Os, der turde følges.

Et digt om dig og mig. I alle former, versioner og virkeligheder.

26Likes
19Kommentarer
890Visninger
AA

1. Nostalgidigtet

Jeg ligger på køkkengulvet

der er kaffegrums drysset henover bordpladen

og jeg ryger

selvom jeg ikke har røget

siden jeg blev voksen

fra computerhøjtalerne synger Johnny Cash

ligesom han gjorde den nat

hvor vi mødtes i Kongens have

og snakkede

om hvor forvirrede vi var

og hvor meget vi vidste om livet

der var så mange nætter

hvor vi dansede

og drak rødvin

hvor vi spillede petanque i baghaven

og lå på trampolinen

røg lufthavnscigaretter  

mens vi snakkede om kærligheden

som om den var noget vi havde spredt ud

flere steder rundt omkring i byen

og om onsdagen

 drak vi øl bag Fakta

på gamle genbrugstæpper

mens vi snakkede om drømme

som om de sad i et tog

der var på vej ud for at finde os

det var dengang

hvor jeg ikke kunne se dig i øjnene

uden at se mig selv

nu ser jeg dig nogle gange

når vi mødes i Spar

og vi taler om hvor godt vi har det

du har din kæreste

og jeg læser til sygeplejerske

du har din lejlighed

og jeg leder

Sangen slutter

jeg ligger her stadig

tænker på hvor fin du var

der for tre år siden

når byens lys kravlede rundt i dit ansigt

men det er okay

så tit tænker jeg heller ikke på det

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...