Call Me Ella (Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er ikke skrevet af mig, men @BelWatson på Wattpad. Måske vil du læse den originale historie på Wattpad, engelsk. Ja, jeg mistede min far, og han var den bedste mand i hele verden. Ja, jeg har en stedmor, som er en heks, og den jeg lidenskabeligt hader mest. Ja, jeg har to stedsøstre, der er smerten i min røv, og som mistede deres hjerner da de var små. Ja, mit liv er som en kliché fra et blodeligt eventyr, men ved du hvem der mangler? Den skide Charme Prins! Og hvor er han? Intet sted! Sandsynligvis danser han i sit palads med en dum og tomhjernet Barbie. Røvhul. Hvem har brug for ham, alligevel? Bestemt, ikke mig. Jeg er næsten Askepot, men du kan kalde mig Ella.

3Likes
0Kommentarer
331Visninger
AA

4. Toiletpigen

Kapitel 2 - Toiletpigen

One Direction er virkelig larmende, de kan ikke stoppe med at snakke blandt hinanden og de prøver endda også at snakke til mig. Jeg prøver mit bedste til at være høflig, jeg vil bare ikke komme i flere problemer her, det er allerede svært nok når jeg ikke gør noget for at drive Rhonda til vanvid. Jeg vil ikke have dem til at klage, eller at min stakkels røv vil betale konsekvenserne.

"Er det her sted lige så dejligt, som de siger? Er det sandt at ingen vil kunne vide at vi er her?" Spørger én af dem, Liam formoder jeg vel.

"Det er sandt. Alle medarbejderne underskriver en kontrakt om fortrolighed, så hvis de siger noget til medierne, kan ve opkræve dem," svarer jeg og han nikker. Det er sandt, ingen kan sige et ord, medmindre han eller hun ønsker Rhonda's advokater til at sagsøge og derefter sætte dem i fængsel. Det skete engang og Rhonda minder os altid om det.

"I hvor lang tid har du arbejdet her?" Spørger den krølhårede, Harry.

"Siden begyndelsen og jeg kan forsikre jer, I vil være i sikkerhed og I vil få resten af det I søger," svarer jeg antagende, at han bad om, at få at vide, om han kunne stole på mig.

"Hvor gammel er du så? Jeg har hørt at det her sted har været i gang for allerede nogle år siden, men det ser ikke ud til at du er over tyve," fortsætter han og jeg lukker mine øjne så de ikke kan se mig rulle dem.

"Jeg er kun sytten, men det er noget af en familie forretning," svarer jeg, men jeg vil bare have dørene til at åbne sig og lede dem til deres værelser, så jeg ikke har brug for at se dem igen. Jo længere fra berømtheder jeg er, jo bedre.

"Åh, så Rhonda er din mor," kvidre Harry og stramt, klemmer jeg mine hænder omkring stængerne på arbejdsvognen. Luften bliver virkelig anspændt og det bliver svært at trække vejret.

"Værge," retter jeg på ham og min stemme er så kold og spids, at han ikke snakker igen. Godt.

Elevatorens døre åbner sig endelig og jeg leder dem til deres rumme. Først Zayn, så Louis og hans kæreste, så Liam, så Harry, som giver mig et lille smil og endelig Niall og hans kæreste. Hun går ind først og jeg skal lige til at forlade stedet, da han taler. "Jeg vil lige undskylde for Harry." Jeg kigger på ham uinteresseret. "Han kan være en smule larmende nogle gange, men han er en rar fyr," tilføjer han og jeg lægger mærke til hans accent. Jeg vidste godt at han var irsk, men jeg troede at hans accent ville være tydeligere. Han har været omkring britiske fyre i lang tid, gætter jeg.

"Det er okay, han ville bare være sikker på at det her var et godt sted for jer alle," svarer jeg så høfligt som jeg kan og han smiler.

Han har et sødt smil.

"Ja, stedet," griner han og jeg hvælver et øjenbryn men siger ingenting. "For resten, tak."

"Det er mit job," er mit svar og han stirrer på mig i få sekunder. Jeg venter, måske har han brug for at efterspørge om noget men han siger intet, han stirrer bare på mig og han gør mig ubehagelig. "Hav en god dag, nyd dit ophold hos Drennan's Center."

