Under the Mistletoe - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
En julehistorie om kærlighed gennem tid. To mennesker, ét kys og én mistelten. Samme sted, hvert år. // Mit bud til julekonkurrencen //

15Likes
4Kommentarer
778Visninger
AA

6. ❅ Kapitel 6 ❅

 

6

❅ 

 

Jeg vente mig om for at råbe, hvor meget jeg var ligeglad med ham. Selvom det var en stor løgn, så ville jeg have ham til at tro det. Jeg lavede store øjne da jeg så, hvor tætte vi var. Hans ansigt var kun nogle få centimeter fra mit. Hans læber rørte næsten mine. Jeg ønskede at rykke mig, men det var som om mine ben var frosset fast til jorden. Sneen faldt omkring os og blevet fanget af vores hår. Jeg ville gerne skubbe ham væk, få ham til at lade mig være alene. Jeg havde haft det fint uden ham. Han gjorde det bare hårdere ved at være så tæt på.

Han kiggede op et øjeblik og et fjoget smil fandt vej til hans læber da hans øjne mødte mine igen. ”Mistelten, ” hviskede han. Jeg lukkede øjnene, forberedte mig på at miste det hele til ham igen. Jeg var gal, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad med ham. Alle de ting, alle de piger… det gjorde ikke noget. Igen, det var jo bare os.

Han kyssede mig under den dumme mistelten. Igen. Hans arme fandt vej omkring min talje, da hans tunge bad om adgang. Det var som den første aften. Måden jeg havde så meget tillid til det kys. Den dreng. Jeg vidste ikke hvad det var ved ham. Den måde han fik mig til at gøre ting på. Ting jeg ikke forventede.

Jeg var forelsket i ham.

Da han trak sig væk, var han alvorlig. ”Luna er bare en måde for mig at komme over dig. Jeg kunne ikke gå alle de nætter og vide, at du var så langt væk. De her piger… der skete intet! De var alle sammen bare venner. Jeg kunne ikke bære at høre din stemme og så vide, at jeg ikke kunne have dig sådan her. ” Han tog mig om hofterne. ”I mine arme, imod mig på den her måde. Det var derfor jeg ikke kunne gøre det længe Zoe… det gjorde for ondt. ”

Alt jeg kunne gøre var at stirre på ham. Jeg var tabt for ord. Mit hjerte prøvede stadig at komme sig over det kys. Mine hænder lå slapt mod hans bryst. Hvad siger du til den slags? Hvordan reagerer du?

”Niall, ” sagde jeg og prøvede at få styr på mine ord.

”Gud, hvor har jeg savnet måden du siger mit navn på! ” sagde han stille og placerede panden mod min, med lukkede øjne.

”Du skulle ikke have gjort det, ” fik jeg endelig sagt. Han åbnede øjnene for at møde mine egne. De blå øjne var klare og fik min hjerterytme til at stige i hastighed. ”Jeg ved det, ” var alt, hvad han sagde.

”Hvordan kan jeg vide, at du taler sandt? ” spurgte jeg. Alle de her spørgsmål fløj rundt i mit hoved. Jeg tænkte på alle de piger. Kunne de virkelig alle bare være venner? Og hvad med Luna?

”Fordi jeg fortalte Luna sandheden, før jeg prøvede at finde dig. Fordi jeg ikke stoppede med at tænke på dig siden den aften for to år siden, ” sagde han, da han kom tættere på. Det føltes umuligt, at han kunne være så tæt på. ”Fordi jeg elsker dig, ” hviskede han. Hans øjne forlad aldrig mine.

Sommerfuglene flagrede rundt i min mave. Den velkendte kilden gjorde det meget mere virkeligt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, gøre. Niall var drengen, jeg havde ønsket hele tiden. Han var grunden til, at jeg smilede før jeg faldt i søvn, vågnede op med et smil. Men han var samtidig den, der fik mig til at græde de nætter, hvor han holdt op med at ringe. Han kastede mig væk fra hans verden. Jeg vidste, at jeg også elskede ham. Men jeg havde brug for at være sikker. Jeg havde brug for at vide, at alt hvad han sagde var rigtigt.

”Næste juleaften, ” hviskede jeg. Jeg sank en klump før jeg fortsatte. ”Mød mig på vores sted. Så vil jeg vide det. ” Jeg fik det ud og mødte så hans blik. I første omgang så han chokeret ud, men han nikkede så i enighed. 

”Okay, ” var alt han sagde, før han krammede mig en sidste gang og lod mig gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...