The secret body shift - Justin Bieber fanfic

På toppe af ens liv befinder Sydney Hazel sig. Men hun er ikke alene. Hun står sammen med Justin Bieber. De begge lever deres liv fuldt, ud men hvad gør man hvis, man vågner op i de forkerte og fremmed kroppe? Og nu skal man, leve efter den andens persons primisser? Sydney begiver sig ud på en rejse i rampelyset og det glamourøse liv. Derimod Justin som skal kæmpe med at holde Sydney's omdømme, på Los Angeles High school. Kan de holde det hemmeligt?

9Likes
9Kommentarer
6029Visninger
AA

16. Memories

2 måneder efter..

Jeg sad længe og tænkte over hvad jeg kunne have gjort anderledes. Justin var nu tilbage i sin krop og det samme var jeg. Vi snakkede mindre for hverdag der gik. Jake var tilbage, det vil sige vi var sammen igen. Men alligevel fyldte Justin rigtig eget i mit hoved. Jeg regnede ikke med han stadig ville være en del af min tankegang. Jeg scrollede ned af min facebook og så Justin sammen med Hailey Baldwin. Hun var sikkert en sød pige, men jeg var stadig forvirret omkring mig og Justin forhold. Jeg var kommet ud for mediernes søgelys for første gang i lang tid. Jeg var ikke længere interessant for dem, da jeg ikke datede Justin. Der var en del i mig som var anderledes, der manglede noget. Enten var det Justin eller også noget helt andet. Carol mente tit jeg sad og stirrede ud i luften. Hun sagde jeg havde ændret mig meget efter, jeg stoppede med at se Justin. Jeg besluttede mig for at gå op til det træ, hvor mig og Justin mødtes for første gang. Jeg stivnede da Justin stod der allerede. 

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg og lagde armene over kors.

"Kan du huske den dag, hvor vi mødtes?" Spurgte han, og jeg nikkede.

"Du var den smukkeste pige jeg havde set" sagde Justin. Det gav et sus i min mave.

"Du har bare en sjov måde at vise det på" mumlede jeg.

"Hvad?" Spurgte han og så på mig.

"Ikke noget". Tavsheden faldt hurtig over os, og vi stod bare og så længe på træet. 

"Jeg savner dig Syd" sagde han.

"Jeg troede du var sammen med Hailey nu?".

"Det er jeg også men derfor kan jeg vel godt savne dig?".

"Du forvirrer mig Justin" Svarede jeg hårdt igen. Han begyndte bare at gå i den modsatte retning. Jeg følte jeg stod fast i asfalten, det var umuligt at rykke mig. Som om asfalten havde forstenet min fødder. 

"Justin" hviskede jeg og så ham forsvinde ud i horisonten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...