Og jeg forlader stedet, drejer på mine hæle og bærer den tomme kurv. Jeg venter ikke engang at vente på spidsen, jeg vil bare forlade dette sted. Jeg kan virkelig ikke lide at være omkring berømtheder, og jeg ved at nogle af dem kan være rigtig rare og ydmyge, men de repræsenterer hvad, der ødelagde min fars drøm, så jeg kan ikke bare være i blandt dem.

Nu har jeg bare at gemme mig fra mine stedslanger, ellers eksploderer jeg måske. Det øjeblik de finder ud af at One Direction er her, vil blive dagen, hvor jeg bliver døv og jeg er stadig for ung til det, så jeg vil helst ikke være nær dem, når det sker.

Held og lykke, Rhonda!

• • • • •



"Jeg hørte at One Direction er her," kommenterer Charlie når dagen er ovre og vi spiser middag uden for, væk fra alle de andre medarbejdere.

Denne tid på dagen er vores for at dele den og slappe af, grine af de ting, der skete og vi så på. Det er den del af dagen, jeg ser frem til og jeg er så taknemmelig at han er her med mig, det gør alting meget mere tåleligt.

"Ja. Mærkeligt, jeg troede at de havde alt for travlt med at overtage verden, men de gemmer sig bare her," siger jeg ikke-egenhændigt, mens jeg tager en anden bid af min sandwich.

"De er jo teenagere, efter alt. Lige som dig og mig, de bliver sikkert trætte," tilføjer Charlie, men jeg ryster på hovedet.

"De er intet som os, Charlie. De er billionærer, som gemmer sig i det her center, så paparazzierne ikke kan finde dem. Måske er de teenagere, men de kan have alt hvad de vil have. Det er ikke normalt," peger jeg ud, og nu ryster han så på hovedet.

"Du ville aldrig give en chance til berømtheder, vel? Jeg ønsker bare at du ville blive forelsket i en af dem, så jeg kunne grine ad dig senere," siger min 'bedste' ven og jeg slår ham på armen.

"Det vil aldrig ske, for det nærmeste jeg kommer til dem, er deres badeværelser, Charlie, og jeg tvivler næppe at jeg vil blive forelsket sådan der," siger jeg og han griner faktisk.

Trist liv, ikke?

"Måske vil Kimmy og Jenny gøre det for dig, bare så de kan komme tættere på dem," driller Charlie og jeg griner den her gang.

"Det ville jeg ønske, men de vil befinde sig ved poolen og prøve at se sexet ud for dem. Jeg tror de gik ud for at shoppe i dag, bare for den grund der." Heldige mig, de spurgte mig ikke om jeg kunne tage det.

I slutningen, ender jeg med at gøre rent i deres værelser og badeværelser. Mand, nu synes jeg bedre om de ældre berømtheder, de er langt mindre rodet end teenagere. Og disse drenge fra One Direction er som tornadoer. Seriøst, hvor meget skade kan én person gøre på én nat? Dette er uden for min forståelse, og jeg står her i midten af rummet og stirrer på det kaos der omgiver mig i fem minutter. Tøjet er over alt på gulvet, håndklæder og puderne i selvskab med dem, der er endda en vase, der er ødelagt, alle stumper og stykker, der er spredt og blomster over det hele.

Havde de en fest her?

Jeg tager en dyb indånding og forbereder mig selv på hvad jeg skal gøre. Hvis jeg fortsætter med at stirre i vantro, så får jeg intet gjort færdigt i dag, og jeg har også mange andre rum, jeg skal gøre rent i. Hvis de andre medlemmer af det her boy band er lige så rodede som dette medlem, så har jeg masser af arbejde at gøre, så jeg må hellere starte nu.

Jeg starter med at gøre den enorme seng og jeg finder pige tøj, så jeg husker at det her er rummet af den blonde én og hans kæreste. Lad mig gætte, de havde faktisk en fest sidste aften. Jeg sætter ikke pris på det mentale billede af det, jeg hader at finde ting, som giver mig mere information end hvad jeg vil have. Jeg håber virkelig ikke at jeg vil finde brugte kondomer. Jeg føler altid at jeg skal brække mig når jeg gør. Første gang det skete, brækkede jeg mig faktisk. At være tjenestepige for berømtheder er ikke et glamourøst job, det kan jeg sige dig.

