Under the Mistletoe - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
En julehistorie om kærlighed gennem tid. To mennesker, ét kys og én mistelten. Samme sted, hvert år. // Mit bud til julekonkurrencen //

15Likes
4Kommentarer
774Visninger
AA

4. ❅ Kapitel 4 ❅

 

4

 

 

Efter fire måneder, hvor vi havde snakket sammen over telefonen og Skypet sammen, dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned. Niall var begyndt at opføre sig underligt. Mens jeg var på nippet til at sige, at jeg virkelig var faldet for ham. Han svarede ikke tilbage på mine beskeder. Han ringede mindre og mindre, som dagene skred frem. Jeg sad oppe nogle nætter og spekulerede på om han ignorerede mig? Måske havde jeg gjort noget forkert? Sagde jeg noget, der irriterede ham? Der var en dårlig tanke som forstyrrede mig mest. Det var den værste.

Havde han fundet en anden?

Hele sommeren gik på at tænke på uddannelse. Eller ikke. Mens de fleste piger var ude og kigge på ting til deres kollegieværelse og var ved at dø af spænding, gik jeg derhjemme og mukkede. Jeg ventede flere nætter på at telefonen ringede, for endelig at opgive og så gå i seng. De første nætter var hårde, fordi jeg var blevet så vant til, at hans stemme lullede mig i søvn. Hans sociale sider var fyldt med billeder af ham og vennerne som var ude og hygge sig. En masse af de her billeder var med piger. Det var et stort wake-up-call, tror jeg. Opkaldende og beskederne blev mindre og mindre og billederne blev flere og flere.

Jeg vidste, at alt hvad Niall og jeg havde… var forbi.

Jeg endte med at få et stipendium til et universitet tæt på mine forældres hjem. Jeg besluttede at pendle mit første år.

Det virkede som om, at jeg var begyndt at glemme den dreng, der næsten havde knust mit hjerte. Skolens arbejde stablede sig op og jeg mødte nye venner. Jeg mødte en fyr, der hed Nathan. Han var kaptajn på fodboldholdet. Alle elskede det. Det var næsten som om jeg var i søgelyset. Alle ventede på, at jeg lavede noget lort, så de kunne få fingrene i min fyr.

Den næste juleaften var Nathan og jeg stadig sammen og mine forældre inviterede ham med på vores årlige tur til Hyde Park. I baghovedet lå tanken om Niall. Han ville nok være der.

Jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til at se Niall Horan nogensinde igen.

Nathan og jeg gik sammen i sneen. Men jeg stoppede brat op. Under den selv samme mistelten stod den blonde fyr. Niall. På hans arm hang en høj blondine med tung makeup. Hendes hår var krøllet og hang slapt ned af hendes ryg. Hun var klædt i tøj som jeg kun kunne ønske at få mig selv ind i. Mit hjerte faldt ned i min mave da jeg så dem. Måden hun stod og hviskede ting ind i hans øre på og måden han smilede af hendes ord.

Det var sådan jeg havde ønsket det skulle være, blot ved at høre på ham gennem telefonen.

Hun var i mit sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...