Os, der turde følges.

Et digt om dig og mig. I alle former, versioner og virkeligheder.

26Likes
19Kommentarer
885Visninger
AA

3. Hvem som helst

Natten har lagt larver under min hud

og dagen har tabt visne løvetandskorn

ned i mit hår

og jeg er træt af jorden

som bare snurrer rundt

som om den ikke har andre steder

at gå hen

end hvor som helst

jeg savner sommerbrune ben

og måden huden på dine hænder

skaller af om vinteren

jeg har lyst til at fortælle dig historier

men ordene smelter på tungespidsen

før de kan blive til andet

end bare silhuetter af ingenting

og vi har nået den tid på året

hvor tiden har et andet tempo

og vi kan tænke over tingene

hvis vi virkelig turde

men i stedet går vi bare

vi går en lange turer

ser på månen

der har et ansigt

som smiler henover søen

ligesom du har læber

som smiler

ind mod mine

og jeg ved de voksne

siger noget med

at vi bare gør oprør

selvom vi ved

det er ren tidsfordriv

så vi glemmer

at om bare nogle måneder

får de beslutninger

der står på tæer

gemt indeni buskadset

sneget sig hen til hoveddøren

og vi må sige ting

som sikkert ikke passer

med de håndskrevne drømme

som vi sendte op med balloner

dengang man stadig legede

og jorden også var flad

men nu står vi bare lidt

ved busskurene i byen

med diverse sexmeddelser

skrevet henover glasset

mens vi bare venter på

at tiden når det punkt

hvor det ikke længere

er godt nok

at være hvem som helst

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...