Under the Mistletoe - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
En julehistorie om kærlighed gennem tid. To mennesker, ét kys og én mistelten. Samme sted, hvert år. // Mit bud til julekonkurrencen //

15Likes
4Kommentarer
779Visninger
AA

5. ❅ Kapitel 5 ❅

 

5

❅  

 

”Nate, jeg vil gerne have noget varmt kakao, ” sagde jeg sødt og kiggede op på ham.

”Okay, lad os gå, ” nikkede han og smilede. Han tog hans brune hår væk fra øjnene i en hurtig bevægelse, tog mig i hånden og førte mig hen til kakao standen, der kun stod nogle meter væk. Jeg ville give alt for at komme væk fra Niall. Jeg var næsten sikker på, at det var lykkedes mig at forblive uset, indtil jeg vendte mig om og så, at han kiggede direkte på mig. Hans kæreste kiggede på nogle gaver på en af standerne, men han gav hende ingen opmærksomhed.

Alt hans opmærksomhed var udelukkende på mig.

Jeg var nødt til at se væk og følge med Nathan. Smerten skar i hjertet som en kniv. Jeg kunne bare ikke se tilbage på ham, se ham i øjnene, efter alt hvad han havde gjort for mig. Jeg åbnede mig op for ham så let, ligesom det var ubesværet. Det var som om jeg havde betydet noget for ham, men var jeg alligevel ikke bare et kys under en mistelten?

Efter at have købt mig en varm kakao, havde Nathan forladt mig ved juletræerne for lige at bruge et toilet. Jeg holdt mine hænder om den varme kop, for at få lidt liv i fingrene. Jeg rystede ganske svagt og ventede på, at han snart kom tilbage. Der var en, som trak i min arm. Trak mig ind mellem alle de høje træer. Herfra kunne ingen se os, med mindre de gik dybt ind mellem træerne. Der var alt for meget larm i parken til at nogen kunne høre, om jeg var ved at blive dræbt af en sindssyg.

Men jeg skreg alligevel.

Min varme kakao fløj ned på jorden og sneen blev brun og smeltede så. Den mand, som trak mig tilbage lagde en hånd for min mund. ”Det er bare mig, fald til ro! ” åndede han, mens han stadig havde sin hånd for mine læber.

Jeg hev hans hånd af og spyttede ”Som om dét skulle få mig til at få det bedre. ”

Hans dybe panderynken var nok til, at jeg følte en smule sympati for ham, men jeg blev ved med at huske mig selv på alle de søvnløse nætter. Huskede på alle de perfekte kys og hellige ord han havde sagt i telefonen. Alle dem som jeg troede var sande.

”Zoey… ” sagde han og rakte ud efter mig. Jeg rykkede min arm væk inden han fik fat i mig. Jeg rystede på hovedet. ”Zoey, hør nu på mig! ” Han hævede stemmen.

”Zoe… ” sukkede han og forsøgte at komme tættere på igen. Jeg trådte et skridt bagud. ”Du skal ikke kalde mig det. ” Jeg hadede den måde han brugte mit kælenavn på. Den måde han fik mit hjerte til at føle på. Jeg løftede min hånd, og standsede ham igen. ”Jeg har ingen grund til at stå her og lytte til dit lort, ” sagde jeg og rystede på hovedet, så mit blonde hår faldt frem i mine øjne.

”Jeg er ked af det okay! Jeg var et røvhul. Jeg kunne ikke være mere ked af det over den måde jeg behandlede dig på. Jeg er bare… du ved ikke hvordan jeg følte… ” fik han ud. Det gav et sug af sorg i maven.

”Jeg er ligeglad! Kan du ikke forstå det? Jeg er pisse ligeglad Niall! Jeg ventede på dig i så lang tid. Jeg ventede på, at du ville ringe hver nat, men måtte så finde ud af, at du havde fundet noget nyt legetøj! Jeg troede virkelig vi havde noget… bare et eller andet! Men det er helt tydeligt, hvor meget jeg betød for dig, ” sagde jeg stille og roligt, mens jeg tog små skridt væk fra ham.

”Det var ikke sådan ment! ” sagde han og hævede stemmen meget mere end før, ”Jeg ved du stadig holder af mig Zoe! Jeg ved det. ”  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...