Under the Mistletoe - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2014
  • Opdateret: 11 dec. 2014
  • Status: Færdig
En julehistorie om kærlighed gennem tid. To mennesker, ét kys og én mistelten. Samme sted, hvert år. // Mit bud til julekonkurrencen //

15Likes
4Kommentarer
776Visninger
AA

2. ❅ Kapitel 2 ❅

 

2

❅  

 

Jeg så ikke drengen årene efter. Ikke før jeg blev seksten. Jeg var næsten træt af at gå hen til Hyde Park. Jeg havde gjort det år efter år siden jeg var en lille baby. Det var kun spændende, fordi der var legetøj og varm kakao, noget mine forældre aldrig havde derhjemme. Nu, hvor jeg var junior i High School, var det ikke så sjovt længere. Jeg vandrede parken rundt, legede med hængende glimmer eller gik rundt til de forskellige stande i håb om at finde noget som fangede mit øje.

Intet synes at fange mit øje, indtil jeg så en dreng med blond hår, som sad tæt ind til hovedet. Han rodede rundt med sine venner. De grinede og lavede sjov om en dum kamp de havde set før ferien. Jeg havde aldrig set ham i mit nabolag eller på min skole. Jeg spekulerede tit på, hvor han gik. Jeg skjulte mit ansigt bag et lille dekoreret juletræ, i håb om, at han ikke ville se mig tjekke ham ud. Jeg havde ikke den store erfaring med drenge. Kun et par kys her og der. Jeg var så fokuseret på ham og ønskede, at jeg havde den frækhed at gå hen til ham og bare sige et simpelt hej. En ældre mand stødte ind i mig og sendte mig næsten ind i træet. Mine øjne forlod drengen, men kun i et øjeblik. Efter en smilende undskyldning fra manden så jeg derhen igen, men han var væk. Jeg kunne ikke se nogle af hans venner heller og jeg rynkede panden dybt.

Jeg besluttede at lave noget andet, mens jeg ventede på, at mine forældre afsluttede deres årlige indkøb ved standende. Jeg gik rundt uden mål, i håb om at de snart var færdige. Da jeg gik forbi springvandet fra det varme chokolade stativ, stødte en anden person ind i mig og sendte mig næsten til jorden. Personen låste mig fast i et par stærke arme og holdt mig fra at falde på min røv. Da jeg så op for at sige undskyld, følte jeg mig tabt for ord. Jeg glemte næsten at trække vejret. Det var ligesom alt luften bare havde forladt mine lunger og det eneste, jeg kunne føle var hans stærke arme rundt om mig og mit hjerte, der hamrede i mit bryst.

”Undskyld, ” åndede han, vores ansigter var tæt på hinanden, ”men du bør virkelig se hvor du skal hen. ” En række af perfekte tænder kom frem, da han smilede, og var markeret af et par fyldige læber.

Jeg rettede mig op og ignorerede det lille stik af sorg i maven fra at være ude af hans arme. ”Måske bør du se, hvor du skal hen. Det var trods alt dig, som stødte ind i mig! ” gav jeg igen. Jeg kørte en hånd gennem mit hår for lige at friske mig lidt op.

Han så over mig og hans øjne landede på det velkendte julepynt, der hang over mit hoved.

”Mistelten, ” var alt han sagde, før han langsomt bevægede sit hoved frem mod mig. Det var som om han ventede på, at jeg skulle smække ham en. Jeg havde en uhyggelig følelse af deja vu. Det føltes mærkeligt at være tæt på en dreng som ham. Jeg lavede ikke én bevægelse. Jeg skubbede ham ikke væk, spændt på hvordan mon det ville føles som. Da hans bløde læber landede på mine, var den eneste luft som var tilbage i mine lunger væk. Mine tanker var kun fokuseret på ham. Hans arme viklede sig langsomt omkring mig og trak mig tættere på ham. Min hånd gled langsomt op i hans hår.

Jeg vidste ikke hvad der var kommet ind i mig. Jeg var bestemt ikke fyldt med selvtillid og gik ikke bare hen til en tilfældig dreng og kyssede ham. Det meste jeg havde gjort med en dreng var et simpelt kys, intet større. Men den måde hans tunge legede med min var nok til at holde ud. Underlige velkendte følelser sneg sig ind på mig. Jeg vidste ikke hvad der gjorde det så velkendt og simpelt bare at kysse en dreng som jeg lige havde mødt. Gik han op til alle piger i parken og kyssede dem på den måde? Den tanke var nok til, at jeg fik mig selv til at bryde ud af kysset. Jeg måtte indse, at jeg sandsynligvis var en af mange, han gjorde det med.

Vores åndedræt var tungt og matchede hinanden i gisp. Jeg bemærkede, at hans mørke øjne blev overtrukket af begær… og noget andet jeg ikke helt kunne fatte. Mine hænder var gledet ned på hans bryst, mod hans oppustede vinterjakke. Der var et par faldne snefnug skjult under hans blonde hår. Jeg kørte min hånd gennem hans hår, for at ryste dem ud. Hans ansigtsudtryk var alvorligt.

”Øh... ” mumlede han, hans øjne stadig plantede på mine, ”det… ”

”Zoey, vi er klar til at gå! ” råbte min mor og vinkede mig hen. Hun måtte vide, at hun afbrød noget, for det var ikke hver dag hun fandt mig i en andens arme uden grund. Som sædvanlig viftede hun det bare af og vendte rundt for at tale med min far, som var i gang med at pakke noget ned i en pose.

”Jeg er nødt til at gå, ” sagde jeg da jeg kiggede tilbage på de blå øjne.

Hans arme frigav mig, næsten som om han var ked af at lade mig gå. ”Jeg er Niall, ” sagde han ud af de blå. ”Det var… ” begyndte han og prøvede at finde ord. ”Det var rart at møde dig Zoey! ” sagde han smilende.

Jeg kunne mærke mit hjerte banke hårdere mod mit bryst, ved synet af hans smil. Jeg var ikke vant til at blive kysset sådan før, eller blive holdt sådan om før. Det var næsten som en første gang for mig. Mit første kys var ikke noget særligt. Det var sket i løbet af en fest to år før, med en dreng som kyssede med sine tænder. Det her… det her var sådan et første kys skulle være. Jeg ønskede ikke at forlade dette sted mellem juletræer, neden under mistelten og blødt lys… og Niall. 

Da jeg gik tilbage til mine forældre, vendte jeg mig en sidste gang om. Nialls øjne var på mig og han kiggede ikke væk, da jeg langsomt gik baglæns. Jeg følte den vanvittige følelse i min mave.

Hvem vidste, at en person du lige havde mødt kunne gøre sådan noget ved dig?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...