The secret body shift - Justin Bieber fanfic

På toppe af ens liv befinder Sydney Hazel sig. Men hun er ikke alene. Hun står sammen med Justin Bieber. De begge lever deres liv fuldt, ud men hvad gør man hvis, man vågner op i de forkerte og fremmed kroppe? Og nu skal man, leve efter den andens persons primisser? Sydney begiver sig ud på en rejse i rampelyset og det glamourøse liv. Derimod Justin som skal kæmpe med at holde Sydney's omdømme, på Los Angeles High school. Kan de holde det hemmeligt?

9Likes
9Kommentarer
6034Visninger
AA

3. Pilot


 

"Jake for en gangskyld, kunne du så holde din kæft!? Alt handler ikke om dig! Ohh...jo det gør det faktisk, i dit hoved!" Råbte jeg slog ud med armene.

"Syd kunne du starte med ikke at være så fucking, sur hele tiden?" Hvæsede han.

"Jeg er ikke sur! Jeg er såret, fordi du er så fucking dum at fortælle hele skolen om min fortid!"

"Det var nok ikke med vilje Syd!" 

"Nåårh nej, man kommer også til at sige sin kærestes største hemmelighed foran hele skolen uden det var med vilje?! Jesus Christ Jake! Jeg er så færdig med dine julelege og din lortede måde at håndterer tingene på". Jeg gik ned mod min bil, og mærkede Jake's hånd på min skulder. Han vendte mig om og placerede sin læber på mine. Sydney forhelvede, slå ham! Tænkte jeg, men min krop tog imod kysset istedet. 

"Det er din sidste chance Jake, okay? Jeg gider ikke mere hvis du fucker det herop igen!" Sagde jeg og satte mig ind i bilen. Så hans brune blonde og små brune øjne i barkespejlet. Jeg tændte motoren og bakkede ud på vejen. "Shit!" Hvæsede jeg og bankede nogle gange på rettet. Klokken var over otte og jeg skulle nå over til Aria. Jeg kørte ned af den lange vej, Aria havde den vildeste bolig, hendes far ejede flere millioner. Jeg hørte pludselig en høj lyd og et træ kom til syne i forruden. Jeg bankede mit hoved ned i rettet. Jeg mærkede hvor hurtig mit hjerte bankede og den chokende fornemmelse. Pludselig var der en som åbnede døren, jeg tog mig til panden. 

"Er du okay?" Spurgte en hæs men velkendt stemme. 

"Endten har jeg slået mit hoved rigtig voldsomt, eller også er du Justin Bieber?" Spurgte jeg, selvom det nu var en konstatering. Han gav mig et venlig smil.

"Nej jeg er Justin, kom her nu skal jeg hjælpe dig ud...ømm"

"Sydney, jeg hedder Sydney Hazel...Hvad hedder...Når nej du er jo Justin". Han fnes og greb rundt om min arm så jeg kunne komme ud. 

"Hvad er det der er så sjovt Bipper? Må jeg godt kalde dig det?" Spurgte jeg akavet, som jeg nu var.

"Jaja, som du nu syntes Sydney i Australien" grinede han.

"Meget sjov Bipper" sagde jeg og tog mig til hovedet. 

"Jeg ringer til min veninde, så Bipper du kan bare smutte tilbage til de rige liv og glemme alt om mig" sagde jeg ironisk. Han fnes igen.

"Sikker på du ikke vil ind og have noget is på din pande?"

"Isklumper af guld eller sådan?" Grinede jeg og han gik op af vejen.

"Så Sydney hvordan kan det være du køre ind i træ?"

"Altså jeg var på vej på lodsepladsen med det her lig, men ej...ej jeg skulle over til min veninde fordi hun holder den her fest, som jeg er tvunget til at tage med til" svarede jeg opgivende.

"Hvorfor er du tvunget?"

"Ser du Bipper, jeg har det som hedder et omdømme som du også har, og jeg skal holde det oppe". Han så på mig med sine brune øjne. 

"Det kender jeg alt til" sagde han opgivende og så ned i jorden igen. Han åbnede en port og vi gik over en grusplads. 

"Wow...Bipper det må jeg sige, lorte sted du har fundet her" sagde jeg.

"Hvad?"

"Ja altså, du har flere meter høj mur og du ligger ude på lars-tyndskids marker, men dit hus er sikkert virkelig flot" sagde jeg og hørte hans grin igen.

"Du er speciel, din kæreste må være heldig at have dig". Jeg trak på skulderen og kom til at tænke på Jake.

"Ved jeg ikke om man, just kan sige". Han åbnede hoveddøren og jeg hørte nogle drenge stemmer. Det var helt klart hans venner. Justin gik foran. Han gik ned mod sofaerne og jeg standsede nogle meter væk.

"Det her er Sydney, hun kørte ind i træ" sagde Justin. Jeg gav ham et irriteret blik og der var 2 mørke fyrer der så på mig. De grinede og smilede flirtende til mig.

"Har jeg ikke set dig før?" Spurgte den ene. 

"Khalil du kan ligeså godt stoppe der" sagde Justin. Jeg gik hen til ham og han tog en pose-ærter op og tog et håndklæde op på mod min pande. Jeg bed mig i læben og skar en grimasse.

"Ærgeligt, det her er lidt vildt. For det første har jeg ødelagt min bil og for det andet, så kommer du og hjælper mig sådan ud af det blå". Han gav mig det der flirtende smil.

"Hvad kan jeg sige? Du er heldig at møde mig" sagde Justin med en selvgladtone. Vi holdte øjenkontakten i et stykke tid. Jeg så over på Justins venner som sad med en smøg i hånden og kunne se den grå røg stige til vejrs og ramme det ellers så høje loft. Jeg brugte hele min aften med at sidde og snakke med Justin og hans venner. For en gangskyld kunne jeg slappe af og være mig selv. Justin var ikke som alle sagde, han var ikke arrogant, egoistisk og særdeles ikke grim. Han var som alle andre, bare en anelse og rig og selvglad. Men hvem var ikke det nu til dags? Jeg så på min mobil.

"Jeg bliver nød til at smutte nu, guys" sagde jeg. De gav mig alle hunde øjne og ville have jeg skulle blive. Kunne jeg sige nej til Justins kastanje brune øjne? Nej, det kunne jeg ikke...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...