Efter sengen, samler jeg al tøjet op fra gulvet og folder det pænt, som jeg har lært i løbet af alle mine år på at arbejde her. Jeg husker da berømthederne plejede at grine da de så en fjorten årig pige, gøre rent på badeværelserne. Heldigt for Rhonda, at ingen som helst fortalte det til det sociale service om at hun havde en mindre årig arbejder, men jeg ville ønske at nogen havde. Jeg ville have endt i en eller anden familie plejehjem og jeg er sikker på at det ville være bedre end det her, at se hvordan det monster ødelægger hvad min far lavede.

Da jeg er på badeværelset, hører jeg døren åbne og gudskelov at jeg ikke hørte musik. Det skete engang, da jeg var så inde i musik at jeg ikke lagde mærke til at gæsten gik ind og fandt mig, have mit eget show på badeværelset.

Jeg får aldrig lov til at se Jessie J uden at få mig til at grave mig selv ned i et hul.

"Jeg er klar om et minut," siger jeg for at lade gæsten vide at jeg arbejder lige nu.

Jeg prøver hurtigt at gøre det færdigt, så jeg kan forlade rummet. Jeg ved ikke om det er den blonde dreng eller den blonde pige, men jeg har brug for at komme væk så hurtigt som muligt.

Jeg hører fodtrin komme tættere på indtil jeg ved at personen er ved døren, så jeg kigger over min skulder - jeg gør rent på et toilet... hvor glamourøst, er det ikke? - og jeg ser den irske dreng stå der, og stirre på mig igen med et smil. "Åh, det er dig. Hej," siger han, hans smil bliver større.

"Jeg er næsten færdig," fortæller jeg ham, uden rigtig at hilse på ham. Jeg går tilbage til rengøringen, men jeg ved at han stadig er der, jeg kan føle hans øjne på mig. Kan han lide at se folk, der gør rent på toiletter? Fra hvor jeg står, er det ikke et rart syn.

"Undskyld rodet. Det er jeg ked af," siger han og jeg lukker mine øjne og trækker vejret dybt. Det lugter af rengøringsmidler.

"Ingen grund til at undskylde, det er mit job at rengøre og du er her for at hvile," fortæller jeg ham, uden at bekymre mig om at møde hans øjne. Jeg skal færdiggøre det her.

"Stadig, det var ikke pænt at forlade sådan et rod, men Zoe ønskede virkelig at gå til spa i morges," udøver han, men jeg er virkelig bare ligeglad. Hvorfor kan han ikke bare holde sin kæft og lade mig gøre det her færdigt?

"Det er mit job," gentager jeg og håber at han ikke klager over min fjendtlighed, men jeg kan ikke styre det. Jeg vil bare gøre det færdigt her.

"For resten, jeg er Niall." Seriøst, hvem fortalte ham at det er okay at skabe en lille snak når én af parterne renser et toilet?

Heldige mig, færdiggør jeg, så jeg stiger op på mine fødder og vender rundt for at se på ham, stadig med rengøringsmidlerne i mine hænder.

"Ella," siger jeg. "Og jeg er færdig. Du kan bruge badeværelset nu, men vær forsigtig," tilføjer jeg og går forbi ham, som rykker til siden så jeg kan komme forbi.

Jeg er endelig færdig med det rum, nu kan jeg skride. Jeg ved ikke hvorfor han kom tilbage til sit rum, men jeg håber at det ikke sker hver gang jeg er nødt til at komme her, jeg vil ikke have samtaler mens jeg renser toilettet.

"Rart at møde dig, Ella," råber han fra dørkarmen, men jeg svarer ikke, jeg bøjer bare mit hoved og skubber vognen ud af rummet. "Ses her omkring," tilføjer han ved det sidste minut.

"Det håber jeg ikke," hvisker jeg til mig selv, mens jeg lukker døren. "Det håber jeg ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...