg gik forbi de sidste mennesker, blev jeg stoppet af en velkendt stemme, der kaldte på mig. Jeg drejede hovedet med tårerne trillende som is ned af mine kinder. De alt for velkendte flagren i maven kom frem på under ingen tid, da mine øjne mødte hans. Jeg så på ham et øjeblik stadig usikker på hvad jeg skulle gøre. Han hævede sin finger og vinkede mig frem mod ham. Denne gang, uden rigtigt at tænke, løb jeg hen til ham. Mine fødder sparkede sne op, da mine skridt blev hurtigere og hurtigere. Jeg løb direkte ind i hans arme. Han grinede mens han svang mig rundt. Vi vidste begge to, hvad det hele betød. Jeg smilede ind i hans hals da han satte mig ned.

Han kiggede op kort og det smukke smil fandt vej til hans læber. Mine øjne fulgte hans. ”Mistelten, ” hviskede jeg denne gang. Smilet forlod aldrig hans læber da hans øjne mødte mine. Han lænede sig langsomt frem af. Hans læber ramte mine med sådan en stor lidenskab. Den lidenskab vi begge havde sparet op. Det var ligesom alle vores første kys. Flagrende fornemmelser og hurtigt hjertebanken mødte hinanden i ét.

Niall elskede mig virkelig. Han havde nedbrudt min frygt med håb.

Alt under denne mistelten. 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...